Esbjerg Festuge løfter sløret: Første musiknavne er klar!
7.3.2025 06:00:00 CET | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse
Esbjerg Festuge er tilbage i storform, og kan nu afsløre de første artister på årets musikprogram!

Publikum kan glæde sig til en stjernespækket uge med stærke danske navne og internationale vibes, når Jacob Dinesen, Malte Ebert, MAS, The Boss – Tribute to Springsteen og Aura Dione indtager scenen i Esbjerg.
Et musikalsk festfyrværkeri venter!
Fra dybfølte fortællinger til festlige pophits – årets første navne favner bredt. Jacob Dinesen bringer sin karakteristiske rockede folk-lyd, mens Malte Ebert sørger for popstemning med ørehængere, der kan få hele byen til at synge med. MAS sætter gang i festen med hans energiske beats og for dem, der elsker rocklegender, bliver The Boss – Tribute to Springsteen et must-see. Mens der med Aura Dione på programmet er garanti for unikke melodier og stærke vokaler.
"Vi har lagt stor vægt på at sammensætte et program, der rammer bredt og skaber en fantastisk stemning i byen. De første navne viser netop den musikalske diversitet, vi ønsker at bringe til Esbjerg Festuge – fra rock og pop til festlige live-oplevelser. Vi kan love, at der er endnu flere spændende navne på vej,” siger eventkoordinator Sanne Klindt Nielsen.
Mellem koncerterne på de forskellige aftner vil en DJ sørge for, at stemningen er i top hele aftenen. Lokale Martin DeeJay står for musikken tre af de fem koncertaftner.
Oplev Esbjerg, når musikken fylder gaderne
Esbjerg Festuge er kendt for at forvandle byen til en levende festivalplads, hvor musik, kultur og fællesskab går op i en højere enhed. Med årets første kunstnere på plads er nedtællingen for alvor begyndt – og der er meget mere på vej!
Sæt kryds i kalenderen, for Esbjerg Festuge 2025 bliver en fest, du ikke vil gå glip af!
Alle koncerter på Torvet er som sædvanligt helt gratis at deltage i.
Vi ses til Esbjerg Festuge 13. - 21. juni 2025!
Kontakter
Sanne Klindt Nielsen, eventkoordinator, mail: sklni@esbjerg.dk, mobil: 3057 8149
Billeder
Om Esbjerg Kommune
Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.
I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.
Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.
Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune
Unges hverdag er i fokus, når elever fra syv skoler i Esbjerg Kommune samles til workshop om det gode ungeliv4.11.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hvad er vigtigt i unges hverdag? Det skal mere end 50 elever fra syv skoler i Esbjerg Kommune drøfte på en workshop den 5. november som et led i programmet Fælles om ungelivet. De unges perspektiver skal indgå i arbejdet med at skabe de bedste rammer for ungelivet i Esbjerg Kommune.
Ny undersøgelse tager temperaturen på kulturlivet2.11.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hvilke kulturtilbud bruger du? Hvad sætter du pris på, og hvad savner du måske? Det vil Esbjerg Kommune gerne blive klogere på og sender derfor snart et spørgeskema til en række udvalgte borgere.
Ny undersøgelse placerer Esbjerg blandt Danmarks bedste kommuner på ældreområdet30.10.2026 09:23:16 CET | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune ligger på en flot syvendeplads i en ny landsdækkende kortlægning af ældreområdet, som mediet NB-Ældre har udarbejdet.
Ny daginstitution på vej i Ribe: God forberedelse skal sikre en tryg overgang29.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er stadig et par år til åbningen af den nye daginstitution på Nørremarken i Ribe, men allerede nu er Esbjerg Kommune i gang med at planlægge forløbet, så børn og familier vil opleve så få forandringer i hverdagen som muligt.
Udbud skal styrke oplevelsen af Mandø23.10.2026 11:31:46 CEST | Pressemeddelelse
Esbjerg Kommune udbyder nu traktorbuskørslen mellem Vadehavscentret og Mandø. Det kommende samarbejde skal skabe bedre sammenhæng mellem transport, billetsalg og formidling og samtidig give bedre muligheder for samarbejde med virksomheder og foreninger på Mandø.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum




