Når hunden TROR, den skal have hvalpe

Har du oplevet, at din ikke-steriliserede hunhund pludselig begynder at opføre sig … sært? Måske holder hun op med at spise, gider ikke gå med på tur og undgår leg? Eller har du oplevet, at din hund - i stedet for at lege - ”adopterer” legetøj, sko eller endda huskatten og mandsopdækker det i ”reden”, som var det hundehvalpe? Eller har hun pludselig ændret sig fra en glad, samarbejdsvillig hund, der elsker at træne til at være nervøs, indadvendt eller måske endda opfarende og udadreagerende? Så er du ikke alene: 
- Studier varierer, men da det er en naturlig hormonel proces efter løbetid oplever de fleste intakte tæver mindst én gang i deres liv dét, der populært kaldes falsk eller indbildt drægtighed, siger Mogens Bris Koldkjær, chefdyrlæge hos Agria Dyreforsikring. Han uddyber:
- Den korrekte veterinære betegnelse er pseudodrægtighed. Det er ikke en sygdom men en hormonbetinget tilstand, som heldigvis – som regel – går over af sig selv, men mens det står på, kan det skabe bekymring og frustration hos de tobenede og især hos hunden selv.

Sikrer flokkens overlevelse

Chefdyrlægen forklarer, at mens pseudodrægtigheden ikke har nogen funktion for vore dages familiehunde, har den til gengæld stor betydning i den vilde hunde- eller ulveflok:
- I naturen er det kun de vilde hundes og ulves førerdyr, der får lov til at producere hvalpe - formentlig fordi flokken bliver stærkere, hvis kun generne fra de stærkeste dyr, føres videre. Hvis flokkens fører-hun af en eller anden grund ikke selv kan passe sine hvalpe, har naturen sikret hvalpenes overlevelse igennem pseudodrægtigheds-fænomenet, der sætter en række fysiske og psykiske forandringer i gang hos nogle eller alle af flokkens andre tæver, hvilket gør dem fysisk og mentalt i stand til at træde til og amme og passe hvalpene. De pseudodrægtige hunner sikrer dermed, at førerhunnens arveanlæg overlever i den næste generation, forklarer Mogens Brix Koldkjær.
Symptomerne på pseudodrægtighed vil som regel begynde at vise sig ca. to måneder efter hundens sidste løbetid – dvs. på det tidspunkt, hvor hun ville have født hvalpe, hvis hun var parret drægtig under løbetiden.

Fjern fiktive hvalpe

- Tæven oplever hormonelle ændringer, som ligner dem ved en reel drægtighed, men uden en faktisk drægtighed, og hun kan udvise ikke blot psykiske men også ofte tydelige fysiske symptomer, siger Mogens Brix Koldkjær, der forklarer, at tilstanden udløses af et fald i progesteron efter løbetid, hvilket stimulerer prolaktin-produktionen, som igen fører til de typiske fysiske og adfærdsmæssige symptomer. I sjældne tilfælde får hunden vé-lignende sammentrækninger af maven. Omvendt er spiseforstyrrelser meget almindelige; i nogle tilfælde øges tævens appetit, mens tæven i andre tilfælde slet ikke vil spise. 
- Det er dog oftest de adfærdsmæssige forandringer, der først tipper hundeejerne om, at der er noget på færde: Hunden kan pludselig virke stille, trist og nedstemt, eller omvendt rastløs og urolig. Ofte udviser hun en udpræget moderlig adfærd, graver huler eller ”bygger rede” ved at flytte rundt på og arrangere husets plaider. Men hvis hun begynder at ”adoptere” ting og behandle dem, som var det virkelige hvalpe ved at vaske og passe på dem, bør man som hundeejer gribe ind, understreger Mogens Brix Koldkjær:
- "De falske hvalpe” stimulerer pseudodrægtigheden og kan gøre den værre, f.eks. kan der opstå såkaldt vogteradfærd, hvor hunden kan reagere aggressivt, hvis den føler behov for at beskytte sine ”hvalpe”. Fjernelse af de objekter, tæven passer på, kan reducere pseudodrægtighedens varighed, men hos nogle tæver fortsætter symptomerne uanset. Nogle tæver kan desuden blive mere stressede af at få fjernet deres "hvalpe": I disse tilfælde bør fjernelsen ske gradvist og med afledning, forklarer chefdyrlægen.

Kan udvikle sig alvorligt

Pseudodrægtighed går som regel over af sig selv indenfor nogle uger, men tilstanden kan udvikle sig til et reelle fysiske og psykiske problemer; f.eks. kan langvarig hormonel stimulation af mælkekirtlerne øge risikoen for mammatumorer, især hos tæver, der ikke steriliseres inden første eller anden løbetid, forklarer Mogens Brix Koldkjær.
Som hundeejer kan det være svært bare at se på og lade stå til, hvis hunden hvert halve år opfører sig deprimeret eller plages af fysiske symptomer, og det behøver man heller ikke, understreger chefdyrlægen:
- Din dyrlæge kan igangsætte en behandling, som bl.a. mindsker de symptomer, der hænger sammen med mælkeproduktion, hvilket bevirker, at tæven hurtigere kommer over den falske drægtighed og ”bliver sig selv igen”. Der er bare et enkelt ”aber dabei”: Er du den mindste smule i tvivl, om tæven kunne være blevet parret under løbetiden, skal en drægtighed udelukkes, før hun sættes i behandling, da behandlingen ellers vil fungere som et abortmiddel. 
Hvis man som hundeejer helst helt vil undgå de fysiske og psykiske symptomer, der skyldes pseudodrægtighed, er der kun én løsning, forklarer Mogens Brix Koldkjær:
- Sterilisation er den eneste sikre måde at forhindre gentagne tilfælde af pseudodrægtighed, men for at undgå komplikationer bør det udføres på et tidspunkt, hvor tæven ikke er i en aktiv pseudodrægtighedsperiode. Desuden holder skrønen om, at hun ”bare” skal have et kuld hvalpe, så forsvinder det, ikke i virkeligheden: Tæver kan blive falsk drægtige, uanset om de har født hvalpe eller ej. Derfor bør du altid tage dyrlægen med på råd, hvis din tæve bliver falsk drægtig gentagne gange.

Faktaboks
Sådan hjælper du din pseudodrægtige hund

- Pseudodrægtighed er en svær periode for din hund, og hun har derfor brug for at føle sig ekstra tryg og værdsat. Hold derfor din egen frustration i skak og find omsorg og tålmodighed frem i denne for din hund ekstra udfordrende periode, siger Agrias chefdyrlæge, Mogens Brix Koldkjær. Her får du hans bedste råd til at mindske symptomerne og hundens ubehag:

• Giv din hund - endnu - mere opmærksomhed og fysisk omsorg, end du plejer.
• Øg mængden af fysisk motion – også selv om hunden virker som om, hun hellere vil være fri.
• Afled hunden opmærksomhed med mentalt stimulerende aktiviteter som f.eks. næsearbejde eller aktiverings-/foderbolde.
• Fjern legetøj som f.eks. plysbamser og undgå legetøj med ”pive-funktion”, da de trigger hendes yngelplejeinstinkt. Tæver, der udviser en stærk vogteradfærd, kan have brug for ekstra afledning for at undgå konflikter. Lok evt. tæven væk fra ”hvalpene” med lækkerier, og fjern objekterne gradvist over et par dage.
• Overdreven slikken på mælkekirtlerne kan stimulere mælkeproduktionen yderligere og bør begrænses. I nogle tilfælde kan dyrlægen anbefale en bodystocking eller en oppustelig krave for at forhindre det.
• Fordi mælkeproduktionen kan føre til forandringer i mælkekirtlerne, og tæven kan udvikle mælkekirtelbetændelse, bør du mærke tævens mælkekirtler efter hver dag.
• Sørg for at hunden spiser og drikker hver dag.