Hver fjerde ufaglærte har lyst til en erhvervsuddannelse – men kun en halv procent gennemfører årligt

Flere analyser peger på, at manglen på faglærte vil blive stor i fremtiden, men alligevel er der kun meget få ufaglærte voksne, der gennemfører en erhvervsuddannelse og dermed bliver faglærte.

En ny undersøgelse fra EVA viser, at knapt hver fjerde af de ufaglærte både har lyst til at tage en erhvervsuddannelse og samtidig mener, at det vil gavne deres muligheder på arbejdsmarkedet. Alligevel er det kun omkring en halv procent af de ufaglærte, der årligt går fra ufaglært til faglært.

Fra 2014 til 2022 faldt antallet af ufaglærte voksne fra 235.555 til 189.941. Faldet skyldes især, at større årgange med flere ældre ufaglærte erstattes af mindre årgange med færre yngre ufaglærte.

I undersøgelsen svarer 63 % af de ufaglærte i 2023, at de er meget eller lidt enige i, at en erhvervsuddannelse på sigt vil forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet, mens 26 % havde lyst til at starte på en erhvervsuddannelse inden for de næste fem år. 24 % mener begge dele.

”Vi ser, at hver fjerde ufaglærte faktisk har lyst til at starte på en erhvervsuddannelse. Alligevel er det kun omkring 1 procent om året af de ufaglærte, der starter på en erhvervsuddannelse og kun omkring en halv procent, der gennemfører. Økonomi, manglende tid og oplevelsen af ikke at have behovet i deres nuværende job er de primære barrierer, som de ufaglærte selv peger på i undersøgelsen” siger Michael Andersen, chefkonsulent på EVA og projektleder på undersøgelsen.

Flere vælger AMU frem for erhvervsuddannelse

Mens kun en meget lille andel af de ufaglærte således starter på en erhvervsuddannelse, viser undersøgelsen, at langt flere deltager i arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU).

Mellem 2014 og 2019 deltog i gennemsnit 10 % af de ufaglærte årligt i AMU, men andelen faldt til 8 % i perioden 2020-2022. Trods faldet viser EVA's undersøgelse, at interessen for anden erhvervsrettet uddannelse, herunder AMU, brancheuddannelser, private kurser og lignende er høj. 67 % vurderer således, at anden erhvervsrettet uddannelse på sigt ville forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet.

”AMU passer af flere grunde bedre til mange ufaglærtes arbejds- og livssituation. Kurserne er kortere og er derfor nemmere at få tid til, samtidig med at man skal passe et job. Desuden er de indholdsmæssigt også typisk meget mere direkte rettet mod de ufaglærtes jobfunktioner, hvilket gør, at de opleves som meget relevante og brugbare” forklarer Michael Andersen.

Opfordringer fra kolleger og arbejdsgivere spiller en rolle

En vigtig faktor i at motivere flere ufaglærte voksne til at begynde på en uddannelse er opbakning fra arbejdsgivere og kollegaer. Undersøgelsen viser, at blandt dem, der er blevet opfordret af en kollega til at tage en erhvervsuddannelse, har 59 % lyst til at starte. Til sammenligning er tallet kun 22 % for dem, der ikke har fået en sådan opfordring.

Ligeledes spiller ledere og arbejdsgivere en central rolle. 52 % af de ufaglærte, der er blevet opfordret af deres arbejdsgiver eller leder, har lyst til at starte, mens det kun gælder 23 % af dem, der ikke har oplevet dette.

”Arbejdsgivere, ledere og kolleger kan spille en vigtig rolle i forhold til at få flere ufaglærte til at tage en erhvervsuddannelse. At skabe en kultur, hvor opkvalificering ses som en naturlig del af det at være på arbejdspladsen, kan være med til at øge tilgangen til erhvervsuddannelserne,” siger Michael Andersen.

Vedvarende barrierer bremser udviklingen

Trods interessen for erhvervsuddannelse er de barrierer, som ufaglærte oplever, bemærkelsesværdigt stabile over tid. En tilsvarende undersøgelse som EVA lavede i 2014, fandt frem til de samme fem barrierer for, at ufaglærte, som havde lyst til at starte på en erhvervsuddannelse, ikke havde gjort det. Økonomi er den største udfordring. Det handler især om, at det kan være svært at miste sit lønnede job for at starte på en uddannelse med den indtægtsnedgang det kan medføre.

Men også manglende tid i forbindelse med ens nuværende job og en oplevelse af, at en erhvervsuddannelse ikke er nødvendig for at varetage ens nuværende job er vigtige barrierer.

Resultaterne viser et potentiale for at motivere flere ufaglærte til at tage skridtet mod en erhvervsuddannelse, men også at der er behov for at adressere de strukturelle udfordringer, hvis flere skal tage springet. Når det er sagt, er det dog også vigtigt at huske på, at erhvervsuddannelser kun er en del af den vifte af uddannelser, som kan være relevante for ufaglærte.

”Det har over en årrække været en bemærkelsesværdig stabil og desværre meget lille andel af de voksne ufaglærte, der tager en erhvervsuddannelse. Til gengæld er der mange flere, der tager et AMU-kursus. Det peger på, at AMU i højere grad synes at passe til de ufaglærtes uddannelsesbehov og livssituation. Og det understreger vigtigheden af at have et bredt fokus på ufaglærtes opkvalificering,” siger Michael Andersen

Nøgletal fra EVA's undersøgelse

• Omkring 1 % af de ufaglærte påbegynder årligt en erhvervsuddannelse.
• Omkring 0,5 % af de ufaglærte gennemfører årligt en erhvervsuddannelse.
• 24 % mener både, at en erhvervsuddannelse vil forbedre deres jobmuligheder og har lyst til at starte.
• 26 % har i høj eller nogen grad lyst til at starte på en erhvervsuddannelse inden for fem år.
• 45 % har i høj eller i nogen grad lyst til at starte på en anden erhvervsrettet uddannelse, herunder AMU, branchekurser, private kurser og lignende.
• 63 % vurderer, at en erhvervsuddannelse vil forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet.
• 67 % vurderer, at en anden erhvervsrettet uddannelse vil forbedre deres muligheder på arbejdsmarkedet.
• Blandt dem, der er blevet opfordret af en kollega, har 59 % lyst til at starte på en erhvervsuddannelse.
• De primære barrierer er økonomi, manglende tid, og følelsen af manglende behov i nuværende job.