EU-Kommissionen baner vejen for mere billig grøn energi
26.2.2025 12:03:14 CET | Green Power Denmark | Pressemeddelelse
EU-Kommissionen foreslår at indføre et europæisk elektrificeringsmål på 32 procent i 2030. Samtidig opfordrer den EU-landene til at reducere elafgifterne, så forbrugerne får en lavere elregning. Forslagene vil skabe et grønnere og mere konkurrencedygtigt Europa, som bliver mindre afhængig af import af fossile brændsler, mener Green Power Denmark.
EU-Kommissionen har fremlagt sine længe ventede planer for at nedbringe de europæiske energipriser og øge konkurrenceevnen - ”Clean Industrial Deal” og ”Affordable Energy Action Plan”. Planerne rummer blandt andet et mål om, at 32 procent af den energi, der bliver brugt i EU i 2030, skal komme fra strøm. I dag er kun 23 procent af Europas energiforbrug elektrificeret, og i Danmark er det kun omkring 20 procent.
- Det har vi kæmpet længe for. Når man skifter naturgas, olie og kul ud med grøn strøm fra solceller og vindmøller, får man energi, der er billigere, mere sikkert, og som vi selv kan producere i stedet for at skulle købe det fra tredjelande, som vi måske ikke deler verdenssyn med, siger Ole Rydahl Svensson, afdelingschef for public affairs, EU og presse i Green Power Denmark.
- Over 100.000 tjener deres månedsløn ved at arbejde i energibranchen. To ud af tre bor og arbejder vest for Storebælt, og flertallet er enten faglærte eller ufaglærte. Der er mulighed for endnu flere arbejdspladser, når Europa nu skal i gang med en massiv elektrificering, siger han.
EU-Kommissionen har også fokus på at sænke den samlede energiregning for de europæiske forbrugere. Det kan ske ved at udbygge elnettet, så det bliver lettere af flytte elektricitet fra områder med høj produktion af billig vedvarende energi til områder med mindre produktion.
Kommissionen opfordrer også medlemslandene til at reducere afgifterne.
- Statslige afgifter på elektricitet er et levn fra den fossile fortid. Når vi skal bruge mere grøn elektricitet af hensyn til klimaet og vores sikkerhed, virker afgifterne mod hensigten, siger Ole Rydahl Svensson.
I Danmark er elafgiften på 90 øre pr. kWh inklusive moms. Der er dog kun afgift på husholdningernes forbrug af strøm – virksomhederne er undtaget. Green Power Denmark har længe foreslået politikerne gradvist at sænke afgiften og har anvist en konkret finansieringsmodel.
- Danmark er desværre et af de europæiske lande med den højeste elafgift. En gennemsnitlig dansk familie kan spare over 3.000 kroner om året, hvis politikerne vælger at sænke elafgiften til EU’s minimumsniveau, siger Ole Rydahl Svensson.
EU-Kommissionen lægger også op til at gennemføre en 3. auktion i den europæiske brintbank. Green Power Denmark glæder sig over, at Kommissionen fortsat har fuld fokus på grøn brint som et afgørende element i den grønne omstilling.
Der er enkelte elementer i Kommissionens plan, som kan skubbe udviklingen i den forkerte retning, mener Green Power Denmark.
- Kommissionen vil gøre det muligt at yde statsstøtte til naturgas i tilfælde af høje prisudsving. Det vil vi advare kraftigt imod. Det er uklogt at støtte og fastholde et stort forbrug af fossile brændsler, som vi i stort omfang importerer. Det vil formentlig også føre til højere elpriser på længere sigt, siger Ole Rydahl Svensson.
Nøgleord
Kontakter
Claus Kaae-NielsenSenior presserådgiver
Tlf:35 30 04 02Tlf:23 32 68 29ckn@greenpowerdenmark.dkGreen Power Denmark
Green Power Denmark er Danmarks grønne erhvervsorganisation og vil fungere som talerør for den danske energisektor. Sammen med vores mere end 1500 medlemmer arbejder vi for, at Danmark hurtigst muligt elektrificeres med grøn strøm. Green Power Denmark repræsenterer både energiindustrien, store og små ejere og opstillere af energiteknologi samt de selskaber, der driver det danske elnet og handler med energi.
Green Power Denmark blev grundlagt 23. marts 2022 ved en fusion af Dansk Energi, Wind Denmark og Dansk Solkraft.
Følg pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Green Power Denmark
Det kommer til at ske, når Energinets første puljekørsel ruller13.11.2026 10:05:29 CET | Pressemeddelelse
Danske virksomheder og forbrugere har i næsten et år ventet på svar på, om de kan blive koblet på elnettet. Nu giver Energinet besked, hvilket er godt. Mens Green Power Denmark ser frem til, at en lang række kunder snart får afklaring, er der stadig lang vej ud af kapacitetskrisen.
Hydrogen Denmark: Nu kommer brintrøret4.11.2026 12:39:01 CET | Pressemeddelelse
Der er nu reserveret over 500 MW i det kommende brintrør, som et flertal i Folketinget har stillet som krav til at bygge røret. Samtidig har Everfuel, CIP og European Energy tegnet kontrakter med den tyske stat og forpligter sig dermed til at levere grøn brint til den tyske industri. Det er afgørende skridt for den grønne brintindustri i Danmark, lyder det fra Hydrogen Denmark.
Green Power Denmark: Regeringen skal tegne stregerne til et elektrisk Danmark22.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et energisystem baseret på grøn strøm er vejen til et sikkert og robust samfund med stabile energipriser. Derfor er det vigtigt, at regeringen konkretiserer sine ambitioner om et elektrisk Danmark med en samlet handleplan for at udfase forbruget af olie og gas. Forslaget er en del af Green Power Denmarks fuldt finansierede finanslovsudspil.
Green Power Denmark: Krisen i transmissionsnettet risikerer at vare i flere år21.10.2026 10:14:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er kapacitet nok i transmissionsnettet til, at private husholdninger og mindre virksomheder kan få den strøm, de har brug for, oplyser Energinet. Større virksomheder og fjernvarmeværker må i nogle tilfælde vente på, at der er kapacitet. Situationen er stadig kritisk, og vi kommer først ud af krisen, når der er bygget meget mere transmissionsnet, påpeger Green Power Denmark.
Green Power Denmark: Stærkt at regeringen skubber til elektrificeringen9.10.2026 08:50:50 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil hjælpe husholdninger og virksomheder af med det dyre forbrug af olie og naturgas. I fremtiden skal grøn strøm drive det danske samfund. Indsatsen er helt nødvendig i en tid med geopolitisk uro og høje priser på olie og gas, mener Green Power Denmark, som længe har haft en elektrificeringsplan højt på ønskesedlen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum