Europabevægelsen: Danmark bør overveje fremtidigt samarbejde med USA, hvis ikke de længere prioriterer vores sikkerhed.
28.2.2025 19:26:32 CET | Europabevægelsen | Pressemeddelelse
"USA er på en farlig kurs mod en mere autokratisk og transaktionel udenrigspolitik, hvor stormagtsaftaler trumfer solidaritet og principper. Danmark og Europa må derfor overveje, hvordan vi forholder os til et USA, der ikke længere prioriterer vores sikkerhed. Det betyder, at vi i Danmark og EU må investere langt mere i vores forsvar og vores egen sikkerhedsstruktur – for vi kan ikke længere tage amerikansk opbakning for givet", Udtaler Jens-Kristian Lütken.

Ukraines sikkerhed ligger nu hos EU – Trump gør nar af et land i krig
USA’s tidligere troværdighed som en sikkerhedsgarant for Europa smuldrer for øjnene af os. Mødet mellem Donald Trump og Volodymyr Zelenskyj var ikke en samtale om forsvar, men en ydmygelse af en demokratisk valgt præsident, hvis land dagligt bløder i forsvaret mod russisk aggression. Det viser med al tydelighed, at Europa må tage sin egen sikkerhed langt mere alvorligt.
"Når en amerikansk præsidentkandidat åbent håner en præsident, der har mistet tusindvis af borgere til russisk angrebskrig, står vi over for en helt ny virkelighed. Trump antyder, at hans person alene kan holde Putin tilbage – men hvad hvis han tager fejl? Skal vi bare stole på, at Rusland ikke rykker videre, fordi Trump siger det?" siger Jens-Kristian Lütken, landsformand for Europabevægelsen.
Trump taler mere om sjældne jordarter end om de tusindvis af liv, der går tabt i Ukraine. Han signalerer, at han vil ofre europæisk sikkerhed for en handel med Putin. Dette er ikke blot en amerikansk indenrigspolitisk farce – det er en direkte trussel mod stabiliteten i Europa.
"USA er på en farlig kurs mod en mere autokratisk og transaktionel udenrigspolitik, hvor stormagtsaftaler trumfer solidaritet og principper. Danmark og Europa må derfor overveje, hvordan vi forholder os til et USA, der ikke længere prioriterer vores sikkerhed. Det betyder, at vi i Danmark og EU må investere langt mere i vores forsvar og vores egen sikkerhedsstruktur – for vi kan ikke længere tage amerikansk opbakning for givet," afslutter Jens-Kristian Lütken.
Hvad tænker du?
Kontakter
Mikael FreitagPresseansvarligEuropabevægelsen
Tlf:+ 45 52 66 73 10mfp@europabevaegelsen.dkJens-Kristian LütkenFormandEuropabevægelsen
Tlf:+45 30 91 98 00Jens-Kristian_Lutken@kk.dkFølg pressemeddelelser fra Europabevægelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Europabevægelsen
Europabevægelsen genbekræfter formandskab9.5.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På Europabevægelsens landsmøde den 9. maj er formandskabet blevet genvalgt. Jens-Kristian Lütken fortsætter som landsformand, mens Bente Sorgenfrey og Sinne Conan er genvalgt som næstformænd.
Euroens danske fader, Niels Thygesen kåret som Årets Europæer 20269.5.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Europabevægelsen har tildelt professor emeritus Niels Thygesen prisen som Årets Europæer 2026. Prisen gives til en person, der har ydet en særlig indsats for det europæiske samarbejde. Med valget af Niels Thygesen sættes der i år fokus på fælles økonomisk sammenhængskraft i Europa og økonomisk ansvarlighed i en periode præget af stor usikkerhed.
Europabevægelsen og DGI Storkøbenhavn besøger Ungarn for at undersøge mulighederne for samarbejde med lokale organisationer.7.5.2026 07:48:49 CEST | Pressemeddelelse
Det ungarske civilsamfund og foreningsliv har det svært efter 16 år med Orbáns styre. Derfor er der behov for støtte til at genopbygge et kraftfuldt civilsamfund og stærke organisationer i Ungarn. Derfor har Europabevægelsen og DGI København været i Budapest for at undersøge mulighederne for samarbejde.
Europabevægelsen, SSW og BDN i åbent brev til Mette Frederiksen: Mindretallene skal ind i regeringsgrundlaget5.5.2026 12:43:11 CEST | Pressemeddelelse
Europabevægelsen, Sydslesvigsk Vælgerforenings landdagsgruppe og Bund Deutscher Nordschleswigeropfordrer i et åbent brev statsminister Mette Frederiksen til at sikre, at de danske og tyske mindretal nævnes eksplicit i det kommende regeringsgrundlag.
Europabevægelsen og SSV: Mindretal bør indgå i regeringsgrundlaget29.4.2026 10:22:28 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med de igangværende regeringsforhandlinger opfordrer Europabevægelsens formand Jens-Kristian Lütken og SSV's Christian Dirschauer til, at det danske og tyske mindretal indgår i det kommende regeringsgrundlag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum