Internationalt erfaren orkesterleder bliver ny musikchef i Aarhus
28.2.2025 07:12:40 CET | Aarhus Symfoniorkester | Pressemeddelelse
Svenskfødte Per Hedberg tiltræder stillingen som ny musikchef i Aarhus Symfoniorkester 1. maj 2025. Hedberg har en lang karriere bag sig i Sverige og London som bl.a. direktør, orkesterchef og programchef.

Det er en erfaren profil, der fra maj sætter sig chefstolen hos Aarhus Symfoniorkester. Med en professionel karriere indenfor den klassiske musik, der både tæller så vægtige ansvarsområder som orkesterchef, programchef, chefproducent og direktør, har Per Hedberg haft fingrene i alle aspekter og nuancer af orkesterledelse, kunstnerisk planlægning, musikalsk udvikling og ikke mindst økonomi.
”Jeg er utrolig glad for, at vi med Per Hedberg får en musikchef med så stærk international erfaring og kunstnerisk indsigt. Aarhus Symfoniorkester har gennem de seneste år udviklet sig til et af Nordens førende orkestre, og med Per ved roret er jeg overbevist om, at vi kan løfte ambitionerne endnu højere. Hans dybe forståelse for både den kunstneriske og organisatoriske side af orkesterverdenen vil være en stor gevinst – ikke bare for orkestret, men for hele byens musikliv. Jeg ser frem til et tæt samarbejde og til at følge, hvordan han sammen med orkestret vil videreudvikle det til glæde for hele Aarhus,” siger rådmand for Kultur og Borgerservice Rabih Azad-Ahmad.
Den brede erfaring fra de store svenske orkestre og kunstnerisk stærke ensembler i England, gør det let for Hedberg at videreføre Aarhus Symfoniorkesters position som byen – og regionens – musikalske hjerte og fortsætte den rivende udvikling orkestret har gennemgået i løbet af det sidste årti. Fokus ligger på at skærpe det økonomiske fundament og den igangværende publikumsudvikling – samt at tydeliggøre og udbrede bevidstheden om den internationale topform, orkestret befinder sig i, ikke mindst efter tiltrædelsen af orkestret nye chefdirigent Dmitry Matvienko.
”Det er en stor ære for mig at få lov til at lede denne nordiske perle blandt symfoniorkestre. Orkestrets ambitiøse, stolte og ekstremt professionelle musikere, sammen med det dedikerede personale omkring orkestret, skaber et inspirerende arbejdsmiljø, hvor alt fungerer på forbilledlig vis. Den fantastiske Symfonisk Sal er en perfekt scene for akustiske og musikalske oplevelser af højeste kvalitet, og jeg ser frem til at være en del af orkestrets fortsatte udvikling. Jeg er både glad og stolt over at få denne mulighed,” siger Per Hedberg.
Per Hedberg begyndte sin professionelle karriere i 1980erne som fuldtidsansat trompetist i Halmstad Brass Ensemble og Karlskrona Wind Band og senere i Västerås Symphony Orchestra & Hässlö Brass. I starten af 1990erne skiftede han spor og indledte sin nu mere end 30-årige karriere som planlægger og administrativ og kunstnerisk chef i et væld af ensembler og orkestre på tværs af Sverige og England, heriblandt Norrköpings Symfoniorkester (orkesterchef), Helsingborgs Symfoniorkester (direktør), Monteverdi Choir under ledelse af Sir John Eliot Gardiner (turplanlægger og senere daglig leder), Philharmonia Orchestra, bl.a. under ledelse af Esa-Pekka Salonen (orkesterleder), Göteborgs Symfoniorkester, bl.a. under ledelse af Gustavo Dudamel og Santtu-Matias Rouvali (orkesterchef og senere programchef), Bergen filharmoniske orkester (chefproducent), Malmö Symfoniorkester (programchef). Ved siden af har han i drevet kunstnerisk konsulentvirksomhed for en lang række orkestre og ensembler, ligesom han har uddannelser bag sig i økonomi og personaleledelse.
Kontakter
Jes VangPresse, Kommunikation & MarketingAarhus Symfoniorkester
Tlf:(+45) 41 85 66 33jeva@aarhus.dkBilleder

Links
EAN-nr: 5790 000 423460 - CVR 55 133 018
Aarhus Symfoniorkester blev grundlagt i 1935 og har til huse i Musikhuset Aarhus, hvor det råder over sit helt eget koncertsted; den prisbelønnede Symfonisk Sal. Orkestret består af 66 fastansatte musikere.
Følg pressemeddelelser fra Aarhus Symfoniorkester
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Aarhus Symfoniorkester
Aarhus Symphony Orchestra and Dmitry Matvienko release internationally acclaimed debut recording21.5.2026 10:55:34 CEST | Press release
Aarhus Symphony Orchestra and Chief Conductor Dmitry Matvienko are releasing their first recording together on the Danish label OUR Recordings – a striking debut featuring Sergei Prokofiev’s monumental Symphony No. 6 and Valentin Silvestrov’s poetic Quiet Music. Even ahead of its official release, the recording has received enthusiastic reviews from the international music press.
Aarhus Symfoniorkester og Dmitry Matvienko udgiver internationalt anmelderrost debut-CD21.5.2026 10:55:34 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus Symfoniorkester og chefdirigent Dmitry Matvienko udgiver deres første fælles indspilning på det danske pladeselskab OUR Recordings – en markant debut med Sergej Prokofjevs monumentale 6. symfoni og Valentin Silvestrovs poetiske Quiet Music. Allerede inden den officielle udgivelse høster indspilningen begejstrede anmeldelser i den internationale musikpresse.
Salling Fondene støtter koncertkjoler fra lokal designer21.11.2025 07:24:49 CET | Pressemeddelelse
Salling Fondene støtter spændende nyt samarbejde: Lokal designer Rosa Faizzad skaber koncertkjoler til Aarhus Symfoniorkester.
RETTET: Ny huskunstner til Aarhus Symfoniorkester14.11.2025 08:08:40 CET | Pressemeddelelse
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond har bevilliget 250.000 kr. årligt de næste to år til en ny "Artist in Residence"-ordning hos Aarhus Symfoniorkester. Første huskunstner er den armensk-danske pianist, Marianna Shirinyan, som kan opleves til solokoncert søndag d. 16. november i Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus.
Ny huskunstner til Aarhus Symfoniorkester14.11.2025 07:50:27 CET | Pressemeddelelse
Aage og Johanne Louis-Hansens Fond har bevilliget 250.000 kr. årligt de næste to år til en ny "Artist in Residence"-ordning hos Aarhus Symfoniorkester. Første huskunstner er den armensk-danske pianist, Marianna Shirinyan, som kan opleves til solokoncert søndag d. 16. november i Symfonisk Sal, Musikhuset Aarhus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum