Kampagne skal få flere unge til at vælge cyklen til gymnasiet
Cyklistforbundet og de fem regioners kampagne, Fælles-Tour, opfordrer unge til at vælge cyklen frem for bilen til gymnasiet. Kampagnen løber fra 24. marts til 6. april 2025 og tilbyder præmier som elcykler og koncertbilletter. Målet er at vende den stigende biltrend blandt unge.

I marts springer tusindvis af unge op på cyklerne med Cyklistforbundets og de fem regioners kampagne Fælles-Tour, der for andet år i træk ruller ud på ungdomsuddannelser i hele Danmark. I to uger gælder det om at cykle mest muligt, og eleverne kan vinde præmier. Kampagnen kører 24. marts - 6. april, og kampagnen er gratis at deltage i. Tilmeldingen er netop åbnet til kampagnen.
”Der er alt for mange, der tager bilen til gymnasiet eller ungdomsuddannelsen, så Fælles-Tour skal motivere flere unge til at vælge cyklen til i deres hverdag. At så mange tager bilen til gymnasiet er en meget kedelig udvikling, som vi skal have vendt. Derfor er vi glade for, at vi endnu engang kan indbyde til Fælles-Tour sammen med de fem danske regioner,” siger direktør i Cyklistforbundet, Kenneth Øhrberg Krag.
Tal viser, at flere og flere unge har fået adgang til bil, og siden 2010 er antallet af cykelture blandt elever på ungdomsuddannelser faldet med 40 procent.
Kampagnen er igangsat af de fem regioner og Cyklistforbundet. Anders G. Christensen (V), der er formand for udvalget for regional udvikling og EU i Danske Regioner, siger:
”Cykling er godt for folkesundheden, miljøet, klimaet, og er med til at reducere trængsel. Alt sammen store udfordringer, som vi kan løse i fællesskab. Derfor er jeg meget glad for, at regionerne, sammen med Cyklistforbundet, for andet år i streg kan være med til at skyde gang i Fælles-Tour. Forhåbentligt kan kampagnen få flere unge til se det skønne ved den tohjulede, og jeg opfordrer alle uddannelser til at blive en del af Fælles-Tour.”
Regionale præmier
Når de unge putter buksen i sokken og træder i pedalerne i Fælles-Tour, får de ikke kun glæden ved at cykle og skabe fælles oplevelser med klassen. De har også mulighed for at vinde præmier sig selv og til hele klassen.
Der er blandt andet seks elcykler fra HF Christiansen på højkant i årets Fælles-Tour. Én deltager fra hver region kan vinde ved at nominere sig selv. Derudover deltager alle lærere, der tilmelder mindst én klasse, automatisk i konkurrencen om en elcykel.
Hele klassen kan også vinde en tur til Grøn Koncert. Ligeledes er der mulighed for at vinde præmier fra Faxe Kondi, Tinderbox, 7 DAYS Active, Røde Kors Genbrug m.fl. Jo flere cykeldage – jo større vinderchancer.
Fakta om Fælles-Tour:
Fælles-Tour løber af stablen d. 24. marts til 06. april 2025 og er et samarbejde mellem Cyklistforbundet og landets fem regioner. Fælles-Tour henvender sig til elever på gymnasier og øvrige ungdomsuddannelser. Læs mere om Fælles-Tour her: https://www.faellestour.dk/.
Med Fælles-Tour ønsker Cyklistforbundet i samarbejde med de fem regioner at tilbyde alle ungdomsuddannelser en let adgang til at hjælpe unge op på cyklen i hverdagen. Kampagnen skal inspirere flere unge til at vælge cyklen til i deres hverdag.
Kontakter
Jørgen SchlosserPressechef
Tlf:27 52 43 25jsc@cyklistforbundet.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skolebørn får styrket lygtesansen20.10.2025 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny kampagne fra Cyklistforbundet og GF Fonden, LYS PÅ, skal sikre, at skoleelever har styr på lygter og reflekser. Hver femte forælder mellem 30 og 39 år ved ikke, om deres børns cykellygter og reflekser er lovlige.
Cyklistforbundet skruer op for indsatsen i Helsingør14.10.2025 11:44:18 CEST | Pressemeddelelse
Bedre cykelforhold for skoleelever, pendlere og turister. Det bliver noget af det, som Cyklistforbundets nye lokale repræsentant i Helsingør Kommune, Niels Nyhus, vil arbejde for, når forbundet op til kommunalvalget styrker sin lokale tilstedeværelse.
Over 95.000 elever cyklede i skoledyst9.10.2025 12:00:07 CEST | Pressemeddelelse
I september deltog mere end 95.000 skoleelever fra hele landet i årets store cykelkampagne, Alle Børn Cykler, arrangeret af Cyklistforbundet. 0.B på Egelundskolen i Albertslund kan tage hovedpræmien med hjem: cykler til hele klassen og deres lærer. OBS: Se regionale og lokale tal i bunden.
"Uholdbart, at op mod 500 p-pladser til cykler ved Aarhus Banegård forsvinder”30.9.2025 12:56:14 CEST | Pressemeddelelse
Aarhus står over for en drastisk ændring i byens cykelinfrastruktur, idet op mod 500 cykelparkeringspladser ved Bruuns Bro ved banegården fjernes i forbindelse med en renovering, og der er ingen planer om at etablere dem igen. Cyklistforbundet mener, situationen er helt uholdbar og vil få meget negative konsekvenser for cyklingen i Aarhus – og for butikslivet.
Hvilken lærer fortjener Alle Børn Cykler Prisen 2025?16.9.2025 13:19:54 CEST | Pressemeddelelse
Kender du en cykelglad lærer, der fortjener et skulderklap, fordi læreren bærer cykelglæden videre til sine elever? Så kan du nominere din kandidat til Cyklistforbundets lærerpris.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum