Ny forskning finder usynlige protein-klumper, der ændrer vores viden om Parkinsons

Forskere har længe ment, at klumper af proteinet alfa-synuclein, kaldet Lewy-legemer, er hovedårsagen til Parkinsons. Derfor har diagnoser fokuseret på at finde disse klumper, og hvis de ikke var synlige, har man ikke stillet en Parkinsons-diagnose.

En ny opdagelse ændrer dog denne opfattelse. Forskere har nu fundet en anden, tidligere usynlig markør for sygdommen i tilfælde, hvor obduktioner ikke viste Lewy-legemer.

"Det viser sig, at patienter uden synlige Lewy legemer faktisk har små ophobninger af alfa-synuclein, som ikke er store nok til at danne et klassisk Lewy legeme. Alligevel forårsager disse mini-klumper sygdom i kroppen. Dette indikerer, at Parkinsons kan udvikle sig på forskellige måder, og at Lewy legemer måske ikke er den primære årsagsfaktor," forklarer Nanna Møller Jensen, postdoc ved DANDRITE på Aarhus Universitet.

Forskning afslører usynlige sygdomsmekanismer

Sammen med kolleger, blandt andet fra Australien, har hun udviklet en særlig farvningsmetode, PLA, der kan opdage de små ophobninger af alfa-synuclein. Metoden gør det usynlige synligt og giver en bedre forståelse af sygdommen.

"Vores forskning viser, at to patienter med Parkinsons kan have forskellige sygdomsmekanismer i hjernen. Hos den ene udvikles de klassiske Lewy legemer, mens den anden kun ophober miniatureklumper af alfa-synuclein. Sygdommen bliver langt mere kompleks af denne opdagelse, for miniatureklumper ophobes i flere hjerneområder og i forskellige typer nerveceller – også hos patienter med Lewy legemer," fortsætter hun.

Det er især bemærkelsesværdigt, at der er fundet små klumper i hjerneområder uden Lewy-legemer, hvilket tyder på, at de opstår tidligere i sygdommen.

"Vores forskning bekræfter, at sygdommen formentlig udvikles længe før dannelsen af Lewy legemer, og med PLA-metoden kan vi nu genkende disse mekanismer på et tidligere stadie, end vi hidtil har kunnet," understreger Nanna Møller Jensen.

Resultater åbner nye metoder for diagnosticering

En anden vigtig opdagelse er, at alfa-synuclein-klumper ikke kun findes i hjernen, men også i spinalvæske, hudprøver og måske endda blod. Derfor arbejder Nanna Møller Jensen og hendes kolleger nu på at teste PLA-metoden i disse prøver gennem internationale samarbejder.

Hvis resultaterne er lovende, vil næste skridt være at undersøge, om metoden kan bruges til at måle effekten af nye behandlinger mod Parkinsons.

"Hvis det viser sig, at det er miniatureklumperne – og ikke de traditionelle Lewy legemer – der er de reelle aktører i sygdomsudviklingen, skal vores behandlinger målrettes disse klumper. Dette fund kan derfor have afgørende betydning for, hvordan vi fremover diagnosticerer og behandler Parkinsons," afslutter Nanna Møller Jensen.

Nanna Møller Jensen er en del af Professor Poul Henning Jensens forskningsgruppe, der bliver en del af det nye forskningscenter for Parkinsons-forskning på Aarhus Universitetshospital. 
I 2024 modtog hun Ung Forsker-prisen af Parkinsonsforeningen.