Ny erhvervschef: ”Vi skaber værdi gennem gode relationer”
3.3.2025 06:51:00 CET | Danske Andelskassers Bank A/S | Pressemeddelelse
Andelskassen i Ikast og Herning har ansat Ulrik Petersen som erhvervschef, og man skal ikke tale længe med Ulrik Petersen, før det står klart, at han er drevet af at opbygge relationer.

For Ulrik er det netop mennesket bag tallene, der gør forskellen, og med skiftet til Andelskassen bliver Ulrik en del af en bank, der vil være bedst til relationer. Samtidig har banken for nylig offentliggjort en strategi 2030, som også tiltaler Ulrik.
”Jeg synes, Andelskassens markante strategiskifte er meget interessant. I banken sætter vi fokus på virksomheden, familien, formuen, og så står det meget klart, at i Andelskassen skaber vi værdi gennem gode relationer. Det er noget, som stemmer godt overens med mine egne værdier. Det vil jeg gerne være en del af og bidrage til at løfte opgaven,” fortæller Ulrik.
Ulrik kommer senest fra en stilling i Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO), hvor han har arbejdet i tre år. Tidligere har Ulrik en lang karriere som direktør i bl.a. Jyske Banks afdeling i Ikast, og før det har han været med til at starte den daværende Bonusbanks erhvervsafdeling i Herning og sidenhen en ny erhvervsafdeling i Kedelhallen i Ikast, inden banken fusionerede med Vestjysk Bank.
Som ny erhvervschef i Andelskassen i Ikast og Herning glæder Ulrik Petersen sig over at være tilbage på sin hjemmebane i det midtjyske. Et område, hvor han har boet og arbejdet det meste af sit liv.
”Jeg glæder mig over at komme hjem i min baghave igen og komme endnu tættere på det lokale erhvervsliv, hvor jeg har et stærkt netværk. Herning- og Ikast-Brande-området er kendetegnet ved, at her nøjes man ikke med at tale om tingene - man får dem til at ske. Her er en helt særlig pionerånd, og kan vi i Andelskassen finansielt understøtte virksomhederne og være med til at bygge en lokal succeshistorie, så vil det være fantastisk. Vi har rådgivningscentre i både Ikast og Herning, så vi er tæt på kunderne,” siger Ulrik og fortsætter
”Det motiverer mig at gøre en forskel, og som virksomhedernes finansielle sparringspartner kender jeg kundernes økonomi rigtig godt – jeg kender deres drømme og visioner, fordi jeg forholder mig åben, nysgerrig og løsningsorienteret. Man skal gøre sig fortjent til at komme så langt ind i virksomhedernes maskinrum, og for mig skal det faglige være på plads, men de menneskelige egenskaber og gode relationer er langt vigtigere, og her betyder ordentlighed, tillid og troværdighed meget for mig.”
Ulrik bor privat i Ikast sammen med sin hustru. De har tre voksne børn og fire børnebørn. I fritiden er Ulrik sammen med familie og venner, og så er han ofte at finde i hallen, når Ikast-kvinderne spiller håndbold og på lægterne, når fodbolden ruller hos FCM. Selv har han tidligere spillet badminton på højt plan i IFS, mens det i dag bliver mest til golf og spinning. For som han selv siger med et glimt i øjet: ”Sport rimer på Ulrik”.
Nøgleord
Kontakter
Maria BuggeKommunikationskonsulentKommunikation og marketing
Tlf:87993074mbm@andelskassen.dkDanske Andelskassers Bank – i daglig tale Andelskassen – er en børsnoteret bank med hovedkontor i Hammershøj og 19 afdelinger rundt i landet. I hele organisationen tager vi afsæt i, at vi tror på, at alle har brug for gode relationer. Det er det, der får os til at sige højt, at vi er mere end bare en bank. Vi er mennesker, der interesserer os for andre mennesker. Det præger vores rådgivning af både privat- og erhvervskunder.
Følg pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Andelskassers Bank A/S
Ny rådgiver i Andelskassen i Hobro: Maja vender tilbage til det, der betyder mest20.8.2026 07:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Maja Rauff Frank er startet som ny kunderådgiver i Andelskassen i Hobro. Efter mere end 10 år i pensionsverdenen vender hun nu tilbage til den brede kunderådgivning med fokus på relationer, nærvær og muligheden for at gøre en forskel i menneskers hverdag.
Flemming takker af efter 47 år i den finansielle sektor8.6.2026 06:51:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter næsten fem årtier i den finansielle sektor går Flemming Lunde nu på pension fra Andelskassen i Svendborg. Han kan se tilbage på en lang og alsidig karriere præget af engagement, faglighed og et særligt blik for nære relationer.
”Vi vil kende hele mennesket – ikke kun økonomien”1.6.2026 07:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Sådan beskriver Anne Bruun og Mette Myllerup Mikkelsen deres tilgang til rådgivning. Som nye kunderådgivere i Andelskassen Sundhed har de fokus på privatkunderne bag sundhedsklinikkerne og arbejder helhedsorienteret med samspillet mellem privatøkonomi, familieliv og virksomhed.
Ny privatkundechef: ”Det handler om relationer og tillid”28.5.2026 06:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Med mange års erfaring fra både rådgivning og ledelse bringer Anders Graver Pedersen et tydeligt fokus på relationer, tilgængelighed og udvikling med sig til Andelskassen i Randers, hvor han er startet som privatkundechef.
46 år med kunderne i centrum26.5.2026 11:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter 46 år i Andelskassen går Anni Augustinussen på pension som kunderådgiver den 31. juli. Et helt arbejdsliv i samme bank er i sig selv noget særligt, men for Anni har det altid handlet om mere end tal og økonomi – nemlig relationer, tillid og god rådgivning.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum