Finans Danmark

Antallet af underretninger om hvidvask stiger og stiger

Del

I 2024 modtog Hvidvasksekretariatet over 90.000 underretninger om hvidvask fra blandt andre landets pengeinstitutter, advokater og revisorer. Flere end 70.000 af dem kom fra pengeinstitutterne. Det viser nye tal fra Hvidvasksekretariatet.

Når et pengeinstitut har mistanke om, at en kunde gør sig skyldig i hvidvask, skal banken underrette Hvidvasksekretariatet. Det har bankerne gjort hele 70.412 gang i 2024. Det er en stigning fra 2023, hvor det samlede antal underretninger fra bankerne lød på 65.887.

”I landets pengeinstitutter tager man opgaven med at underrette om mistænkelige forhold meget alvorligt. Det er kun ved, at vi deler oplysninger med hinanden – myndigheder og virksomheder imellem – at vi kan få stoppet de kriminelle. Og derfor burde vi faktisk dele endnu flere oplysninger, end vi gør i dag,” siger Kjeld Gosvig-Jensen, juridisk direktør i Finans Danmark,

Advokaterne underretter mere

2024 tallene fra Hvidvasksekretariatet indeholder også interessante tal, der kunne tyde på, at debatten i forbindelse med dokumentarserien ”Den sorte svane” har øget bevidstheden om underretningspligten. I hvert fald er antallet af underretninger fra f.eks. advokater steget med ikke mindre end 150 procent fra fjerde kvartal 2023 til fjerde kvartal 2024.

”Det er vigtigt, at alle parter i værdikæden – med hver sin kompetence, viden og ansvar – underretter om de mistænkeligheder, de ser. På denne måde bidrager alle til at levere de nødvendige puslespilsbrikker til Hvidvasksekretariatet og den efterfølgende efterforskning. Derfor er det rigtig godt at se, at advokaterne bidrager, som de gør,” siger Kjeld Gosvig-Jensen.

Læs mere og se tal (finansdanmark.dk)

Nøgleord

Finans Danmark

Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Få seneste nyt fra Finans Danmark: Tilmeld dig nyheder og analyser - og følg os på sociale medier

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark

Finans Danmark: Europas konkurrenceevne skal styrkes, og ambitionen for den grønne omstilling skal fastholdes26.2.2025 13:56:17 CET | Pressemeddelelse

EU-Kommissionen har i dag d. 26. februar offentliggjort det såkaldte omnibusforslag, om forenkling af bæredygtighedsrapportering. Forslaget har overordnet til hensigt at bidrage til at styrke Europas konkurrenceevne ved markant at mindske de administrative byrder forbundet med rapportering om bæredygtighed. Finans Danmark er enig i, at Europas konkurrenceevne skal styrkes samtidig med, at Europa fastholder sit fokus på og sin ambition for den grønne omstilling.

Bankernes rentemarginal falder igen25.2.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse

Bankernes rentemarginal er faldet efter de seneste rentenedsættelser fra Nationalbanken, så den nu ligger på et niveau, der svarer til årene 2010-2015. Udviklingen afspejler dels den seneste tids rentefald, dels den generelt stærke konkurrence på det danske bankmarked. Det fremgår af en ny analyse fra Finans Danmark, der også peger på, at trods de seneste rentefald er der stadig en betydelig gevinst for husholdningerne ved at binde en del af deres indlån for at opnå en højere rente.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye