Ny lovgivning styrker sikkerheden i energisektoren
Energisektoren skal være gearet til at modstå hændelser i et forandret trusselsbillede. I dag vedtog Folketinget ny lovgivning, som implementerer to EU-direktiver, der skærper de fysiske og tekniske sikkerhedskrav i energisektoren. Desuden indføres krav på en række supplerende områder, der gør beredskabet mere robust og tidssvarende.
Mere end dobbelt så mange virksomheder bliver omfattet af nye beredskabskrav. Fjernvarmeselskaber over en vis størrelse og større operatører af ladestandere er nogle af de virksomhedstyper, der fremover skal udarbejde beredskabsplaner og indføre en række sikkerhedsforanstaltninger, efter Folketinget i dag vedtog Lov om styrket beredskab.
Med et trusselsbillede i forandring, særligt på cyberområdet, må nye midler tages i brug, så energisektoren bliver mere modstandsdygtig. Loven indebærer blandt andet implementering af EU-direktiverne NIS2 og CER i dansk lovgivning, ligesom krav på en række supplerende områder indføres.
”Forsyningssikkerhed har fået en ny dimension med Ruslands angrebskrig i Ukraine, som har sat tyk streg under, hvor vigtigt det er, at vi passer godt på vores energiinfrastruktur. Nu har vi vedtaget en række omfattende krav, som gør beredskabslovgivningen mere tidssvarende og styrker den danske energisektors forsvar mod fremmede magter. Det er rettidig omhu,” siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
De nye tiltag bygger oven på allerede eksisterende lovgivning og skærper kravene til både fysisk sikkerhed og cybersikkerhed. Det er første gang siden 2007 og 2017, at der implementeres væsentlige ændringer for hhv. det almene beredskab og it-beredskabet i energisektoren. Kravene til den enkelte virksomhed vurderes på baggrund af blandt andet forsyningsstørrelse, og hvor kritisk virksomheden er for energiforsyningen, hvor de mest forsyningskritiske virksomheder skal følge de mest omfattende krav. Lovforslaget træder i kraft d. 7. marts 2025.
Fakta:
- EU-direktivet CER stiller krav, som skal styrke kritiske virksomheder og myndigheders modstandsdygtighed.
- NIS2-direktivet stiller krav til cybersikkerhed og skal skabe et højere og mere ensartet sikkerhedsniveau på tværs af EU.
- Med den nye lov bliver mere en dobbelt så mange virksomheder omfattet af nye beredskabskrav og tilsyn.
- Fjernvarme-, køling- og brintsektoren bliver fremover også omfattet af beredskabskrav. Det gør nye aktører inden for el-, gas- og oliesektoren samt ladestandere og biogas også.
- De supplerende krav omhandler fx virksomhedernes evne til at opdage og reagere på mistænkelig aktivitet i realtid, og at IT-netværk fremover skal opdeles, så cyberangreb ikke spredes og rammer energiforsyningen.
For yderligere information kontakt Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets pressetelefon på: +45 41 72 38 05
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Slut med elbranchens brodne kar: Det skal være tryggere for danskerne at købe el3.4.2025 07:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Alt for mange danskere har oplevet at blive snydt, når de har skiftet elselskab. Derfor kommer regeringen nu med en række tiltag med blandt andet mulighed for karantæne og bøder - alt sammen for at gøre det både mere trygt og gennemsigtigt for forbrugerne at skifte elselskab.
Næste skridt mod COP30: Klimaministre fra hele verden mødes i København28.3.2025 10:23:25 CET | Pressemeddelelse
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard sidder for bordenden, når Danmark for fjerde år i træk inviterer til ministermøde i København. Copenhagen Climate Ministerial samler ministre og ledere fra hele verden d. 7.-8. maj.
Ny model for hurtigere miljøvurderingsproces for vindmøller og solceller13.3.2025 10:53:11 CET | Pressemeddelelse
Kommunerne og opstillere af vedvarende energi får nu nye muligheder for en mere enkel og dermed hurtigere miljøvurderingsproces, når de vil opstille solceller eller vindmøller på land.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard rejser til USA for at styrke samarbejdet om energi5.3.2025 14:05:01 CET | Pressemeddelelse
USA har varslet en markant ændring i amerikansk klima- og energipolitik, og Lars Aagaard skal under sit besøg mødes med flere fremtrædende politikere og centrale tænketanke samt administrationen. Derudover deltager han sammen med en række danske virksomheder på en af verdens største energikonferencer.
Ungeklimarådet søger syv nye medlemmer til at være unges stemme i klimadebatten3.3.2025 14:03:20 CET | Pressemeddelelse
Det er nu muligt at blive en del af Ungeklimarådet, hvis opgave er at rådgive og udvikle klimaanbefalinger til klima-, energi- og forsyningsministeren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum