Stor, større, størst, Wagner
Tæt på 200 medvirkende er på scenen og i orkestergraven, når Wagners Mestersangerne i Nürnberg for første gang opføres i Operaen.

Mestersangerne i Nürnberg er en tour de force for ethvert operahus. Wagners berømte komedie er opera i det helt store format med ekstra af alt på alle hylder: Et omfattende persongalleri af operasolister, et ekstrastort operakor og et kæmpe orkester, der fylder Operaens store orkestergrav.
Netop derfor er det sjældent, at operaen bliver opført. Men nu, i forbindelse med Operaens 20-års jubilæum, kan Mestersangerne i Nürnberg for første gang opleves på Operaens Store Scene.
Wagner hylder i sin mesterlige komedie kunstens og kærlighedens forvandlingskraft. Operaen handler om en gruppe mestersangere, der konkurrerer om at være den bedste. Men deres strenge regler og faste rammer må vige for ungdommens nye blik på verden.
Hovedrollen som Hans Sachs, der er en ren operamaraton, synges af den internationalt kendte, danske basbaryton Johan Reuter, som også har sunget det krævende parti i både Berlin og Beijing. Den Reumertbelønnede, danske heltetenor Magnus Vigilius debuterer som solist ved Den Kongelige Opera i rollen som Walther von Stolzing, som han i denne sæson også synger på Deutsche Oper i Berlin og ved Budapest Wagner Days. Magnus Vigilius deler rollen med den efterspurgte, kroatiske tenor Tomislav Mužek. Den britisk-canadiske sopran Jessica Muirhead kan opleves i rollen som Eva, og Tom Erik Lie er Sixtus Beckmesser.
I spidsen for de mange solister, Det Kongelige Kapel og et udvidet operakor står den faste dirigent ved Wagnerfestspillene i Bayreuth, Axel Kober, alternerende med Jendrik Springer.
Mestersangerne i Nürnberg er iscenesat af den verdensberømte franske instruktør Laurent Pelly – manden bag succesopsætningen af Tjajkovskijs Eugen Onegin i sæson 2023/2024.
Forestillingen er et samarbejde med Teatro Real de Madrid og Nationalteatret i Brno.
Premiere | Operaen, Store Scene 16/03 - 27/04 2025
Se mere om Mestersangerne i Nürnberg HER
Nøgleord
Kontakter
Louise PedersenPR- og presseansvarlig. opera og koncerter
Tlf:+45 40 53 00 35lope@kglteater.dkFølg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Fire nye solister udnævnt i Den Kongelige Ballet6.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Balletchef Amy Watson afslutter sæsonen med fire nye udnævnelser.
Over 100.000 børn og voksne har besøgt Det Kongelige Teaters magiske teaterlegeplads27.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden september 2021 har Postyrium på hjul, Det Kongelige Teaters mobile oplevelsesunivers for børn, lagt vejen forbi udvalgte byer over hele landet, og nu har over 100.000 børn og deres voksne besøgt den magiske teaterlegeplads.
Unge tager ordet – og scenen – på grundlovsdag22.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 5. juni forvandles Skuespilhusets foyer til en levende demokratisk scene, når Talerskolen Røst og Det Kongelige Teater inviterer til en anderledes markering af grundlovsdag – med unge talere, korsang, scenekunst og sanselige smagsoplevelser.
Oplev Kongelig sommerballet fra Vrå til Stege15.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kongelig sommerballet er en elsket tradition, hvor Den Kongelige Ballet opfører en stribe gratis forestillinger i hele landet – under åben himmel i smukke, historiske omgivelser.
To af Nordens store kunstnere mødes i ny opera9.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nobelprismodtageren Jon Fosse og en af Danmarks mest betydningsfulde komponister Bent Sørensen forener ord og musik i ASLE OG ALIDA – en ny, dansk-norsk opera om tro, håb og kærlighed på Operaens Store Scene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum