Patienter med diabetes og psykisk sygdom tilbydes samlet behandling i hele Region Sjælland
Samlet behandling til patienter med diabetes og psykisk sygdom bliver nu udvidet til hele Region Sjælland. Tilbuddet har givet patienterne langt færre indlæggelsdage og gør dem bedre til at klare hverdagen med en psykisk sygdom.

Fusionsklinikken i Psykiatrien Slagelse har de sidste fem år, som det eneste sted i Danmark, integreret og samordnet det somatiske og psykiatriske behandlingsforløb for patienter med svær psykisk sygdom. Tilbuddet bliver nu udvidet til at omfatte patienter i hele Region Sjælland. Fusionsklinikken er etableret i et samarbejde mellem Psykiatrien Vest og Steno Diabetes Center Sjælland med god lægefaglig støtte fra endokrinologerne på Slagelse Sygehus.
- Som politikere og sundhedsvæsen har vi et ansvar for at hjælpe dem, der har allermest brug for det. Det gør vi med Fusionsklinikken, hvor vi hjælper de patienter, som har brug for, at vi ikke kun kigger på deres ene diagnose, men på dem som hele mennesker, siger Trine Birk Andersen, regionsrådsformand i Region Sjælland, og fortsætter:
- Derfor er det rigtig positivt, at vi nu udvider Fusionsklinikken og giver endnu flere patienter i Region Sjælland adgang til en behandling, der allerede har vist flotte resultater. Det er samtidig et godt eksempel på, hvordan vi skaber værdi for patienterne ved at tænke psykiatri og somatik sammen – og dermed gøre en reel forskel for nogle af vores mest sårbare borgere.
To sygdomsforløb ét sted
I Fusionsklinikken får patienterne behandling for både diabetes og svær psykiske sygdom. Det betyder, at patienterne kun skal have kontakt til et sted. Sygeplejersker og andre medarbejdere i klinikken har alle blik for begge sygdomme, og hvordan de påvirker hinanden.
- Patienternes psykiske sygdom har tidligere spændt ben for deres diabetesbehandling. Hvis du hører stemmer, der siger, at du ikke er noget værd, kan det synes ligegyldigt at spise rigtigt eller møde op til din lægeaftaler. Vores kendskab til begge sygdomme er helt afgørende for patienterne, siger Mette Wallbohm Olsen, centerchef hos Steno Diabetes Center Sjælland og leder af Fusionsklinikken.
Diabetes og psykisk tilstand forbedret
Fusionsklinikken kan se forbedringer både i patienternes psykiske tilstand og deres diabetes, efter de er startet i klinikken. Patienterne har et mere stabilt blodsukker og 26 procent færre indlæggelsesdage efter minimum et års forløb.
- Vi ved, at et stabilt blodsukker har en positiv indvirkning på patienternes diabetes og de sygdomme, der følger med, men patienterne oplever også, at det har en positiv indvirkning på deres psykiske tilstand. Vores patienter fortæller, at når de har højt blodsukker, så bliver stemmerne i hovedet også højere, siger Mette Wallbohm Olsen.
Et ustabilt blodsukker kan i sidste ende give syreforgiftning eller akut lavt blodsukker, der kan være livstruende og kræve indlæggelse. Det samme gælder for forværring af patienternes psykiske sygdom.
Klinikken kommer til patienten
Som udgangspunkt er det klinikken, der kommer til patienterne og ikke omvendt. Det betyder, at sygeplejerskerne kører hjem til patienterne og laver undersøgelser og behandling dér. Det gælder særligt for de patienter, der ikke tidligere har kunnet overskue at møde op på sygehuset og i psykiatrien til behandlinger.
Fusionsklinikken skruer samtidig også op og ned for kontakten til patienterne alt efter, hvilke behov patienterne har.
- Hvis patienter pludselig får det værre, rykker vi tættere på, og fjerner os langsomt igen, når de får det bedre, så patienterne igen kan tage det primære ansvar for deres sygdom og liv, siger Mette Wallbohm Olsen.
Ordningen følger med i udvidelsen af Fusionsklinikken, så patienterne får tilbud om hjælp tæt på, uanset hvor i regionen de bor.
Fakta: Tilbud til patienter med diabetes og psykisk sygdom
- Fusionsklinikken er et tilbud til mennesker med svær psykisk sygdom og dårligt reguleret diabetes
- Patienter i Fusionsklinikken har et mere stabilt blodsukker, 26 procent færre indlæggelsesdage og er bedre til at leve med både diabetes og svær psykisk sygdom
- I Fusionsklinikken får patienterne:
- uddannelse i at håndtere diabetes og psykisk sygdom og viden om, hvordan de påvirker hinanden
- undersøgt øjne, fødder, taget blodprøver og nyretal som følgesygdomme ved diabetes
- og vurdereret blandt andet selvmordsrisiko, lagt en kriseplan og overblik over bivirkninger ved deres medicin - Fusionsklinikken har indtil nu været et tilbud til patienter bosat i Holbæk, Kalundborg, Odsherred, Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune (Psykiatri Vest)
- I løbet af 2025 udvides det til patienter bosat i Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg kommuner (Psykiatrien Syd) og i 2026 til patienter bosat i Faxe, Greve, Køge, Lejre, Roskilde, Solrød og Stevns kommuner (Psykiatrien Øst) – og dermed hele Region Sjælland
- Klinikken er etableret og finansieret primært af Steno Diabetes Center Sjælland
Kontakter
Trine Birk Andersen, regionsrådsformand, Region Sjælland, tlf. 93 57 77 26
Mette Wallbohm Olsen, centerchef hos Steno Diabetes Center Sjælland og leder af Fusionsklinikken, tlf. 29 44 94 52
Pressevagten, Region Sjælland, tlf. 57 87 50 52
Billeder


Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland
Nye lægeklinikker skyder op i Region Sjælland1.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fire nye lægeklinikker forventes at slå dørene op i juli. Og flere er på vej. Samlet forventes 16 flere praktiserende læger at begynde i regionen den kommende tid. De skal være med til at sikre flere læger, hvor behovet er størst.
Forsøg med ny flexbus-rute skal give bedre kollektiv trafik i landområder30.6.2025 11:09:05 CEST | Pressemeddelelse
En ny type kollektiv trafik har set dagens lys i Vordingborg Kommune – en flexbus på rute. Buslinje 668 er en del af et forsøgsprojekt igangsat af Region Sjælland, der skal afprøve nye løsninger for kollektiv trafik i landområder.
Udfordringer og fællesskab for børn og unge med synsnedsættelse26.6.2025 14:25:18 CEST | Pressemeddelelse
Judo. Svømning. Racer-tandem. Ridning på kæphest eller ægte hest. Fest med koncert, pizza og popcorn. Det er blot et udpluk af aktiviteterne på en uges sommerskole for børn og unge med synsnedsættelser på Synscenter Refsnæs i Kalundborg.
Region Sjælland indfører ny shuttlebus i Slagelse og flere afgange på centrale buslinjer26.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra på søndag - den 29. juni - får borgere i Region Sjælland markant bedre muligheder for at komme hurtigt og nemt frem med kollektiv trafik. En ny shuttlebuslinje mellem Slagelse Station og Slagelse Sygehus samt opgraderinger af to regionale buslinjer skal gøre det endnu mere attraktivt at vælge bussen.
Mere nær sundhed: Region Sjælland gør det gratis at gå til fodterapeut for en række patienter25.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En række diabetespatienter tilbydes snart mere og nær behandling hos den lokale fodterapeut. En dispensation fra indenrigs- og sundhedsministeren og midler fra regionens budgetaftale baner vejen for indsatsen, som kan være med til at forebygge amputationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum