Spændingsfuld cellokunst med folkemusikalsk karakter

”Der er en spændingsfuld atmosfære – der er noget på spil," fortæller cellist Andreas Brantelid, der er aktuel med sit tredje album på Naxos, nu med kammerværker af Zoltán Kodály, der udkommer digitalt d. 28. marts.

Brantelid er en af Danmarks store cellokunstnere. Med en lang karriere som solist i ind- og udland er repertoiret på dette album noget, han har måttet arbejde særligt meget med. "Det er et – hvis ikke det mest – krævende stykke, man kan spille på cello,” fortæller Brantelid, der har øvet på værkerne i månedsvis. 

Det nye album er i to dele og åbner med Sonate for Solo Cello, Op 8. ”Tænk engang, at værket blev anset for at være nærmest umuligt at spille, da det udkom i 1915,” siger Brantelid. Kodály selv forudsagde, at der end ikke i 25 år ville være nogen cellist, der ville kunne spille det. Og det var først i 1950'erne, at en cellist opførte solostykket til en konkurrence. 

Til albummets anden del har Andreas Brantelid inviteret den østrigske stjerneviolinist Benjamin Schmid ind til indspilningen af Duo for Violin og Cello, Op. 7.

Men før optagelserne kunne begynde i Søllerød Kirke, sommeren 2021, var en længere øveproces end sædvanlig. Det satte sit præg hjemme hos Brantelid. ”Mine børn har lagt ører til så mange timers øvning, at de nu kan nynne temaerne i stykkerne,” siger han smilende. Derfor dedikerer han albummet til sin familie.

Zoltán Kodály (1882–1967)

Zoltán Kodály blev født ind i en musikalsk familie den 16. december 1882 i Kecskemét, Ungarn. Selvom forældrene ikke var professionelle musikere, var det de private aftener med farens kvartet – hvor der somme tider manglede en cellist – der gav Kodály anledning til at lære sig selv at spille cello.

Han begyndte at studere komposition i 1902 og tog på sin første studietur rundt i landet for at finde kilder til ungarsk folkesang. Dette skulle blive starten på hans karrieres opgave; at introducere en national farve til kunstmusikken. 

”Stykkerne har en særlig ungarsk karakter,” fortæller Brantelid. ”Det, at han har rejst rundt og indfanget, hvordan folkemusikken virkelig lød, og derefter indarbejdet det i sine egne kompositioner, giver værkerne en særlig autencitet.”

Som komponist udviklede Kodály sin helt egen stil, og selvom han samarbejdede meget med Béla Bartók, var Kodálys musik mere romantisk og mindre rytmisk i sit udtryk.

Hans store gennembrud kom i 1923 ved fejringen af foreningen af bydelene Buda og Pest med hovedværket Psalmus Hungaricus for tenor, kor og orkester. I dag kender man især Kodály for hans vokalværker, men førhen var han særligt anerkendt for sin kammermusik – især to strygekvartetter, en cellosonate og de to værker, der er indspillet på dette album.

Lidt om værkerne

Duo for Violin og Cello blev færdig i 1914 og står i dag blandt de vigtigste bidrag til repertoiret for de to instrumenter. Dens tre satser, er netop eksempler på, hvordan Kodály forener klassiske former med den ungarske folkemusik.

Åbningssatsen indledes med passionerede udvekslinger mellem violin og cello, der hurtigt udvikler sig til mere underspillede og ambivalente udtryk. Kraftfulde udsagn og energiske dansesekvenser står i kontrast til passager, hvor instrumenterne spidst udveksler fraser. Der er hele tiden en stærk, underliggende drivkraft – selv når violinen spiller en kantet melodi over listende cellopizzicatoer, før begge instrumenter samler den ophobede energi op til en trodsig afslutning.

Hvis duoen er mindre velkendt, har det ikke så meget at gøre med dens kvaliteter som, at den bliver overskygget af Sonaten for Solo Cello, der blev til året efter (1915). Værket kom hurtigt til at blive anerkendt som det mest betydningsfulde for solo cello siden Bachs suiter, skrevet to århundreder tidligere. Et aspekt, der er unikt for værket, er dets anvendelse af scordatura – en anden stemning af instrumentets strenge for at udvide dets række af harmonier og tonefarver. Dette, sammen med komponistens fantasifulde tilgang til klassiske former og hans betydelige tekniske krav, har sikret sonaten en status, der sjældent er blevet sidestillet.

Dette nye album åbner med sonatens 1. sats, Allegro maestoso ma appassionato, der udkommer som single d. 28. februar 2025.

Om musikerne

Andreas Brantelid er født i København 1987 og er i dag en af ​​de mest eftertragtede musikere fra Skandinavien. Hans seneste orkesterpræstationer har medvirket en række verdensberømte orkestre, herunder London Philharmonic, BBC Symphony og BBC Philharmonic orkestre, Tonhalle Orchester Zürich, alle de store nordiske orkestre og mange flere. 

Udover sit virke som udøvende musiker er Andreas Brantelid lektor i cello på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. 

Brantelids første indspilning på Naxos, udgivet i 2020 med musik af Myaskovsky og Glazunov for cello og klaver, blev meget rost af både den nationale og internationale presse. Hans 2022-udgivelse 48 Strings med musik fra en til hele tolv celloer hylder de fire største cellister fra begyndelsen af ​​det 20. århundrede. Også i 2022 gjorde han videooptagelser af Piattis 12 Caprices tilgængelige på YouTube og Apple Music.

Den wienske violinist Benjamin Schmid debuterede ved Salzburg-festivalen i 1986 som solopartner for Sir Yehudi Menuhin. Schmids gennembrud kom, da han vandt Carl Flesch-konkurrencen i London i 1992, hvor han også blev tildelt Mozart-, Beethoven- og Publikumsprisen. Siden da har han optrådt som solist med anerkendte orkestre som Wiener Philharmoniker, Philharmonia Orchestra, St. Petersborg Philharmoniker, Royal Concertgebouw Orchestra, Gewandhausorchester Leipzig og Tonhalle Orchester Zürich.

Schmids diskografi omfatter mere end 60 udgivelser, hvoraf flere har modtaget anerkendelser som den tyske pladepris, Echo Classic Prize, Gramophone Editor's Choice og The Strad Selection.

Benjamin Schmid giver masterclasses verden over og er professor og mentor for sine studerende på Mozarteum Universitetet.