Det Etiske Råd: Udvalget for en mere værdig død’ efterlader en del ubesvarede etiske spørgsmål i deres refleksionsoplæg

Medlemmer af Det Etiske Råd anbefaler ikke at indføre legaliseret dødshjælp i Danmark og savner fra Udvalgets side en stillingtagen til en række etiske spørgsmål, der vil være forbundet med en legalisering.

Udvalget har indskrænket deres anbefaling om at indføre legaliseret dødshjælp til kun at gælde assisteret selvmord for patienter med kort levetid tilbage.

Medlemmer af Det Etiske Råd mener dog ikke, at Udvalget forholder sig tilstrækkeligt til, hvilke konsekvenser en legalisering af assisteret selvmord vil have - herunder hvordan man sikrer, at ønsket om dødshjælp har tilstrækkelig dybde, og at den syge er tilstrækkeligt velinformeret. Et helt centralt spørgsmål er, hvordan man undgår, at lignende patientgrupper oplever tab af værdighed og retten til at være til besvær.

”Jeg ville ønske, at Udvalget havde reflekteret lidt videre. Med den model der lægges op til, står en række uafklarede forhold tilbage. Hvorfor er det lige sundhedspersoner, der skal medvirke til assisteret selvmord? Hvordan forholder man sig til lægers vanskeligheder ved at bedømme patienters restlevetid og vanskelighederne ved at bedømme, om patienter lider af depression, som er kendt fra Oregon-modellen? Og bør vi ikke være bekymrede over, at en tredjedel af de patienter, som får udleveret dødbringende medicin i Oregon, aldrig bruger den?” udtaler formand for Det Etiske Råd Leif Vestergaard Pedersen.

Det er rådets opfattelse, at Udvalget ikke i tilstrækkelig grad besvarer de spørgsmål, som Det Etiske Råd stillede i sin redegørelse fra 2023 om dødshjælp, og rådet efterlyser derfor en fortsat samfundsdebat om de ubesvarede spørgsmål, inden en politisk stillingtagen til emnet.