FDM Travel sælger MC-aktiviteter
26.2.2025 12:34:20 CET | FDM | Pressemeddelelse
Danmarks største udbyder af kør selv-rejser, FDM Travel, frasælger grupperejseprodukt for MC’er. Individuelle kør selv-rejser med motorcykel vil dog fortsat være en vigtig del af FDM Travels produktudbud til rejselystne danskere.

FDM Travel gik i 2018 ind på markedet for grupperejser på motorcykel med dansk guide.
Programmet har bestået af ture til USA, Canada og Skotland. Men nu øger FDM Travel sit fokus endnu mere på individuelle kør selv-ferier solgt via rejsebutikkerne og online og frasælger derfor det lille forretningsben, der omhandler grupperejser på motorcykel med dansk guide.
For selvom det især de seneste tre år har været et solidt produkt med glade kunder, så tror FDM Travel, at produktet fremadrettet bedre kan udvikles hos et endnu mere fokuseret rejsebureau.
”Vi har været glade for forretningsområdet, som har givet rigtig god strategisk mening i forhold til at kunne tilbyde et komplet kør selv-program på tværs af bil, autocamper og MC. Men vi har også indset, at det at være turoperatør kræver andre kompetencer end for skræddersyede rejser. Derfor vil vi fremover satse på de rejser, som vi er mest kendte for, nemlig individuelle kør selv-ferier,” udtaler adm. direktør i FDM Travel Anders Iversen.
FDM Travel har derfor arbejdet på at finde en god arvtager til produktet og har i den proces fundet et godt nyt hjem til det.
Det betyder, at FDM Travel sælger aktiviteterne relateret til MC-ture med dansk guide til det nystartede MC Travel USA, som ejes af Dennis Olsen og drives sammen med hans hustru, Mette-Marie Kjærgaard.
Dennis Olsen har de seneste år været guide på mange af FDM Travels MC-ture og har derfor dybdegående kendskab til produktet.
”Vi er rigtig glade for at kunne køre MC-ture med guide videre og har masser af idéer til at videreudvikle konceptet, så det bliver endnu bedre,” siger Dennis Olsen fra MC Travel USA.
Aftalen indebærer, at FDM Travel gennemfører de planlagte ture til og med sommeren 2025, mens ture med afgang fra efteråret vil overgå til MC Travel USA. Alle kunder, der har bookinger fra efteråret og frem, vil blive kontaktet snarest.
FDM Travel vil fortsat tilbyde individuelt skræddersyede MC-ture i både Europa og USA, og turene kan fortsat kombineres med bil og autocamper.
Spørgsmål kan rettes til:
- Anders Iversen, FDM Travel, mobil 25487360
- Dennis Olsen, MC Travel USA, mobil 28782111
Nøgleord
Kontakter
FDM presseafdeling
Tlf:45270967presse@fdm.dkMads Bregenov-PedersenPressemedarbejder
Tlf:21187030mbp@fdm.dkBarbara Borre LangeKommunikationschef
Tlf:26270721bbc@fdm.dkBilleder

Om FDM
FDM er med 284.000 medlemshusstande Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation.
FDM arbejder for en afvikling af registreringsafgiften, en grøn omstilling af bilparken, bedre trafiksikkerhed, bedre infrastruktur og bedre forbrugersikkerhed.
Derudover sidder FDM i en lang række råd og nævn som Ankenævn for biler, Parkeringsklagenævnet, Færdselssikkerhedskommissionen og Rådet for Sikker Trafiks forretningsudvalg.
Læs mere om FDM
Følg pressemeddelelser fra FDM
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FDM
Danske bilejere: Det er blevet dyrere at holde bil12.3.2026 12:35:58 CET | Pressemeddelelse
Mange bilejere skal om få år betale CO₂‑afgift fire gange. Samtidig oplever hver anden bilejer, at de samlede udgifter til at holde bil er steget de senere år, viser en ny undersøgelse, FDM har lavet. Det understreger behovet for politisk åbenhed om, hvor meget bilisterne forventes at lægge i statskassen – og hvordan, mener FDM.
Tesla taber vigtig sag til FDM-medlem i ankenævn9.3.2026 13:58:17 CET | Pressemeddelelse
Ankenævn for biler giver FDM-medlem medhold i sag om slør på hans Tesla. Det er positivt, at nævnet ikke anerkender Teslas interne målemetode som grundlag for at afvise bilejeres garantikrav, mener FDM, som kalder afgørelsen vigtig for andre Tesla-ejere.
Discount-dæk falder igennem i ny test24.2.2026 08:11:06 CET | Pressemeddelelse
Stor test af 16 nye sommerdæk viser, at langtfra alle dæk formår at forene gode egenskaber på både våd og tør vej og samtidig have en høj slidstyrke. Tre dæk skiller sig positivt ud, mens tre discount-dæk falder igennem.
Nu skal bilister betale mere til ofre for andres forbrydelser17.2.2026 13:15:24 CET | Pressemeddelelse
Ny lov fordobler bilisters bidrag til Offerfonden, når de begår grove færdselsforseelser. Oven i bøde og klip i kørekortet skal bilister nu betale 1.000 kr. i såkaldt offerbidrag. Men det højere bidrag skal gå til ofre for andres forbrydelser. Urimeligt, mener FDM.
Det har aldrig været så billigt – og usikkert – at holde bil28.1.2026 06:01:00 CET | Pressemeddelelse
Afgiftsvenlige elbiler og bortfald af elafgift har gjort det markant billigere at være bilejer i Danmark. Det viser FDMs store bilbudget for det nye år. På ét punkt kan det kommende år dog blive vildt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum