Udtalelse fra generalsekretær for DRC Dansk Flygtningehjælp, Charlotte Slente, efter USA's permanente annullering af næsten al udviklingsstøtte
DRC Dansk Flygtningehjælp er dybt rystede over meddelelsen fra den amerikanske regering, der vil opsige næsten alle sine bistandskontrakter, og vi advarer om katastrofale konsekvenser for millioner af mennesker, der er tvunget på flugt og lever i konfliktramte og skrøbelige lande.
Den øjeblikkelige annullering af over 10.000 kontrakter verden over er et stort chok, der hidtil ikke er set før i den humanitære sektor. Dette begyndte, da den amerikanske regering annoncerede Stop Work Orders for alt sit hjælpearbejde den 24. januar 2025, i en periode på 90 dage. Modtagere af amerikansk støtte har kæmpet for at tilpasse sig og reagere på udviklingen i løbet af den sidste måned. DRC vurderede, at på grund af den oprindelige frysning risikerede over to millioner mennesker at miste adgang til essentielle og livreddende tjenester leveret af DRC og finansieret af den amerikanske regering.
I aftes modtog DRC over 20 varsler om opsigelse af amerikansk bistand til projekter i lande som Den Centralafrikanske Republik, Colombia, Etiopien, Irak, Mexico, Nigeria, Niger, Sydsudan, Sudan og Yemen. Det svarer til over 130 millioner amerikanske dollars (925,30 millioner DKK) i annullerede tilskud. Vi forventer at modtage flere opsigelsesvarsler i de kommende dage.
Disse opsigelser udgør ikke kun grove kontraktbrud, men bringer også millioner af verdens mest sårbare menneskers liv i fare. Sudan står i øjeblikket over for den største humanitære krise i verden, hvor over halvdelen af befolkningen, næsten 25 millioner mennesker, står over for akut fødevareusikkerhed og over 12 millioner mennesker er på flugt. I Yemen, et af verdens fattigste lande, er ødelæggelserne fra mange års konflikt og fordrivelse på grund af klimaforandringer uendelige; økonomisk kollaps og kritisk mangel på nødhjælp har efterladt over halvdelen af befolkningen i desperat nød. I Colombia tvinger igangværende væbnet konflikt folk til at forlade deres hjem, sårbare grupper forsøger at finde husly, vand og mad, mens landminer fra årtiers konflikt gør hvert skridt i udsatte områder farligt.
Selvom det er forståeligt, at nye regeringer ønsker at gennemgå deres udviklingsbistand, er beslutningerne fra den amerikanske regering i løbet af den seneste måned pludselig og rationalet bag beslutningen er uforståelig. I årtier har USA været en pålidelig partner, der har ydet afgørende støtte til livreddende nødhjælp samt til forebyggende indsatser i tilfælde af længerevarende konflikter for at styrke sårbare befolkningsgrupper.
Indtil i aftes var USA verdens største donor af udviklingsbistand. Den amerikanske regering var også DRC Dansk Flygtningehjælps andenstørste donor og bidrog med 20% af organisationens globale budget for 2025. Ligesom andre modtagere af amerikansk støtte, vil DRC blive tvunget til at gennemgå en organisatorisk omstrukturering for at tilpasse sig dette pludselige indtægtstab. DRC Dansk Flygtningehjælp forventer at være nødsaget til at opsige op mod 2.000 medarbejdere i 21 lande som følge af det amerikanske bistandsstop. Vi afventer desuden en bekræftelse fra den amerikanske regering om, at den vil dække udlæg for omkostninger, vi har haft, i forbindelse med allerede udførte kontraktaktiviteter. Humanitære organisationer har millioner af dollars i ubetalte fakturaer hos den amerikanske administration.
Jeg opfordrer alle andre donorer til fortsat at støtte verdens mest sårbare, til at reagere på de voksende humanitære kriser samt til at støtte indsatser, der adresserer de grundlæggende årsager til fordrivelse, konflikt og geopolitisk ustabilitet.
De seneste meddelelser fra andre lande om reduktioner i bistandsstøtte er dybt bekymrende og kommer på et tidspunkt, hvor der er rekordmange mennesker, der bliver tvunget på flugt, samtidig med at de humanitære behov fortsat vokser.
På trods af gårsdagens nyheder vil DRC Dansk Flygtningehjælp fortsætte vores dedikerede engagement i og støtte til udsatte i verdens akutte kriser og langvarige konflikter og samarbejde med lokalsamfund, der har brug for hjælp.
Kontakter
Pressekontakt
Tlf:28 11 67 27press@drc.ngoLinks
Om Dansk Flygtningehjælp
Dansk Flygtningehjælp er Danmarks største NGO. Vi er samtidig en af verdens førende organisationer med speciale i at hjælpe mennesker, der er tvunget på flugt. Vi arbejder for verdens flygtninge i 40 lande rundt om i verden.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Flygtningehjælp
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Flygtningehjælp
Efter tre års krig risikerer manglende finansiel støtte i Ukraine at få langsigtede konsekvenser24.2.2025 11:40:15 CET | Pressemeddelelse
Tre år inde i eskaleringen af krigen i Ukraine understreger Dansk Flygtningehjælp (DRC) behovet for vedvarende international støtte for at forhindre forværrede humanitære forhold og langsigtede udfordringer for landets genopbygning og stabilitet. Mens konflikten fortsætter, lever mere end 3,4 millioner mennesker på flugt internt i Ukraine. For den gruppe især, bliver levevilkårene konstant sværere, det er sværere at finde arbejde og adgangen til vigtige ydelser er begrænset. . Civile tab forbliver også høje – i januar 2025 blev mindst 139 civile dræbt og 738 såret, en stigning på 27% fra året før. Konsekvenserne af krigen rækker ud over de humanitære behov. Antallet af tilfælde af kønsbaseret vold er stigende, men ofrene har begrænset adgang til at få hjælp. Derudover udgør landminer og ueksploderet ammunition en stor fare i mange områder og begrænser menneskers bevægelsesfrihed, landbrugsproduktion og økonomisk genopbygning. Tusindvis af sårede personer har brug for løbende medicinsk
Amerikansk bistandsstop påvirker Dansk Flygtningehjælps arbejde: Over 2 millioner mennesker risikerer at miste humanitær nødhjælp12.2.2025 15:30:10 CET | Pressemeddelelse
Det amerikanske bistandsstop har sendt chokbølger gennem samfund, der i forvejen befinder sig i nogle af verdens største krisesituationer. Millioner af udsatte og sårbare mennesker, der er afhængige af hjælp fra humanitære organisationer som Dansk Flygtningehjælp, går en usikker fremtid i møde.
Dansk Flygtningehjælp og Grundfos Fonden indgår nyt humanitært samarbejde10.2.2025 11:42:46 CET | Pressemeddelelse
Over de næste to år vil Grundfos Fonden donere 5 millioner kroner til Dansk Flygtningehjælps humanitære akutpulje.
New Report Reveals Israel’s Deliberate Acts of Suffering by Design in Gaza15.1.2025 09:50:16 CET | Pressemeddelelse
A new joint report by the Danish Refugee Council (DRC), Agricultural Development Association (PARC), and Women’s Affairs Centre (WAC) - Suffering by Design - exposes the use of forced and repeated displacement as an intentional policy that causes immense harm and suffering.
5 år i spidsen for Danmarks største NGO11.12.2024 10:30:17 CET | Pressemeddelelse
Denne december er det fem år siden, Charlotte Slente overtog posten som generalsekretær for Dansk Flygtningehjælp.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum