Hjælp regeringens ekspertgruppe med at forebygge ulykker ved fald fra højden
27.2.2025 09:59:20 CET | Arbejdstilsynet | Pressemeddelelse
Fald fra højden i forbindelse med tagarbejde er hyppigt forekommende i byggebranchen og kan have meget alvorlige konsekvenser – selv fra lav højde. Derfor er fald fra højden ved tagarbejde i fokus hos regeringens Ekspertgruppe for Arbejdsulykker. Ekspertgruppen har brug for hjælp og opfordrer byggebranchen til at deltage i ulykkesundersøgelser, så ulykker med fald fra højden i forbindelse med tagarbejde kan undgås i fremtiden.

I 2025 er fald fra højden ved tagarbejde i fokus for regeringens ekspertgruppe for arbejdsulykker. Gruppens formand, Dan Radmer Henriksen håber på opbakning fra branchen til arbejdet.
”Det er vigtigt for ekspertgruppens arbejde, at vi får undersøgt årsagen til at håndværkerne falder ned. Det er de undersøgelser, der er udgangspunktet for, at vi kan komme med anbefalinger, der kan forebygge ulykker i fremtiden.”
Derfor lyder opfordringen fra Dan Radmer Henriksen til byggebranchen at sige ja til at få jeres ulykke undersøgt, hvis du bliver ringet op af en undersøger fra ekspertgruppen.
Trygt og frivilligt at deltage
Det er frivilligt at deltage i en undersøgelse fra ekspertgruppen, og man behøver som virksomhed ikke at være bekymret for negative konsekvenser. De oplysninger, som ekspertgruppens undersøgere indsamler om ulykkerne, bliver alene brugt til ekspertgruppens arbejde. Det betyder, at der ikke er noget med påbud eller videregivelse af informationer. Når ekspertgruppen kommer med en rapport med anbefalinger, vil oplysninger fra de enkelte ulykker ikke kunne henføres til enkelte virksomheder.
”Men når det er frivilligt, så er vi også afhængige af, at virksomhederne vil lukke os ind og fortælle os om ulykken. Ligesom det også er vigtigt for os, at understrege at alle, der deltager i vores undersøgelse, kan føle sig tryg ved at fortælle vores undersøgere om ulykken. Vi er interesserede i at høre om ulykken, præcis som man har oplevet det – ellers finder vi jo ikke frem til de reelle årsager til, at ulykkerne sker, og det er centralt for vores anbefalinger," slutter Dan Radmer Henriksen.
Baggrund om ekspertgruppen
Ekspertgruppen for Arbejdsulykker er nedsat af beskæftigelsesministeren i 2024. Ekspertgruppen skal gå i dybden med årsager til alvorlige arbejdsulykker for at opnå en viden og indsigt, der kan bruges til at forebygge alvorlige arbejdsulykker – herunder dødsulykker. Ekspertgruppen undersøger et nyt emne i hvert af årene 2024-2026, og i 2025 undersøger gruppen ulykker, som alle handler om at falde ned i forbindelse med, at der udføres tagarbejde. Undersøgelserne gennemføres fra februar til starten af efteråret. Herefter udarbejder gruppen en analyse for at finde årsagsmønstre på tværs af ulykkesundersøgelserne og herfra kommer gruppen med anbefalinger til forebyggelse. Byggebranchen kan se frem til at modtage ekspertgruppens anbefalinger i en rapport om temaet med fald fra højden ved tagarbejde i foråret 2026. Mere information om ekspertgruppen findes her
Kontakter
Lars Flindt PedersenPressechef Arbejdstilsynet
Tlf:72209394lfp@at.dkBilleder

Følg pressemeddelelser fra Arbejdstilsynet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Arbejdstilsynet
Indsats skal styrke dialogen om sikkerhed i psyki-atrien. Det handler om at være sikre sammen.19.8.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Forebyggelse af vold og trusler om vold i psykiatrien kræver en vedvarende fælles dialog om sikkerhed på arbejdspladserne og læring af voldsulykkerne. Arbejdstilsynet lancerer nu en indsats, der skal inspirere til en stærk sikkerhedskultur i social- og be-handlingspsykiatrien.
Indsats i landbruget får flere landmænd til at tale om sikkerhed25.6.2026 12:19:37 CEST | Pressemeddelelse
Landmænd, der har været i kontakt med Arbejdstilsynets helhedsorienterede indsats i landbruget, taler oftere om sikkerhed og tænker mere sikkerhed ind i det daglige arbejde. Det viser en ny evaluering.
Arbejdstilsynet: Ny indsats skal løfte sikkerheden i byggeriet25.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år anmeldes 6300 arbejdsulykker i byggeriet. Arbejdstilsynet igangsætter derfor en ny indsats, der skal hjælpe virksomheder med at planlægge sig til bedre sikkerhed.
SIKRE SAMMEN: Arbejdstilsynet skaber opmærksomhed om forebyggelse af ulykker på slagterier11.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På slagterier og virksomheder, der forarbejder kød, er der et højt tempo, fysisk arbejde, skarpe redskaber og mange nationaliteter side om side. Det stiller store krav til sikkerheden. Derfor lancerer Arbejdstilsynet nu en kampagne til slagterier med værktøjer og temamøde.
Arbejdsulykkerne stiger blandt skraldemænd. Du kan som boligejer gøre en forskel15.1.2026 11:09:16 CET | Pressemeddelelse
Arbejdstilsynet opfordrer boligejere til at hjælpe med at gøre arbejdet mere sikkert for skraldemændene. Få, enkle handlinger som oprydning i indkørslen og kørefast underlag kan gøre en stor forskel.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum