DTD ConcertsDTD Concerts

"Jeg laver ikke koncerter – jeg laver magtdemonstrationer" - Tessa

Del

Dronningen af rap annoncerer sin største koncert til dato – Royal Arena den 25. oktober 2025!

Fotokredit: Daniel Birkebæk / Oskar Folmann

Tessa er mere end bare en musiker. Hun er en dronning med et budskab. Hendes banebrydende tilgang til musik og kunst har ikke kun skabt hits, men en stemme, der taler direkte til generationer på tværs. Hun bryder tabuer om køn, klasse og kultur, og har med sin ægthed og ufiltrerede selvtillid etableret sig som et forbillede for alle, der tør stå ved deres sande jeg.

Tessas koncert den 25. oktober 2025 i Royal Arena vil ikke bare være en optræden – det vil være en magtdemonstration, hvis man tager hendes egne ord i brug. Og netop hendes ord, musik og energi har siden hendes debut været en kraft, der rykker grænser - hvilket så absolut også er ambitionen at gøre til oktober. Det bliver ikke en koncert – det bliver et statement. På høje tid, ville nogen måske mene – men for Tessa selv er det netop NU, det endelig skal ske;

Min største koncert nogensinde bliver endelig en realitet! Jeg skal spille i fucking Royal Arena, og det er ikke kun historisk for mig, men for alle mine Sjakalinas, boss bitches og boss bitch supporters! Det her bliver det vildeste, jeg nogensinde har lavet, og jeg kan slet ikke vente med at se jer derinde! I did it. I’m the mf Queen. Kys 💋 – Tessa

Det officielle billetsalg starter onsdag den 5. marts klokken 10.00.

Få adgang til pre-sale fra mandag den 3. marts via Tessaokay.dk.

Nøgleord

Kontakter

Links

Følg pressemeddelelser fra DTD Concerts

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DTD Concerts

Tobias Rahim annoncerer sin eneste headliner i 2025: Indtager Refshaleøen 6. september22.1.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Den 6. september 2025 indtager Tobias Rahim Refshaleøen i København til sin største koncert nogensinde – og den eneste headliner i 2025 i eget navn. "Glæder mig bar til at komme ud og dele den her musik jeg elsker. Med de mennesker jeg elsker. I den årstid jeg elsker. Glæder mig til alt det der kommer. Jeg tror ik fremtiden blir dyster. Jeg tror den blir lys. Og jeg tror vi har hovedroller i den. Tobias Rahim har siden sin debut været kendt for sin kompromisløshed. Han har konsekvent presset grænserne for, hvad musik og performance kan være, og han er uden tvivl én af Danmarks mest markante artister. I de seneste år har han domineret hitlisterne og gæstet de største scener i landet. Når han til september rykker sit univers ud på Refshaleøen, er der én ting publikum med garanti kan forvente – det uforventede. TOBIAS RAHIM 2025 6. september – Refshaleøen, København Det officielle billetsalg starter fredag den 31. januar kl. 10 via https://tobiasrahim.dk

Agnes Obel giver koncert i DR Koncerthuset12.11.2024 10:00:00 CET | Pressemeddelelse

Agnes Obel giver sin første danske koncert i fem år, når hun indtager DR Koncerthusets smukke koncertsal den 6. september 2025. Agnes Obel, der i dag er bosat i Berlin, blev med sine platinsælgende album Philharmonics & Aventine hurtigt en af Danmarks største eksportsucceser. Det var særligt den klaverdrevne single ”Riverside”, der med sin minimalistiske instrumentering og smukke harmonisering gjorde Agnes Obel til et velkendt navn på den danske musikscene i 2010. Derfra gik der ikke længe, før hendes nordiske melankoli skabte genklang i hele Europa. Det ambitiøse album Citizen of Glass fra 2016 introducerede en mere elektronisk og eksperimenterende lyd. Hun gjorde blandt andet brug af stemmemodulation og den ganske særlige synthesizer Trautonium, og endnu engang nåede hendes internationale anerkendelse som både sangskriver, artist og producer til nye højder. I 2018 skrev Agnes Obel kontrakt med det tyske pladeselskab Deutsche Grammophon, og i 2020 udgav hun sit fjerde studiealbum Myop

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye