Danskere køber fortsat store mængder ulovlig medicin i udlandet
4.3.2025 07:43:00 CET | Gjensidige | Pressemeddelelse
Alene sidste år blev der beslaglagt næsten 280.000 stykker ulovlige lægemidler, der var på vej ind i landet, selvom det kan være forbundet med stor risiko for den enkelte køber. Det viser tal, som Toldstyrelsen har udleveret til Gjensidige.

På trods af flere oplysningskampagner og advarsler, bliver der fortsat købt store mængder ulovlig medicin i udlandet.
Hvor der i 2023 blev beslaglagt godt 75.000 stykker ulovlig medicin i tolden, steg det tal sidste år til knap 280.000.
Men trods den store stigning endte sidste års antal beslaglæggelser på samme niveau som i 2022.
Det viser en ny oversigt, som Toldstyrelsen har udleveret til Gjensidige.
At så store mængder ulovlig medicin finder vej til Danmark er bekymrende, lyder det fra Mette Glad, der er fagchef i sundhed hos Gjensidige.
"Der er ingen former for kontrol med de her præparater, så derfor er det forbundet med stor risiko og sundhedsfare at købe og indtage ulovlig medicin, man har købt i udlandet,” siger hun.
Hvor Lægemiddelstyrelsen tidligere især har oplevet køb og salg af ulovlige præparater indenfor især impotens og søvnbesvær, så har der det seneste år også været flere sager om ulovlige kopier af de populære slankemidler Ozempic og Wegovy.
Men selvom man kan opleve at støde på muligheden for at købe lægemidler over internettet og på sociale medier, så skal receptpligtig medicin altid udskrives af en læge.
"Man skal aldrig nogensinde købe lægemidler gennem sociale medier, og hvis man vælger at gøre det over internettet, er det helt afgørende, at butikken er mærket med det grønne eller det blå EU-logo,” siger Mette Glad.
Nøgleord
Kontakter
Andreas MortensenKommunikationskonsulentGjensidige
Tlf:27 52 46 44am@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.500 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 36 mia. NOK i 2023, mens forvaltningskapitalen udgjorde 148 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Hver tredje tager arbejdet med på ferien29.7.2026 07:41:00 CEST | Pressemeddelelse
30 procent af danskerne formår ikke at lægge arbejdet fra sig, når de holder ferie. Det viser en ny undersøgelse.
6 ud af 10 glemmer vigtigt tjek inden badeturen på ferien25.7.2026 07:43:00 CEST | Pressemeddelelse
Populære feriedestinationer som Albanien, Frankrig og Italien kæmper nogle steder med dårlig badevandskvalitet, men 6 ud af 10 danskere tjekker det aldrig inden badeturen.
Markant stigning i danskere, der klager over forsinkede fly21.7.2026 07:41:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er sket en stor stigning i årets første seks måneder i antallet af danskere, der klager over forsinkede fly, og som derfor kræver økonomisk kompensation fra flyselskabet. Det viser nye tal, som Trafikstyrelsen har udleveret til Gjensidige.
Danskerne laver gør-det-selv-arbejde, de ikke burde16.7.2026 09:36:28 CEST | Pressemeddelelse
Mange danskere kaster sig over boligprojekter, som de slet ikke må udføre selv, viser ny undersøgelse. Det kan få alvorlige konsekvenser både for sikkerheden i hjemmet og for pengepungen.
Ny undersøgelse: Danskerne glemmer det vigtigste i håndbagagen14.7.2026 07:37:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvis din indcheckede bagage bliver forsinket, er det afgørende at have de mest essentielle ting i håndbagagen, så du kan klare dig de første dage på ferien. En ny undersøgelse viser dog, at danskerne langt fra altid får pakket alle nødvendigheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum