Danske bankers gebyrsatser faldt i 2024
I 2024 faldt bankernes gebyrsatser med 0,8 pct., mens forbrugerpriserne samlet set steg med 1,4 pct. Ser vi på hele perioden siden 2020, før de store prisstigninger satte ind, ligger stigningen i bankernes gebyrsatser også under den generelle prisudvikling.
Efter store prisstigninger i 2022 og 2023 var inflationstakten i Danmark tilbage i et normalt leje i 2024, hvor forbrugerpriserne samlet set steg med 1,4 pct. i forhold til året før. Den samlede inflation dækker dog over betydelige forskelle for forskellige typer af varer og tjenester – f.eks. steg priserne på fødevarer og drikkevarer i supermarkederne med 1,7 pct., mens de steg med 2,5 pct. på hoteller og restauranter.
Men der var også priser, som faldt i 2024 – blandt andet i danske banker. Her faldt gebyrsatserne samlet set med 0,8 pct. i forhold til 2023
De store prisstigninger begyndte i sidste del af 2021 med energipriserne, inden de store stigninger for alvor satte ind i 2022. Det kan derfor være interessant at se på de samlede prisstigninger siden 2020, som altså var det sidste år før prisstigningerne. Fra 2020 til 2024 steg forbrugerpriserne under ét med 14,9 pct.
Blandt de største prisstigninger fra 2020 til 2024 finder vi elektricitet, som steg med 30,4 pct., selv om elpriserne faktisk faldt i 2024. De samlede prisstigninger på bankgebyrer lå over de fire år på 12,6 pct, hvilket altså var mindre end den samlede prisstigning og for eksempel et godt stykke under prisstigningerne på fødevarer og drikkevarer på 23,7 pct.
”Selv om bankerne også er blevet påvirket af de højere priser og lønninger gennem de senere års økonomiske udfordringer, har de stadig kunnet holde stigningerne på gebyrsatserne på et relativt begrænset niveau. I 2024 faldt bankernes gebyrsatser, mens de fleste andre forbrugerpriser stadig steg,” siger Niels Arne Dam, cheføkonom i Finans Danmark.
”Når bankerne har kunnet holde stigningen i gebyrsatser under den almindelige prisudvikling i de senere år, skyldes det ikke mindst et vedvarende fokus på at effektivisere processerne og udnytte mulighederne for digitale løsninger. Det giver fleksible og omkostningseffektive løsninger for kunderne og samfundsøkonomien,” siger Niels Arne Dam.
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.
Få seneste nyt fra Finans Danmark: Tilmeld dig nyheder og analyser - og følg os på sociale medier
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Finans Danmark: Europas konkurrenceevne skal styrkes, og ambitionen for den grønne omstilling skal fastholdes26.2.2025 13:56:17 CET | Pressemeddelelse
EU-Kommissionen har i dag d. 26. februar offentliggjort det såkaldte omnibusforslag, om forenkling af bæredygtighedsrapportering. Forslaget har overordnet til hensigt at bidrage til at styrke Europas konkurrenceevne ved markant at mindske de administrative byrder forbundet med rapportering om bæredygtighed. Finans Danmark er enig i, at Europas konkurrenceevne skal styrkes samtidig med, at Europa fastholder sit fokus på og sin ambition for den grønne omstilling.
Danske bankers indtjening på indlån blandt de laveste i EU25.2.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bankernes indtjening på kundernes indlån er stadig lavere end i de fleste andre europæiske lande. Det viser nye tal fra Finans Danmark.
Bankernes rentemarginal falder igen25.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bankernes rentemarginal er faldet efter de seneste rentenedsættelser fra Nationalbanken, så den nu ligger på et niveau, der svarer til årene 2010-2015. Udviklingen afspejler dels den seneste tids rentefald, dels den generelt stærke konkurrence på det danske bankmarked. Det fremgår af en ny analyse fra Finans Danmark, der også peger på, at trods de seneste rentefald er der stadig en betydelig gevinst for husholdningerne ved at binde en del af deres indlån for at opnå en højere rente.
Antallet af underretninger om hvidvask stiger og stiger24.2.2025 10:00:06 CET | Pressemeddelelse
I 2024 modtog Hvidvasksekretariatet over 90.000 underretninger om hvidvask fra blandt andre landets pengeinstitutter, advokater og revisorer. Flere end 70.000 af dem kom fra pengeinstitutterne. Det viser nye tal fra Hvidvasksekretariatet.
Ny overenskomst for 46.000 finansansatte på plads20.2.2025 08:27:29 CET | Pressemeddelelse
Finans Danmark/Arbejdsgiver og Finansforbundet har indgået en ny treårig overenskomst for 116 virksomheder og 46.000 ansatte i landets penge- og realkreditinstitutter samt datacentraler.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum