Bankernes rentemarginal falder igen
25.2.2025 06:00:00 CET | Finans Danmark | Pressemeddelelse
Bankernes rentemarginal er faldet efter de seneste rentenedsættelser fra Nationalbanken, så den nu ligger på et niveau, der svarer til årene 2010-2015. Udviklingen afspejler dels den seneste tids rentefald, dels den generelt stærke konkurrence på det danske bankmarked. Det fremgår af en ny analyse fra Finans Danmark, der også peger på, at trods de seneste rentefald er der stadig en betydelig gevinst for husholdningerne ved at binde en del af deres indlån for at opnå en højere rente.
Efter flere års rentestigninger for at bekæmpe inflationen har ECB, og efterfølgende Nationalbanken, siden midten af 2024 sænket de pengepolitiske renter flere gange. Det har medført, at bankernes rentemarginal – altså forskellen mellem udlåns- og indlånsrenterne – også er faldet. Rentemarginalen ligger nu på samme niveau som i perioden 2010-2015.
Den faldende rentemarginal skyldes både de seneste rentenedsættelser og den hårde konkurrence på det danske bankmarked, hvor bankerne kæmper om at tiltrække og fastholde kunder. Konkurrencen har da også betydet, at bankernes renter på lån i nogen tid har været ganske lav, når man sammenligner med markedsrenterne, bankerne selv låner og placerer til. På det seneste er det faktisk et fald i bankernes indlånsmarginal*, som har drevet faldet i rentemarginalen.
”Kunderne har gennem længere tid sat langt flere penge i banken, end bankerne kan låne ud. Derfor konkurrerer bankerne hårdt om at låne ud til kreditværdige husholdninger og virksomheder. Det kommer kunderne til gavn, da de betaler en ganske lav rente for at låne, når man sammenligner med det generelle renteniveau. Samtidig ser vi nu et tydeligt fald i bankernes indlånsmarginal, der jo også er til fordel for kunderne”, siger cheføkonom i Finans Danmark, Niels Arne Dam.
På trods af de seneste rentefald viser analysen også, at der fortsat er en mærkbar fordel for danskere, som vælger at binde en del af deres indlån. Renten på indlån med tidsbinding ligger stadig væsentligt højere end for indlån på anfordring.
"Selv om renterne er faldet, kan husholdninger stadig opnå en betydelig gevinst ved at binde deres indlån. Det giver en oplagt mulighed for at få et stabilt og forudsigeligt afkast for de midler, der ikke skal bruges her og nu, men måske skal bruges om et år eller to”, siger Niels Arne Dam, der samtidig opfordrer danskerne til at tage fat i banken for at høre om mulighederne.
Læs hele nyheden her
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.
Få seneste nyt fra Finans Danmark: Tilmeld dig nyheder og analyser - og følg os på sociale medier
Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Kamp om sommerhusene: Færre til salg og priserne stiger28.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danskere på udkig efter et nyt sommerhus i påsken har langt færre muligheder end sidste år, samtidig med at priserne er steget i mellemtiden. Udbuddet er faldet kraftigt på tværs af hele landet, mens de største prisstigninger ses øst for Storebælt. Men der er også mulighed for at forhandle prisen ned. Det viser nye tal fra Finans Danmark
9. klasse fra Kerteminde nye mestre i privatøkonomi27.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
9.X på Nymarken skole i Kerteminde har vundet Pengequizzen 2026, som markerer afslutningen på årets Pengeuge.
Færre boliger til salg presser priserne op18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligmarkedet afsluttede 2025 med markant færre boliger til salg på tværs af alle boligtyper sammenlignet med året før, og priserne er fulgt med op. Faldet er størst for ejerlejligheder i Københavns omegn, hvor udbuddet næsten er halveret på ét år. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Høringssvar om udkast til ændring af bekendtgørelse og vejledning om genopretningsplaner16.3.2026 10:27:09 CET | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til Finanstilsynet
Udbytter sætter rekord: 39 mia. kr. på én måned16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Investorer i danske investeringsfonde har i februar modtaget rekordstore udbytter på næsten 39 mia. kr. Mange vælger at geninvestere udbytterne, og det har løftet det månedlige nettokøb af danske detailfonde til det højeste niveau nogensinde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum