Fire nye medicinbokse i fire byer til at hente sygehusmedicin (rettelse)
Region Sjællands sygehusapotek åbner fra 1. marts fire nye medicinbokse i Ringsted, Maribo, Faxe og Nykøbing Sjælland. Her kan borgere, som er vant til at skulle hente deres medicin på et sygehus, hente medicinen tættere på hjemmet efter ”pakkeboks”-princippet.
RETTELSE til tidligere version: Der er også medicinboks i Køge - nu tilføjet

Medicinboksen er en ordning, hvor sygehusafdelinger – via Sygehusapoteket – kan udlevere medicin til patienter i sygehusbehandling. Det er for eksempel kræft- eller gigtmedicin.
- Det betyder, at borgerne nemmere kan hente medicinen, når det passer dem, og ofte undgår lang transporttid til det sygehus, hvor de er i behandling, fortæller Anne Møller Ronex, formand for sygehusudvalget i Region Sjælland.
- Vi har tidligere åbnet medicinbokse - og det har være en succes.
Regionsrådet har derfor på budget 2025 prioriteret at åbne flere medicinbokse tæt på borgerne. Det gør vi for at sikre nærhed og fleksibilitet for de af regionens borgere, der får udleveret vederlagsfri medicin som en del af deres sygehusbehandling, siger Anne Møller Ronex.
Medicinboksen fungerer på samme måde som en pakkeboks. Afdelingen bestiller medicinen i samarbejde med patienten. Sygehusapoteket pakker og lægger medicinen i boksen. Efter kort tid får patienten en sms med en kode, som de taster ved afhentning, så lågen med medicinen åbner.
Tankegangen bag er at flytte sundhedsvæsnet tættere på patienterne.
- Samtidig sparer sygehusafdelingerne tid, fordi Sygehusapoteket står for det praktiske, siger farmaceutisk chef, Lene Stenbek, Sygehusapoteket.
De nye medicinbokse står her:
- Ringsted Sygehus, Nørregade 50A, Ringsted
- Maribo Sundhedscenter, Søndre Boulevard 84, Maribo
- Faxe Sundhedscenter, Præstøvej 78, Faxe
- Odsherred Sundhedscenter, Sygehusvej 5, Nykøbing Sj.
Næste åbning bliver i Vordingborg, forventet efter sommerferien. Der er tidligere åbnet medicinbokse på sygehusene i Næstved, Holbæk, Slagelse, Nykøbing Falster, Roskilde og Køge samt sundhedscentrene i Kalundborg og Nakskov.
Billedtekst: En del af medicinen skal opbevares på køl, så medicinrummene er indbygget i et køleskab med den rette temperatur. Foto: Sygehusapoteket
Kontakter
Udvalgsformand Anne Møller Ronex, Sygehusudvalget, Regionsrådet, 21 22 56 10
Farmaceutisk chef Lene Stenbek, Sygehusapoteket, 29 27 40 88
Pressevagten, Region Sjælland, 57 87 50 52
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Flere læger til Odsherred og Lolland3.6.2025 17:20:14 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet har netop besluttet, at der skal åbnes yderligere to nye lægeklinikker med i alt tre praktiserende læger i Odsherred og Lolland for at styrke lægedækningen i de to kommuner.
Region Sjælland står klar til PFAS-indsats i Tune – venter stadig på statslig afklaring3.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Trods vedtagelsen af en national PFAS-handlingsplan for ét år siden er det stadig ikke muligt at søge om midler til oprensning. Derfor står Region Sjælland nu klar til selv at handle for fortsat at sikre rent drikkevand til borgerne i Tune, hvor et af landets hårdest ramte vandværker ligger
Patienter med diabetes og psykisk sygdom tilbydes samlet behandling i hele Region Sjælland31.5.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Samlet behandling til patienter med diabetes og psykisk sygdom bliver nu udvidet til hele Region Sjælland. Tilbuddet har givet patienterne langt færre indlæggelsdage og gør dem bedre til at klare hverdagen med en psykisk sygdom.
It-udfordring på sygehuse løst16.5.2025 12:58:15 CEST | Pressemeddelelse
Sygehusene i Region Sjælland har i dag været ramt af it-udfordringer, der nu er løst. Dette har medført spredte problemer, lokale forsinkelser og enkelte aflysninger af operationer. Forsinkelserne forventes indhentet i løbet af dagen.
10 ekstra batteritog skal styrke den kollektive trafik i Region Sjælland6.5.2025 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Regionsrådet i Region Sjælland har besluttet at udnytte en option på indkøb af yderligere 10 nye batteritog, som skal indsættes på Odsherredsbanen. Investeringen er en del af regionens strategi for grøn omstilling og styrkelse af det regionale hovednet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum