50 år med genbrug der hjælper socialt udsatte
3.3.2025 06:00:00 CET | Blå Kors Danmark | Pressemeddelelse
I fem årtier har Blå Kors Danmarks genbrugsbutikker været med til at hjælpe socialt udsatte børn, unge og voksne i hele Danmark. Butikkerne er drevet af frivillige, og i Odense er 21-årige Dicte Tengs med til at sørge for tøj på bøjlerne til odenseanerne.

Fredag den 7. marts er det 50 år siden, at Blå Kors Danmark slog dørene op til deres første genbrugsbutik i en tidligere slagteri- og fiskeforretning. Det var startskuddet til flere årtier med genbrugsguld og økonomisk støtte til organisationens sociale og diakonale hjælpearbejde.
”Det er fantastisk, at vi kan fejre 50-års jubilæum i år. Det kan vi kun, fordi vi har et godt formål, og fordi vi har en masse dedikerede frivillige, som kan se værdien i at bruge deres tid i butikkerne,” lyder det fra Anders Christensen, der er chef for Blå Kors Genbrug.
Da den første butik havde set dagens lys i 1975, gik det hurtigt, og i dag tæller Blå Kors Genbrug mere end 50 butikker rundt i hele Danmark og en webshop, som tilsammen genererer millionoverskud til at hjælpe udsatte børn, unge og voksne.
Frivilligjob giver gåpåmod
Blå Kors Genbrug er drevet af frivillige kræfter, og en af dem er Dicte Tengs fra Odense.
Med sine 21 år er Dicte noget yngre end sine kolleger, men det betyder ikke noget. Tværtimod.
”I begyndelsen tænkte jeg, at de frivillige, der er lidt ældre, har brug for det sociale her i butikken. Men jeg har selv lige så meget brug for det. Det er det bedste i hele verden,” lyder det fra Dicte Tengs.
For snart fem år siden så Dicte en annonce på Instagram om, at Blå Kors-butikken søgte en frivillig trendsetter. Dagen efter hun havde været til samtale, havde hun sin første arbejdsdag. Dengang gik hun i 1.g på gymnasiet og sagde sit betalte studiejob i en tøjbutik op til fordel for frivilligjobbet, og hun har aldrig fortrudt.
”Det fedeste ved at være frivillig er alt det ansvar, man får, og det har givet mig gåpåmod og et skub i den rigtige retning. Det er 100 procent grunden til, at jeg blev optaget på min uddannelse,” siger den unge odenseaner, der netop er startet på multimediedesigner-uddannelsen i Odense.
Intet uden de frivillige
At Blå Kors Genbrug kan fejre 50-års jubilæum er i høj grad takket være de mere end 2.200 dedikerede frivillige, som hver dag sørger for gode varer på hylderne, flotte butikker og glade kunder.
”Alle vores dedikerede frivillige gør en kæmpe indsats hver dag. Det kan kun lade sig gøre, fordi de har lyst til at være en del af fællesskabet og arbejde for det gode formål,” lyder det fra genbrugschef Anders Christensen.
Overskuddet fra Blå Kors’ mere end 50 genbrugsbutikker går til Blå Kors Danmarks sociale hjælpearbejde, som hjælper og støtter børn, unge og voksne, der kæmper med alkohol- og stofmisbrug, hjemløshed, ensomhed, psykisk sygdom eller er økonomisk trængte.
Fakta om Blå Kors Genbrug:
- Den første Blå Kors genbrugsbutik åbnede i Næstved i en tidligere slagteri- og fiskeforretning den 7. marts 1975. Et par måneder senere åbnede butik nummer to i et nedlagt røgeri i Aalborg, og butik nummer tre fulgte hurtigt trop i en forhenværende ostebutik i Odense.
- I 1979 åbnede butik nr. 10, og i dag tæller Blå Kors Genbrug 52 butikker.
- I 2012 lancerede Blå Kors Danmarks første webshop med salg af genbrugstøj: https://blaakors.dk/webshop
- I 2023 havde Blå Kors Genbrug rekordoverskud på 23,9 mio. kroner, som gik til Blå Kors' sociale arbejde.
Kontakter
Anders ChristensenChef for Blå Kors Genbrug
Tlf:21 12 21 20acn@blaakors.dkMette Ankerstjerne ChristiansenPresse- og kommunikationsansvarlig i Blå Kors Danmark
Tlf:28 34 43 19mae@blaakors.dkBilleder
Links
Om Blå Kors Danmark
Blå Kors er en social og diakonal hjælpeorganisation, som hjælper socialt udsatte mennesker i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Blå Kors Danmark
Her åbner Blå Kors ny genbrugsbutik25.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå Kors Genbrug har nu fundet lokalerne til sin nye butik i Næstved. Den 1.200 kvadratmeter store genbrugsbutik forventes at slå dørene op i slutningen af oktober.
Ny undersøgelse: Tre ud af fire unge føler et pres for at drikke alkohol19.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Alkohol fylder meget i sociale sammenhænge, lyder det fra danskerne i en ny undersøgelse fra Voxmeter, og særligt de unge oplever et forventningspres. Det er bekymrende, mener Blå Kors Danmark.
Ny undersøgelse: Flere danskere vælger alkoholen fra28.7.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire ud af ti danskere har inden for det seneste år bevidst valgt alkohol fra i en periode. Samtidig er andelen, der vælger en helt alkoholfri livsstil, steget markant. Det viser en ny undersøgelse fra Voxmeter for Blå Kors Danmark, der peger på, at alkoholkulturen er i forandring.
Ny undersøgelse: Flere danskere ønsker, at alkohol fylder mindre30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Næsten to ud af tre danskere mener, at der er behov for en ændret alkoholkultur med mindre alkohol i Danmark ifølge en ny undersøgelse, som Voxmeter har foretaget på vegne af Blå Kors Danmark. Det er en stigning siden sidste år.
Sommerlejre giver børn noget at glæde sig til22.6.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring 250 børn og unge fra hele landet deltager denne sommer i Blå Kors Danmarks ferielejre, hvor de får nye venner, gode oplevelser og et pusterum fra hverdagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


