Stor dag for dansk kræftforskning: Kræftens Bekæmpelse styrker forskningen i genernes gåde
Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning udvider med fire forskningsgrupper, der skal bane vejen for nye behandlingsmuligheder for fremtidens kræftpatienter.

Fra 1. marts får dansk kræftforskning et ordentligt rygstød, når Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning vokser med fire nye forskningsgrupper ledet af internationalt anerkendte topforskere.
Hvordan opretholder kroppens celler deres funktion? Det er en af livets helt store gåder, som grupperne bl.a. skal forsøge at løse, og svaret kan være nøglen til at udvikle nye og bedre behandlinger mod kræft.
De nye gruppeledere - professor Niels Mailand, professor Jakob Nilsson, professor Anja Groth og lektor Nils Krietenstein – vil bidrage med ekspertise inden for bl.a. 3D-foldning af menneskets genom, hvordan celler kommunikerer, CRISPR-teknologi og epigenetik.
- Det er en stor dag for dansk kræftforskning, hvor et af Nordeuropas i forvejen stærkeste kræftforskningsmiljøer vokser med 48 nye kollegaer, der skal styrke vores forståelse af kræft og bane vejen for nye behandlingsmuligheder til gavn for fremtidens kræftpatienter, siger Kræftens Bekæmpelses adm. direktør, Jesper Fisker.
Nyt grundforskningscenter
Professor Anja Groth bliver desuden leder af et nyt Grundforskningscenter inden for epigenetik, støttet af Danmarks Grundforskningsfond. Det etableres i år hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning og skal undersøge, hvordan epigenetiske forandringer – ændringer i cellernes genregulering – kan bidrage til aldring og kræftudvikling.
Professor Jakob Nilsson skal stå i spidsen for opbygge et laboratorium i 2025, der skal huse en teknologi, som kombinerer genteknologien CRISPR og mikroskopi. Forskere fra hele Danmark får adgang til den nye teknologi, som dermed kommer til at danne en stærk infrastruktur for den danske forskningsverden.
- Med indflytningen af de nye forskergrupper følger ny ekspertise og nye initiativer. Tilflytningen af forskergrupperne er et vigtigt bidrag til ambitionen om at forskningen hos Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning skal være internationalt førende, siger forskningsdirektør i Kræftens Bekæmpelse og leder af Center for Kræftforskning, Mads Melbye.
Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning er en international arbejdsplads med omkring 250 forskere fra 30 forskellige lande. Centrets forskning dækker alle aspekter af kræftforskning fra forebyggelse og behandling til translationel forskning, kliniske forsøg og støtte til et bedre liv efter kræft.
Med tilføjelsen af de nye forskningsgrupper vil Kræftens Bekæmpelse stå endnu stærkere i arbejdet med at omsætte avanceret forskning til konkrete fremskridt for kræftpatienter – med håbet om en fremtid, hvor færre får kræft, flere overlever, og livet efter sygdommen bliver bedre.
Kontakter
Kræftens Bekæmpelses pressevagt
Tlf:35 25 74 00presse@cancer.dkBilleder

Om Kræftens Bekæmpelse
Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder med forskning i kræft, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Vores mål er, at færre får kræft, at flere overlever kræft - og at flere får et bedre liv med og efter kræft.
Besøg os på Cancer.dk.
Følg pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kræftens Bekæmpelse
Nye tal: 7 ud af 10 unge har fået festen ødelagt af en fuld ven15.9.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når unge drikker for meget, går det ud over både festen og vennerne.
Ny måling: Halvdelen af vælgerne bakker op om et stop for salg af tobak og nikotin10.9.2025 10:15:30 CEST | Pressemeddelelse
50 pct. støtter, at tobak og nikotin udfases, så det ikke længere bliver solgt som forbrugerprodukter i 2035.
Ni organisationer i fælles appel til politikerne: Danmark har brug for et endeligt opgør med tobak og nikotin10.9.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter 2035 skal det være slut med at sælge tobak og nikotin som forbrugerprodukter.
Kræftens Bekæmpelse hædrer unge kræftforskere28.8.2025 17:10:44 CEST | Pressemeddelelse
Fena Ochs og Sigrun Thorsteinsdottir modtager årets Forskningstalentpriser.
Jens Overgaard modtager Kræftens Bekæmpelses Hæderspris 202528.8.2025 11:57:24 CEST | Pressemeddelelse
Århus-professoren får prisen som en anerkendelse af sin livslange og utrættelige indsats.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum