Syddansk Universitet

SDU skruer markant op for klimahandling

Del

Når det nye nationale klimahandlingsprojekt LIFE ACT går i gang til april sker det under ledelse af Aarhus Kommune og SDU’s Climate Cluster. Projektet, der skal sætte fart på implementering af kommunernes klimahandlingsplaner, løber over de næste otte år. Projektet har et samlet budget på 212 mio. kr. og er støttet med 128 mio. kr. fra EU’s LIFE program. SDU’s forskere bidrager med ny viden og udvikling af nye tværgående kompetencer til tackling af klimaforandringer i kommunerne.

Logo for LIFE ACT projektet

I Danmark er kommunerne en helt central aktør, når det drejer sig om at handle på klimaforandringernes indflydelse på det danske samfund. Som det eneste land i verden har alle 98 kommuner certificerede klimahandlingsplaner med ambitiøse mål for både reduktioner og tilpasning. Alligevel går det ikke stærkt nok med at omsætte målene til handling. På nogle områder, fordi der mangler viden. På andre, fordi tackling af klimaforandringerne kræver nye kompetencer og samarbejdsformer på tværs af kommunegrænser og aktørtyper. Det er alt dette, SDU’s forskere nu skal hjælpe med.

- På SDU har vi allerede investeret i opbygning af et tværgående Climate Cluster, der arbejder på tværs af fagligheder, sektorer og stakeholdere for at løse de komplekse klimaudfordringer, Danmark står over for. Det er derfor oplagt, at vi går ind og hjælper kommunerne med at løfte det landsdækkende LIFE ACT-projekt, hvor der både skal udvikles ny viden og skabes nye former for organisatorisk kompetenceudvikling. Det er præcis, hvad vi kan på et universitet. Vi ser derfor frem til at yde et væsentligt bidrag til klimahandling i det danske samfund, siger rektor Jens Ringsmose.

Løsninger skal gå på tværs
Listen over samfundsområder, der påvirkes af klimaforandringerne, er lang. LIFE ACT sætter spot på syv udvalgte tematikker, hvor kommunerne har stort behov for at få mere fart på klimahandlingerne. Flere af tematikkerne overlapper, så også løsninger påvirker hinanden på tværs. Her skal LIFE ACT-projektet bidrage med udvikling af ny tværgående viden. Ligesom der skal etableres samarbejder, der udover kommunerne også involverer fx det lokale erhvervsliv, borgerne, vidensinstitutioner, myndigheder og fonde.

- Der er ingen tvivl om, at hvis vi skal finde frem til robuste og langsigtede løsninger, som samfundet også har råd til at betale, så skal vi tænke og arbejde meget mere på tværs, end vi har tradition for. Det er ikke nogen let opgave, når vi samtidig ved, hvor travlt, vi har. I SDU Climate Cluster øver vi os på at tænke på tværs hver eneste dag. Nu skal vores viden omsættes til handling, så fra april og otte år frem går vi på tværs i stor skala sammen med LIFE ACT’s 27 partnerkommuner. Det bliver lærerigt for os alle, siger klimaprofessor og leder af SDU Climate Cluster, Sebastian Mernild.

Syv temaer fordelt på 27 kommuner
LIFE ACT er et nationalt projekt og skal gøre en forskel for kommuner i hele landet. I projektperioden vil 27 partnerkommuner dykke ned i det konkrete arbejde med vedvarende energi og energibesparelser, omstilling af transportsektoren, havvandstigninger, helhedsorienteret vandhåndtering, stigende temperaturer, hedebølger og tørke, omstilling af land- og skovbrug, integration af naturbaserede løsninger og multifunktionalitet samt klimaledelse og kapacitetsopbygning med særlig fokus på borgerinddragelse og udvikling af robuste tværgående partnerskaber.

Udover at bistå Aarhus Kommune i den overordnede ledelse af hele LIFE ACT-projektet, vil SDU Climate Cluster stå for at lede det faglige arbejde inden for fem af de otte klima-tematikker. I den faglige ledelsesopgave indgår også Høje Taastrup, Odsherred, Kalundborg og Middelfart kommuner samt Miljøstyrelsens Center for Klimatilpasning, som SDU Climate Cluster i forvejen samarbejder med i Interreg-projektet ClimateBlue.

- Det unikke ved LIFE ACT er, at vi gennem det tætte kommune-universitetssamarbejde får styrket den dobbeltrettede bro mellem kommunernes praksisser og universitetets forskning og uddannelser. Ligesom vejen mellem viden og praksis bliver kortere. Så LIFE ACT har klart potentialet til at blive et stort og spændende nationalt laboratorium, hvor alle parter kan eksperimentere, prøve idéer af og lære til gavn for en hurtigere grøn omstilling og klimatilpasning i Danmark, siger Sebastian Mernild.

Kontakter

Links

Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet

Danske og schweiziske forskere opnår gennembrud inden for lynhurtig holografisk 3D-fabrikation20.2.2025 08:12:10 CET | Pressemeddelelse

Biofabrikation er en vigtig del af vores fremtid. 3D-printet væv kan bruges til alt fra medicin-test, organ-dyrkning til T-bone steaks til middagsbordet. Nu har Jesper Glückstad og Andreas Gejl Madsen fra SDU Centre for Photonics Engineering i tæt samarbejde med schweiziske forskere opnået et forskningsmæssigt gennembrud inden for bioprintningens hastighed og præcision.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye