Det Etiske Råd har kommenteret på Sundhedsstyrelsens høring om sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens

Rådet har i stedet skitseret de overordnede etiske dilemmaer, som diagnosticering og behandling af kønsinkongruens kan give anledning til. Rådet har desuden fremhævet, hvordan den faglige ramme forsøger at håndtere disse dilemmaer. Formålet med denne tilgang er at bidrage til en saglig, nuanceret og respektfuld debat om håndteringen af sundhedsfaglig hjælp ved kønsinkongruens.

Tilbageholdenhed over for medicinsk behandling af børn og unge
Rådet anerkender, at der findes behandlingskrævende tilfælde af kønsinkongruens, og at samfundet bør udvise forståelse for de personer, der oplever uoverensstemmelse mellem deres kønsidentitet og medfødte krop og fødselstildelte køn. Dog har flere rådsmedlemmer givet udtryk for, at der bør udvises særlig forsigtighed i forhold til medicinsk behandling af børn og unge. Dette skyldes følgende faktorer:

• Begrænset viden om langtidseffekterne af behandlingen
• Potentielt betydelige bivirkninger
• Usikkerhed om, hvilke patienter der vil have gavn af behandlingen
• Den irreversibilitet, der er forbundet med visse behandlinger
• Den markante stigning i antallet af henvendelser om kønsinkongruens i de senere år

Det fremgår af den faglige ramme, at der eksisterer en vis evidens for, at medicinsk behandling kan have en gavnlig effekt, men at denne evidens ikke afspejler den heterogene gruppe af patienter, der i dag ønsker behandling. Samtidig er erfaringer og viden om langtidseffekterne af behandlingen – særligt for børn og unge – meget begrænsede. Flere rådsmedlemmer mener derfor, at disse forhold bør afspejles tydeligere i den faglige ramme, så forsigtighedsprincippet i højere grad kommer til udtryk.

Behov for systematisk vurdering af behandling
Etiske dilemmaer ved diagnosticering af kønsinkongruens udfordrer sundhedsvæsenet. Behovet for en kritisk undersøgende tilgang skal balanceres med rummelighed og imødekommenhed, men da diagnosekriterierne i høj grad er subjektive, opstår spørgsmålet: Kan en kritisk vurdering simpelthen bestå i at lytte til patientens ønsker, eller er der stadig behov for at udfordre dem? Dette dilemma er ikke nyt i sundhedsvæsenet, men træder særligt tydeligt frem i forbindelse med kønsinkongruens, vurderer Etisk Råd.

Set i lyset af usikkerheden om behandlingens langsigtede konsekvenser anbefaler flere rådsmedlemmer, at der etableres en national multidisciplinær vurdering af behandlingsforløb samt en systematisk opsamling af erfaringer, så fremtidige patienter sikres den bedst mulige behandling.

Kontakter i Det Etiske Råd
Formand Leif Vestergaard Pedersen mobil: 2124 2316

Næstformand Ida Donkin mobil: 5380 5541

Kontakter i Nationalt Center for Etik

Martin Ejsing Christensen mobil: 7221 6864

Nina Vucina Pedersen mobil: 7221 6680