Dyreværnet overtager hunde- og kattepension i Kolding
3.3.2025 07:30:00 CET | Dyreværnet | Pressemeddelelse
Dyreværnet har netop købt Søndergaard Hunde- og Kattepension i Kolding, som fremover skal drives som internat for hunde, katte og smådyr samt pension for hunde, præcis som Dyreværnets internat og pension i Rødovre.

"Vi har gennem flere år haft et godt samarbejde med Søndergaard Hunde- og Kattepension i Kolding, og vi glæder os over, at vi nu kan udvide med eget internat i Jylland. Vi kører både dyreværnssager og med vores mobile dyrlægeklinik i Jylland, så for fremtiden undgår vi den lange køretur til Sjælland med de dyr, vi overtager. Herudover er Søndergaard et fantastisk sted for dyr med masser af plads og grønne områder lige uden for døren," udtaler adm. direktør Henrik Knaack.
Internatet på Gabølvej i Kolding bliver Dyreværnets første faste base uden for Rødovre, hvor Dyreværnet har haft til huse siden 1954. På sigt er det planen, at Dyreværnet skal udvide med flere internater og pensioner i såvel Jylland som på Sjælland og Fyn.
"Efter at have drevet hunde- og kattepension i mere end 21 år gør det mig meget glad, at Dyreværnet som ny ejer går lige så meget op i dyrenes velbefindende og tryghed. Det giver mig en stor ro omkring min beslutning om et salg, og specielt nyheden om muligheden for, at mine faste kunders dyr stadig kan se frem til et trygt feriehjem i Dyreværnets regi," siger nu tidligere ejer Gitte Visbech.
Stigende behov for internatkapacitet
Ud over de dyreværnssager, Dyreværnet kører på, ser vi i stigende grad, at folk selv indleverer især hunde, katte og kaniner, som de af den ene eller anden grund ikke længere kan rumme i familien. Det kræver mere internatkapacitet – og helst i nærheden af de steder, hvor dyrene som udgangspunkt befinder sig.
"Det er vores fornemmeste opgave at finde nye, kærlige hjem til vores dyr, og mens de venter, skal de have det godt. Det får vi de bedste betingelser for på Søndergaard, og vi glæder os til at slå dørene op fra april måned og byde såvel to- som firbenede gæster velkommen," siger internatschef Maria Rønde Jakobsen.
Dyreværnet overtager hunde- og kattepensionen i Kolding per 1. april 2025.
Forude venter en periode med løbende renovering for at skabe de bedste omgivelser til dyrene, indrette kontor og modtagelse m.v.
Det bliver Bonnie Brill, som har arbejdet for Dyreværnet i mange år, der flytter ind på internatet og pensionen med sin familie, og som kommer til at stå for den daglige drift. Herudover får internatet og pensionen tilknyttet et antal medarbejdere, der er uddannede inden for hundeadfærdsrådgivning.
Følg med
Hold øje med Dyreværnets hjemmeside, nyheder og sociale medier, hvor der løbende vil komme mere information om vores internat i Kolding samt om kommende events.
Nøgleord
Kontakter
Tina J. HindsboKommunikationschefDyreværnet
Tlf:50603550tina@dyrevaernet.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Dyreværnet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyreværnet
Første politianmeldelse på baggrund af bekendtgørelsen om sund avl for hunde30.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyreværnet har netop indgivet politianmeldelse for overtrædelse af bekendtgørelsen om sund avl for hunde. Det er første gang, og vi er meget tilfredse med, at der nu er lovhjemmel for politianmeldelse af en tragisk sag om en døv-blind tæve, der aldrig skulle have været brugt til avl.
Ny kattemodtagelse står nu klar i Rødovre27.4.2026 07:00:00 CEST | Nyhed
Den nye kattemodtagelse, som kunne indkøbes sidste år, takket være en donation på kr. 250.000 fra Skibsreder Per Henriksens Fond, er nu færdigindrettet og åben for modtagelse af de første katte.
Har du fundet en eller flere killinger?13.4.2026 07:00:00 CEST | Nyhed
Nu går killingesæsonen for alvor i gang, og det betyder, at folk kan risikere at støde på killinger i vejkanten, i hækken eller et helt tredje sted – med eller uden morkat. Og hvad gør man så?
Dyreværnet er igen med på Roskilde Dyrskue9.4.2026 07:00:00 CEST | Nyhed
Som led i at udbrede budskabet om Dyreværnets arbejde og indgå flere dialoger med befolkningen om dyrevelfærd vil foreningen igen være til stede på Dyrskuet i Roskilde i 2026.
Frit lejde for indlevering af hunde og killinger19.3.2026 12:47:18 CET | Nyhed
Dyreværnets internater er som regel fyldt godt op, men lige nu har vi ekstra kapacitet i staldene, og derfor giver vi frit lejde resten af marts til ejere, der ikke længere kan beholde deres hund eller killinger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
