Dyreværnsorganisation om udspil til strengere straffe: Det er alt for slapt!
27.2.2025 11:52:06 CET | Anima | Pressemeddelelse
Fødevareministeren har i dag offentliggjort sine ambitioner om strafskærpelser på dyrevelfærdsområdet, og spørger man dyreværnsorganisationen Anima, er de skuffende lave. Anima efterlyser en betydelig skærpelse af strafferammen for grov dyremishandling, og opfordrer partierne bag dyrevelfærdsaftalen til at insistere på, at dyrene skrives ind i straffeloven.

Alle, der ønsker retfærdighed for dyrene i Danmark, bør være stærkt utilfredse med dagens udmelding fra fødevareminister Jacob Jensen. Sådan lyder det fra Anima, efter at ministeren i dag har offentliggjort anbefalingerne fra en arbejdsgruppe, som har undersøgt mulighederne for strafskærpelser på dyreværnsområdet:
“Det er simpelthen alt for slapt, at ministeren med sit udspil ikke lægger op til en egentlig skærpelse af strafferammen for forbrydelser mod dyr. Det er og bliver det, der skal til, hvis han vil give dyrene et statusløft og tilfredsstille danskernes retsfølelse”, udtaler Mathias Madsen, kampagneleder i Anima.
Helt konkret efterlyser Anima først og fremmest, at grov dyremishandling skrives ind i straffeloven, hvilket muliggør en skærpelse af strafferammen og desuden vil sende et tydeligt signal til domstolene om, at dyremishandling skal tages mere alvorligt.
Fem partier er enige med Anima
Anima har længe kæmpet for retfærdighed for dyrene, og afleverede sidste år flere end 40.000 underskrifter til fødevareministeren fra danskere, som ønsker strengere straffe for dyremishandling. Også blandt partierne bag dyrevelfærdsaftalen er der bred opbakning til en betydelig strafskærpelse. I december gjorde Alternativet, SF, Radikale Venstre, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti det nemlig klart, at de er klar til at kæmpe for at få skrevet grov dyremishandling ind i straffeloven.
“Jeg er rigtig glad for, at partier fra højre til venstre er enige med os i, at der skal mere til, end det ministeren har spillet ud med, og jeg synes virkelig, at Jacob Jensen vil gøre klogt i at lytte. Der skal markante stramninger på bordet, hvis han vil bryste sig af at have indført strengere straffe for dyremishandling”, udtaler Mathias Madsen, kampagneleder i Anima.
Trods skuffelsen finder Anima det dog positivt, at ministeren vil gøre det lettere at frakende retten til at holde dyr, og organisationen er enig med arbejdsgruppen i anbefalingen om at tydeliggøre, at betingede frakendelser kun skal idømmes undtagelsesvist. Anima bakker desuden op om arbejdsgruppens forslag om at se på muligheden for rettighedsfrakendelser allerede i førstegangstilfælde.
Kontakter
Mathias Elrød MadsenKampagneleder
Tlf:42 23 31 30mm@anima.dkBilleder




Anima
Anima er en dansk dyreværnsforening, som blev stiftet i 2000. Vi arbejder for, at dyr skal respekteres, ikke mishandles. Dette gælder uanset om det handler om kæledyr, landbrugsdyr, pelsdyr, forsøgsdyr eller dyr i underholdning.
Anima sætter ind, hvor der er et behov og vi arbejder målrettet for at opnå konkrete resultater for dyrene. Vi har fokus på at påvirke både politikere, virksomheder og forbrugere. Animas fornemmeste opgave er at være en stemme for dyrene, da de ikke kan tale for sig selv.
Følg pressemeddelelser fra Anima
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Anima
Anima sender 100 poser skumgrise til partier under regeringsforhandlinger31.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dyreværnsorganisationen Anima sender nu en sød hilsen til partierne, der i dag genoptager regeringsforhandlingerne. Organisationen leverer 100 poser skumgrise som brændstof til de politiske samtaler – og som en påmindelse om de millioner af rigtige, levende grise, der venter på politisk handling.
Salling Group løber fra kyllingeløfte18.3.2026 07:25:41 CET | Pressemeddelelse
I 2021 startede Salling Group en total udfasning af turbokyllinger, og i 2023 fremlagde koncernen en ny plan for, hvordan denne udfasning skulle ske. Nu er deadline overskredet, og koncernen er milevidt fra at indfri: Hovedparten af Salling Groups kyllinger er turbokyllinger. Dyreværnsforeningen Anima peger på et alvorligt troværdighedsproblem.
Nye rystende optagelser fra grise-toppen: Anima politianmelder19.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Optagelser afslører grumme forhold for dyrene hos endnu en række magtfulde griseproducenter, der nu er meldt til politiet. Anmeldelserne kommer i kølvandet på et borgerforslag om manglende dyrevelfærd hos danske grise.
Historisk sejr for dyrevelfærden i Norge kalder på handling i Danmark26.1.2026 04:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dyreværnsorganisationen Anima hylder 'historisk øjeblik,' efter den norske fjerkræbranche har annonceret en total omstilling væk fra hurtigtvoksende kyllingeracer næste år. Norge – hvor der årligt produceres 75 millioner slagtekyllinger – vil blive det første land i verden til at omstille 100% til langsommere voksende kyllinger.
Odense Kommune siger farvel til turbokyllinger22.1.2026 07:43:37 CET | Pressemeddelelse
Odense er tredje danske storby til at droppe turbokylling, og nu mangler kun København. Anima opfordrer hovedstaden til at følge efter
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum