3F’s Byggegruppe: Brobyggere arbejder solen sort og er blevet snydt for 7 millioner
Løntyveri for 7 millioner på statsligt brobyggeri. Endnu en sag dokumenterer underbetaling af udenlandske brobyggere for svimlende 7,5 mio. kr. på den skandaleramte Storstrømsbro. Løntyveri af værste skuffe, mener 3F’s Byggegruppe
Italiensk ejede PK & ECD, som står bag både underbetaling og dokumentfalsk, er underentreprenør til Storstrøm Bridge Joint Venture, SBJV. I foråret 2024 blev PK & ECD idømt at tilbagebetale 10 mio. kr. for ligeledes at have underbetalt 160 udenlandske ansatte, men betalte aldrig regningen. Det gjorde SBJV til gengæld på baggrund af en klausul, der skal sikre danske løn- og arbejdsvilkår på det statslige byggeri.
Nu er den gal igen: "I dag er det jo nærmest uden konsekvenser, hvis du udnytter vores udenlandske kollegaer. Den maksimale 'straf' er, at du skal betale det, du skulle have gjort fra starten af, hvis du overholdt overenskomsten. Det gælder, selvom virksomheden har forfalsket både ugesedler og lønsedler," siger Claus von Elling, formand for 3F’s Byggegruppe og tilføjer:
"Det er en gratis omgang for virksomhederne, når der bliver fusket og bedraget. Derfor har vi brug for en større hammer overfor dem, der ikke overholder fællesskabets regler."
I den aktuelle sag forklarer de udenlandske medlemmer hvordan virksomheden har udfyldt deres ugesedler med fiktive timer og udleveret lønsedler på dansk, uden at forklare dem indholdet. Brobyggerne har arbejdet mere end 200 timer om måneden og nogle gange op til 16 timer i døgnet.
At arbejdstid er den vigtigste valuta for virksomhederne, kender 3F’s Byggegruppe kun alt for godt: "De udenlandske kollegaer arbejder solen sort for at tjene nok til at det giver mening at rejse hjemmefra. Det er skræmmende at se, hvor organiseret virksomheder udnytter, at de udenlandske kollegaer ikke kender deres rettigheder," siger Claus von Elling og fortsætter:
"Det undergraver vores gode danske løn- og arbejdsvilkår, når skruppelløse virksomheder bruger gangstermetoder til at tvinge vores udenlandske kollegaer til at arbejde det dobbelte antal timer til den halve løn."
Om PK & ECD som følge nu vil erklære sig konkurs, er endnu uvist. Men de italienske interessenter bag selskabet, erklærede sig allerede konkurs i efteråret 2024.
Baggrund om Storstrømsbroen
SBJV ejes af bl.a. den italienske entreprenør Itinera, som bygger den nye Storstrømsbro, Nyt Odense Universitetshospital og Køge Sygehus. En samlet entreprise på omkring 12 milliarder danske skattekroner.
Storstrømsbroen har fra starten været præget af en lang række skandalesager, se bl.a.:
- Fagbladet 3F: Nyt italiensk firma får kæmpekontrakt på Storstrømsbroen
- TV2 Øst: Samråd efter 140 påbud på den nye Storstrømsbro
- DR: Udenlandske arbejdere på statens milliarddyre Storstrømsbro snydt for 10 millioner
Kontakter
Pressekontakt: Forhandlingssekretær Michael Severinsen 2835 6016 og ledelseskonsulent Esther Antreasyan Keller 6167 2067
Følg pressemeddelelser fra 3F
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra 3F
Medie-invitation til 3F's kongres 27.9-2.10 i Aalborg5.9.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Til medierne, redaktionen I inviteres hermed til at overvære 3F’s 7. ordinære kongres og delegeretmøde i perioden 27. september til 2. oktober i Aalborg Kongres & Kultur Center
3F: Regeringen giver tiltrængt hjælp – men skuffer på pension og fødevarer29.8.2025 11:49:39 CEST | Pressemeddelelse
3F roser regeringens finanslovsforslag for at have lavere elafgift og bedre vilkår for børnefamilier, men kritiserer manglende momslettelser på fødevarer og en udebleven styrkelse af Tidlig pension.
Alarmerende udvikling kan få fatale konsekvenser for Danmark28.8.2025 09:59:23 CEST | Pressemeddelelse
En ny kortlægning af grønne investeringer i Danmark, viser en bekymrende udvikling, der kan blive et dramatisk tilbageslag for klimaet, sikkerheden og tusindvis af danske arbejdspladser.
3F Midtvendsyssel og Tryg indgår forlig i skadesag med ambulanceredder27.8.2025 14:45:10 CEST | Pressemeddelelse
Forsikringsselskabet Tryg har indgået et forlig med Erik Schack, repræsenteret ved fagforeningen 3F Midtvendsyssel, i en verserende skadesag, der har været genstand for ekstern opmærksomhed. Forliget er et resultat af en dialog, som blev initieret af 3F Midtvendsyssel i juni 2025, og det afspejler et kompromis, som begge parter er tilfredse med, og hvor begge parter har givet sig ud fra et fælles ønske om at indgå en gensidig aftale fremfor fortsat at måtte afvente en retssag. Forliget omhandler en sag, der udspringer af en ulykke på havnen i Strandby den 4. august 2014. Tryg blev aktivt involveret i sagen i 2021, efter arbejdsskadesagen mellem myndighederne og Erik Schack, der er tidligere indsatsleder og ambulanceredder ved Falck, blev behandlet ved flere instanser og domstole frem til en afgørelse ved Vestre Landsret i 2021. Parterne har fortsat forskellige opfattelser af sagen. Trods forlig er der uenighed om ulykkes- og sygdomsforløbet, erstatningsspørgsmålet og den juridiske vurd
3F: Sænk moms på fødevarer nu!21.8.2025 11:05:10 CEST | Pressemeddelelse
Danmarks stærkeste fagforening vil have politikerne til at sænke momsen på fødevarer med fem procentpoint – fra 25 til 20 procent.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum