
Højeste elpriser siden energikrisen
Februar blev den dyreste måned for danske elkunder siden energikrisen. Gennemsnitsprisen på ca. 88 øre per kilowatt-time er den højeste siden december 2022. Månedens el-priser var dog relativt stabile uden større udsving. Prisen toppede ved ca. 223 øre. Det viser en opgørelse fra Andel Energi.

Med et udsving på ca. 220 øre per kilowatt-time mellem den højeste og laveste timepris var udsvingene i februar måneds elpriser relativt stabile i forhold til de seneste mange måneder. Til gengæld var månedens gennemsnitspris på 87,98 øre den højeste siden december 2022.
Dengang var månedens gennemsnitspris på ca. 185,11 øre per kilowatt-time uden skatter og afgifter – altså næsten en krone dyrere.
”Antallet af timer, hvor elprisen har ligget højere end normalprisen har her i februar været 456 timer. Det svarer til, at elprisen har ligget i den høje ende i 68 pct. af samtlige timer i hele februar. Det er heldigivis usædvaligt, at danske elkunder har så mange timer med høje priser uanset, hvor de er kunder,” siger Josefine Walter, der er kommerciel direktør i Andel Energi.
Antallet af timer med normale elpriser i februar var 209 timer. Det svarer til ca. 31 pct. af hele måneden.
Stabile men høje priser i februar
Den absolut dyreste time i hele februar var fredag d. 14. februar i timen mellem kl. 17 og 18. Her toppede prisen med ca. 223 øre per kilowatt-time uden skatter, afgifter og tariffer. For slutkunder svarede det til ca. 5,09 kr. per kilowatt-time inklusive alle udgifter.
Det betyder, at den dyreste time i februar faktisk var noget billigere end de dyreste timer i både januar og december. Her var de dyreste timer henholdsvis 435 øre og 698 øre. For slutkunder betød det henholdsvis 7,77 kr. i januar rekordhøje 11,09 kr i december.
”Tallene viser, at de europæiske elpriser har været relativt stabile i februar, men desværre på et højt niveau. Der har kun været syv timer på hele måneden, hvor de elprisen har været billigere end det, vi i Andel Energi definerer som ’normalpris’. Til gengæld har der ikke været en eneste time i hele februar, hvor elprisen har været ’ekstrem høj’,” siger Josefine Walter.
I januar og december var der henholdsvis 5 timer og 25 timer, hvor elprisen var ”ekstrem høj”.
297 vintertimer med lave elpriser
Februar er ligesom de øvrige vintermåneder fyringssæson, og det påvirker altid de europæiske energipriser, herunder også de elpriser, som i sidste ende rammer de danske slutkunder på tværs af elselskaber.
”Selvom vinteren på grund af fyringssæsonen ofte har de højeste elpriser, så er der faktisk også en hel del timer i løbet af vinteren med lave elpriser. I de tre vintermåneder har der i år været over 1.000 timer med enten normale eller lave elpriser. Og det er faktisk positivt,” påpeger Josefine Walter med henvisning til, at danskere generelt er meget fleksible i deres elforbrug.
”Danskerne har generelt vænnet sig til, at elpriserne svinger henover døgnet. Og vi kan se, at mange Andel Energi-kunder er fleksible og flytter deres forbrug til de billige timer. På den måde kan man selv være med til at påvirke sin elregning, så det bliver lidt billigere at være elkunde. Også i de kolde vintermåneder,” siger hun.
De over 1.000 timer i løbet af vinteren med enten normale eller lave elpriser fordeler sig i følge Andel Energi med 757 timer med normalpriser og 297 timer med lave priser.


Kontakter
Rasmus AvnskjoldPresseansvarlig
Tlf:60 77 90 00rba@andel.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Andel Energi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel Energi
Andel Energi skrotter aconto-regninger13.6.2023 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fremover vil en million elkunder i Andel Energi blive afregnet månedsvis ud fra faktisk forbrug. Andel Energi har nemlig valgt at skrotte de gammeldags aconto-regninger, hvor elkunder betaler op til tre måneder forud på baggrund af forventet forbrug.
Andel Energi indgår aftale om norsk naturgas til Danmark8.12.2022 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største energiselskab Andel Energi har netop indgået aftale med norske Equinor om leverance af naturgas fra Norge til Danmark via den nyåbnede gasrørledning Baltic Pipe. Aftalen er et vigtigt element i forsyningssikkerheden til det danske energimarked.
Nu kan 1,2 mio. energi-kunder få hjælp til regningen30.10.2022 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største energiselskab, Andel Energi, er klar til at hjælpe sine godt 1,2 millioner energikunder med at få indefrosset en del af deres energiregning. Tilmeldingen til indefrysnings-ordningen er klar og åbner digitalt, samtidig med at ordningen træder i kraft tirsdag d. 1. november.
Aftale om inflationshjælp er godt nyt for energikunder23.9.2022 12:16:13 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største energiselskab, Andel Energi, er positive overfor, at et meget bredt flertal i Folketinget i dag har indgået en aftale om inflationshjælp til danskere, der er ramt af den internationale energikrise.
Aftale om inflationshjælp er godt nyt for energikunder23.9.2022 10:23:41 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks største energiselskab, Andel Energi, er positive overfor, at et meget bredt flertal i Folketinget i dag har indgået en aftale om inflationshjælp til danskere, der er ramt af den internationale energikrise.