Gode råd om regn og klimasikring på vej til alle, der bor i hus
Guldborgsund Kommune og Guldborgsund Forsyning omdeler i denne uge en pjece til alle i Guldborgsund Kommune, som bor i hus. Pjecen indeholder en række gode råd og praktiske anvisninger til, hvordan man bedst muligt kan forberede sig på store regnmængder og klimasikre sin ejendom.

Med de stigende mængder regn, vi oplever i disse år, er det nødvendigt, at både offentlige myndigheder og private grundejere omstiller sig og tager ansvar for at håndtere de store mængder regn på en effektiv måde. Det er baggrunden for, at Guldborgsund Kommune og Guldborgsund Forsyning nu omdeler en pjece med en guide til alle, som bor i hus.
”Vi er særligt udfordret her på Lolland-Falster, fordi jorden er meget lerholdig, og grundvandet står højt. Dette kræver, at vi alle – husejere, kommune og forsyning – samarbejder om at lave de bedst mulige løsninger. Der er mange, der gerne vil gøre noget for at sikre sig, men de mangler måske viden og inspiration til, hvad der kan gøre en forskel, og hvor man som husejer har et ansvar. Vi vil derfor gerne give alle dem, der bor i hus, en hjælpende hånd til at komme videre med regn- og klimasikring,” siger Niels Rasmussen, direktør i Guldborgsund Forsyning.
Fra simple råd til større projekter
Pjecen indeholder råd på flere niveauer. Alt fra de små og simple råd til de større projekter, der kan beskytte hus og kælder på længere sigt.
”Det kan være alt lige fra noget så simpelt som at tømme sine tagrender jævnligt, eller lige gå ud på vejen og tjekke vejristen for, om den er fuld af blade. Det kan også være, man er nødt til at lave nogle investeringer af lidt større karakter. For eksempel omfangsdræn og højvandslukke, hvis man har oplevet at få vand i kælderen, eller en gennemgang af egen kloak, hvis den er anlagt for mange år siden,” siger Casper Henriksen, der er centerchef i Teknik & Miljø i Guldborgsund Kommune.
Pjecen understreger også, hvornår ansvaret ligger hos husejeren, og hvornår det er kommunens og forsyningens ansvar. Derudover gives der et overblik over, hvem man skal kontakte i tilfælde af akutte vandproblemer som for eksempel vand i kælderen.
”Det er vigtigt, at alle gør noget, hvis vi skal klimasikre vores kommune. Forsyningen og kommunen arbejder tæt sammen om både kortsigtede og langsigtede løsninger. Det kræver meget store investeringer både nu og i fremtiden, og uanset hvad vi gør, så løser det ikke alle problemer. Derfor er det vigtigt, at vi som husejere også investerer i klimasikring og egne løsninger, så alle bidrager til den fælles opgave,” siger Casper Henriksen.
Pjecen lander i postkassen
I løbet af uge 10 får alle, der bor i helårshus, en pjece i deres postkasse. Hvis man af en eller anden grund ikke modtager pjecen, kan den hentes på et af kommunens biblioteker.
Informationen er også nyttig for sommerhusejere, som også er velkomne til at hente pjecen på biblioteket.
For yderligere information kan man besøge Guldborgsund Forsynings og Guldborgsund Kommunes hjemmesider:
www.guldborgsundforsyning.dk/vandmasserne
www.guldborgsund.dk/klimasikring
”Vi håber, at borgerne tager godt imod pjecen og de mange råd og anbefalinger. Det er ikke sikkert, at alle kan gøre det hele nu og her, men vi kan allesammen bidrage til den fælles indsats med at håndtere de store mængder regn, både nu og i fremtiden. Det er kun ved at samarbejde og tage ansvar, at vi kan sikre os mod de udfordringer, som klimaforandringerne medfører,” siger Niels Rasmussen, direktør i Guldborgsund Forsyning.
Kontakter
Niels RasmussenDirektør, Guldborgsund Forsyning
Tlf:41 87 69 02nir@guldborgsundforsyning.dkCasper HenriksenCenterchef, Center for Teknik & Miljø, Guldborgsund Kommune
Tlf:25 18 18 91cahe@guldborgsund.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Ny udsattestrategi – konkrete løsningsforslag og langt sigte17.9.2025 13:20:08 CEST | Pressemeddelelse
Socialudvalget har i samarbejdet med en lang række repræsentanter på socialområdet udarbejdet en ny udsattestrategi, der skal sætte ekstra fokus på at forbedre livsvilkårene for voksne og familier, der befinder sig i socialt udsatte livspositioner.
Udvalg vil sikre plads til alle distriktets skolebørn på ny, svanemærket skole16.9.2025 08:29:41 CEST | Pressemeddelelse
Børn og Skoleudvalget lægger op til, at alle de elever, der hører til i distriktet under den nye Sundskole, kan begynde i en tosporet skole.
Enigt byråd godkender lokalplan på havnen12.9.2025 06:07:26 CEST | Pressemeddelelse
Den tredje lokalplan for den sydlige del af havnen er nu godkendt, og dermed er byggeriet af et nyt rådhus et skridt nærmere. Derudover er der grønt lys for at etablere nye cykel- og gangstier, en park og et ungeområde med adgang til vandet.
Nyt budget i Guldborgsund med fortsat fokus på børnene11.9.2025 20:02:48 CEST | Pressemeddelelse
BUDGET: Børnene i Guldborgsund Kommunes dagtilbud kan se frem til flere voksne omkring sig. Det er et af resultaterne i dette års budgetforlig, som faldt på plads torsdag.
Guldborgsund tildeler færre førtidspensioner end sammenlignelige kommuner11.9.2025 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune har en lavere tilgang til førtidspension end andre kommuner med lignende socioøkonomiske vilkår. Det skyldes en ressourcefokuseret og aktiv indsats samt en tro på, at de fleste borgere har noget at bidrage med på en arbejdsplads.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum