OL- og PL-atleter klædes fremover på af Craft
27.2.2025 12:00:00 CET | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
De danske atleter, som deltager ved de olympiske og paralympiske events, vil fremover være iklædt tøj fra Craft. Danmarks Idrætsforbund har indgået en partnerskabsaftale med New Wave Danmark, som blandt andet skal levere OL- og PL-kollektionerne.

Når danske atleter fremover deltager ved OL og PL, vil de være klædt i tøj fra Craft. Danmarks Idrætsforbund har indgået en olympisk partnerskabsaftale med New Wave Danmark, som ejer og distribuerer det svenske tøjmærke i Danmark.
”Jeg er sikker på, at vores danske atleter kommer til at se fantastisk ud i kollektionerne fra Craft, og at de kommer til at sætte stor pris på tøjet. Vi har samarbejdet med New Wave Danmark i forbindelse med andre events gennem årene, og jeg er sikker på, at vi også får et fremragende samarbejde om OL- og PL-kollektionerne,” siger Morten Mølholm Hansen, som er direktør for Danmarks Idrætsforbund, der også er national olympisk komité i Danmark.
Aftale til 2032
Partnerskabsaftalen løber frem til sommer-OL og -PL i Brisbane 2032. Den omfatter også vinter-OL -PL, ungdoms sommer- og vinter-OL, de europæiske ungdomssommer- og vinterlege, European Games og de olympiske esportslege. Alt i alt vil Craft levere tøj til 10 olympiske og to paralympiske events i hver olympiade (den fireårige olympiske cyklus)
”Vi er utrolig stolte over at blive officiel leverandør til alle de officielle danske OL- og PL-atleter, og vi ser frem til at iklæde alle atleter Craft-produkter, fra top til tå ved nogle af verdens største sport events i de kommende otte år,” udtaler adm. direktør for New Wave Danmark, Kjell Kaspersen, og fortsætter:
”Vi ønsker samtidig at kunne bidrage til at styrke den danske fankultur både før, under og efter de kommende OL- og PL-events ved både at engagere og aktivere både den danske befolkning og de danske atleter. Alt sammen med afsæt i vores pay off ’For World champions and everyday heroes’.”
Atleterne bliver inddraget
Atleterne vil som hidtil konkurrere i deres eget konkurrencetøj, men på alle andre tidspunkter under legene vil de være iklædt kollektionen fra Craft. Når kollektionerne til OL og PL skal designes, vil atleterne blive inddraget.
”Det er fedt, at vi atleter bliver inddraget i processen. Jeg bruger i forvejen masser af Craft-tøj i min hverdag og i min træning. Jeg ved, at Craft går meget op i, at tøjet både skal være funktionelt og se godt ud, så det er en skøn tøjpartner at få med ombord, siger kajakroeren Victor Gairy Aasmul, der deltog ved det seneste OL i Paris i firerkajak.
Merchandise-kollektion i butikkerne
Danske atleter har tidligere været iklædt tøj fra Craft til vinter-OL, European Games og ungdomslegene. Men det er første gang, at New Wave Danmark er olympisk partner og dermed skal udvikle kollektioner til sommer-OL og -PL.
Det er målet at lancere den officielle danske OL-/PL-merchandise kollektion i løbet af 2025. Den vil være tilgængelig i udvalgte retail-butikker i hele Danmark. Dette vil give danske sportsinteresseret fans en helt unik mulighed for at vise deres støtte til de danske OL-/PL-atleter og blive en del af et fællesskab på tværs af alle aktive atleter og sportsgrene. Og på den måde bakke op om sammenholdet og OL-/PL-sloganet om at ”Ingen vinder alene”.
Som en kickstart på partnerskabet har Craft udviklet en helt unik limited edition Danmark-sko, som alle atleter fremadrettet vil få som en del af deres officielle kollektion. Skoen er designet i de rød hvide danske farver, med fokus på både komfort og performance, så atleterne kan bevæge sig optimalt under forberedelserne og præstere på højeste niveau, når det gælder.
Fakta
Om OL- og PL-kollektioner:
Alle lande får udviklet særlige tøjkollektioner
Atleter, trænere, ledere og stabsmedlemmer får udleveret en tøjkollektion på forhånd og skal bære den fra de rejser afsted til legene til de kommer hjem. Atleterne konkurrerer dog i deres eget konkurrencetøj
Udvalgte danske atleter vil blive inddraget i udviklingen af kollektionen
Om aftalen:
Aftalen løber frem til og med de olympiske og paralympiske lege i Brisbane i 2032.
Der er p.t. 10 olympiske og 2 paralympiske events i en olympiade. New Wave Danmark/Craft leverer kollektionerne til alle 12 events.
I den igangværende olympiade drejer det sig om:
2025:
European Youth Olympic Festival, vinter, 9.-16. februar, Georgien (afviklet)
European Youth Olympic Festival, sommer, 20.-26. juli Skopje, Makedonien
2026:
Vinter OL, 6.-22. februar, Milano-Cortina, Italien
Vinter PL, 6.-15. marts, Milan-Cortina, Italien
Ungdoms sommer OL, 22. oktober-9. november, Dakar, Senegal
2027:
European Youth Olympic Festival, vinter, februar, Brasov, Rumæmen.
Esport Games, juli, Riyadh, Saudi-Arabien
European Youth Olympic Festival, sommer, juli, Lignano Sabbiadoro, Italien.
European Games, juni, Istanbul, Tyrkiet
2028
Ungdoms vinter OL, 15.-29. januar, Valtellina, Italien
Sommer OL, 14.-30. juli, Los Angeles, USA
Sommer PL, 15.-27. august, Los Angeles, USA
Nøgleord
Kontakter
Lars Hestbech
OL-kommunikationsansvarlig
Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Olympiske Komité
lhe@dif.dk
23 32 37 84
Morten Mølholm Hansen
Direktør og olympisk generalsekretær
Danmarks Idrætsforbund, Danmarks Olympiske Komité
mmh@dif.dk
21 66 37 74
Daniel Nielsen
Head of Marketing & Sponsorship
New Wave Danmark
Daniel.nielsen@newwave.com
81 77 91 52
Billeder





DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 8.500 idrætsforeninger og knap 2,1 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Presseinvitation: Akkreditering til DIF DM-ugen 267.5.2026 11:11:01 CEST | Pressemeddelelse
Sæt kryds i kalenderen og akkreditér dig til DIF DM-ugen 2026, som finder sted i Herning 22. juni til 28. juni 2026.
Outdoorcentre på vej til hele landet7.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne er mere aktive i naturen end nogensinde, men der mangler steder i skove og naturområder, som idrætsudøvere og andre friluftsmennesker kan bruge. Det skal en donation på godt 100 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden ændre på.
40 virksomheder mødte FGU-elever i Svendborg: “Vi kan være med til at gøre en forskel”6.5.2026 13:05:47 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks Idrætsforbund (DIF), Svendborg Rabbits og FGU Syd- og Midtfyn samlede i dag virksomheder og elever for at styrke de unges vej til job og skabe nye samarbejder.
DIF afslører de nominerede til Årets Specialforbund5.5.2026 14:09:12 CEST | Pressemeddelelse
Der er spænding frem til sidste stemme er talt op, når afgørelsen falder på lørdag den 9. maj til DIF’s årsmøde. De 63 specialforbund i DIF stemmer om, hvem der løber med æren som Årets Specialforbund og de 100.000 kr.
Presseinvitation: 40 virksomheder møder FGU-elever i Svendborg1.5.2026 11:10:03 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan flere unge fra FGU få en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet? Og hvordan kan lokale virksomheder få øjnene op for de kompetencer og potentialer, de unge bringer med sig?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum