Dansk-japansk kvanteteknologi baner vejen for fremtidens medicin
Erfaren kvantesoftware-virksomhed skal bringe dansk kvantecomputer forrest i feltet inden for kemiske beregninger i nyt projekt, som Innovationsfonden støtter med 19 millioner kroner.

Trods den enorme regnekraft moderne computere kan tilbyde, er det stadig praktisk talt umuligt at forudse effekten af potentiel medicin på menneskekroppen via eksisterende computermodeller. Og selv kraftige konventionelle computere og AI kommer lynhurtigt til kort, når de leder efter nye molekyler i det nærmest uendeligt store mulighedsrum.
Heldigvis kan kvantecomputeren bryde gennem de fundamentale barrierer, der vil holde fremtidens supercomputere tilbage. Nu går kvantefysikere sammen med en erfaren softwarevirksomhed for at gøre det løfte til virkelighed – i et projekt støttet af Innovationsfonden.
Projektet er et samarbejde mellem japanske QunaSys, der udvikler software til kvantecomputere, Københavns Universitet og det danske Novo Nordisk Foundation Quantum Computing Programme (NQCP), der leverer den seneste hardware og akademiske ekspertise inden for kemi.
- Kombinationen af højt udviklet kommerciel kvantesoftware og den unikke åbne hardwareplatform her på Niels Bohr Institutet skaber fremragende rammer for et stort spring fremad inden for kemiske kvanteberegninger, siger Gemma Solomon, der er kemiprofessor og Scientific Director of Algorithms and Applications hos NQCP.
Selv om kvantecomputeren har potentiale til at overhale selv fremtidens vildeste supercomputere, er beregningerne ikke gratis, og ressourcerne i de prototypiske kvantecomputere er stadig knappe.
Ved at sammenflette hyper-sammentrukne tensorer og qubitisering, to af de seneste skud på algoritme-stammen, er QunaSys i stand til at udnytte de tilgængelige kvante-ressourcer maksimalt. Og med software, der bliver skræddersyet til den fotoniske pilot-linje på NQCP, vil projektet optimere maskinens evner til at løse fremtidens kemiproblemer.
- Vi har gennem adskillige år arbejdet indgående med at udvikle kvante-baserede løsninger til simulering af kemiske reaktioner, og med udgangspunkt i dén ekspertise og vores banebrydende softwaremodeller ser vi frem til et spændende projekt, siger Erik Stangerup, som er CEO for QunaSys i Danmark og resten af Europa.
Fakta
Innovationsfondens investering: 19 mio. kr.
Samlet budget: 21 mio. kr.
Varighed: 4 år
Officiel titel: HyperTenQ
Om partnerne
QunaSys i årevis været en pioner inden for kvantecomputing og skabt avancerede algoritmer, der udvider mulighederne for at løse kemiske problemer med rå regnekraft. Med sin proprietære QURI SDK har QunaSys strømlinet kvantekemiske simuleringer, maksimeret effektiviteten af kvante-ressourcer, samt leveret praktiske løsninger til industrien.
Novo Nordisk Foundation Quantum Computing Programme (NQCP) er et mange-årigt projekt med målet at udvikle fejl-tolerant kvantecomputer-hardware samt algoritmer, der kan bruge computeren til at løse vigtige problemer inden for kemi og biologi. Som en del af Niels Bohr Institutet har projektet brugt de sidste to år på at samle forskere og bygge laboratorier i verdensklasse, og fokuserer nu på at bygge fremtidens robuste kvantecomputer.
For yderligere oplysninger:
Erik Stangerup
CEO QunaSys Europe
Mail: erik@qunasys.com
Andreas Bock Michelsen
Programme Manager, NQCP Algorithms and Applications
Mail: andreas.michelsen@nbi.ku.dk
Kontakter
Line SkouboePresse- og kommunikationsrådgiver
Tlf:61905039line.skouboe@innofond.dkOm Innovationsfonden
Innovationsfonden accelererer forskning og innovation til løsninger, der styrker det danske samfunds konkurrenceevne og bæredygtighed.
Følg pressemeddelelser fra Innovationsfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Innovationsfonden
Kvantestrategi giver pote: Lovende tendenser i ansøgninger peger mod en stærk dansk kvantefremtid3.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med store investeringer, stigende international interesse og stærk erhvervsinvolvering er Danmark godt på vej mod en styrket position i det globale kvantekapløb. Over tre år investerer Innovationsfonden mere end 300 mio. kroner i kvanteprojekter. Fire nye, stærke projekter er søsat, mens yderligere en stribe projekter af høj kvalitet er på vej igennem ansøgningsprocessen.
Kan samtaler med en robot mindske stress og fange tidlige tegn på sygdom?2.7.2025 08:38:52 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan interagerer kunstige samtaleagenter med mennesker? Hvordan kan de bruges til at træne vores sociale færdigheder, forbedre vores mentale sundhed og opdage tidlige tegn på demens eller alzheimers? Nyt forskningsprojekt vil forbedre vores mentale sundhed gennem tidlig diagnosticering og præventive løsninger med brug af AI-modeller. Innovationsfonden investerer 19,2 millioner kroner i projektet.
Dansk forskning skal bane vej for ny behandling af HPV-relateret kræft26.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt forsknings- og innovationsprojekt skal bane vejen for klinisk afprøvning af ny medicin til behandling af HPV-associeret hoved-hals-kræft. Innovationsfonden investerer knap 29 mio. kr. i ORCHID-projektet, der skal føre til bedre overlevelse og færre bivirkninger for patienter.
Danske forskere og virksomheder vil kvantesikre fremtidens cybersikkerhed19.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Innovationsfonden investerer 25,9 mio. kr. i et nyt banebrydende kvanteteknologisk projekt, designet til at udvikle verdensførende teknologi inden for fremtidssikret databeskyttelse. Målet er et skalerbart markedsklart system, der kan integreres direkte i det eksisterende telekommunikationsnetværk og beskytte kritisk digital infrastruktur mod fremtidens cyberangreb.
Live dataovervågning af larveproduktion vil revolutionere insektopdræt16.6.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Insektproduktionssektoren er en hastigt voksende industri, men produktionseffektiviteten og skalerbarheden er udfordret. Et nyt forskningsprojekt vil udvikle smarte overvågnings- og realtidsanalysesystemer til produktion af sort soldaterfluelarver. Innovationsfonden har investeret 6 millioner kroner i projektet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum