Rudersdal Kommune opnår solidt afkast i 2024
Kommunens finansielle politik baserer sig på en forsigtig tilgang med god risikospredning.
Rudersdal Kommune kan med stor glæde meddele, at 2024 endte med et solidt afkast på 21,7 mio. kr. på kommunens kapitalforvaltningsaftaler. Borgmester Ann Sofie Orth udtaler:
- Det er en god nyhed, at vi har fået et flot afkast. Kapitalforvaltningen sker inden for den ramme, som er udstukket med kommunens finansielle politik, der blev besluttet af kommunalbestyrelsen i august 2022. Vores finansielle politik gambler ikke med borgernes penge, men har en forsigtig tilgang med en god risikospredning.
Tilbage i 2022 led kommunen, som de fleste andre kommuner, pensionskasser mv., et tab på obligationer, da rentemarkedet opførte sig meget uventet. På baggrund af dette genbesøgte kommunalbestyrelsen politikken og justerede risikomålene.
Samtidig besluttede man bl.a. at udvide antallet af aktivklasser, så det også blev muligt at placere en andel af midlerne i investeringsforeninger, som indeholder aktier. Det har bidraget til det høje afkast i 2024, hvor afkastet fra aktierne udgjorde en væsentlig del af det samlede afkast.
- Jeg er glad for, at vi justerede politikken dengang, og nu står vi både med et flot afkast og en bedre risikodækning. Det er god forvaltning af kommunens penge, fortsætter Ann Sofie Orth.
Kommunens finansielle politik tager også afstand fra brugen af komplicerede finansielle instrumenter som optioner og futures i låntagningen, som altid skal ske i danske kroner.
- Vores ageren på de finansielle markeder skal være til at forstå. I en tid, hvor verden ikke ligner sig selv, er det vores opgave at skabe den ro, vi selv kan bidrage til, omkring kommunens økonomi, siger Ann Sofie Orth.
Kommunens finansielle politik vil igen blive genbesøgt i starten af 2026 med henblik på eventuelle justeringer. Borgmesteren understreger, at den forsigtige og velovervejede tilgang sikrer, at kommunen kan opnå et fornuftigt afkast, samtidig med at borgernes penge bliver forvaltet med omtanke og ansvarlighed.
Fakta
Markedsværdien af kommunens kapitalaftaler udgør pr. 31. december 2024 i alt 465,8 mio. kr. Midlerne forvaltes af Nykredit og Danske Bank, som blev valgt efter forudgående tilbudsindhentning.
Kontakter
Peter LassenØkonomichef
plas@rudersdal.dkOm Rudersdal Kommune
Rudersdal Kommune er tæt på og meget grønnere - med både bymiljø, arkitekturperler og naturskønne områder. Kommunen ligger med sine godt 57.000 indbyggere der, hvor Københavns forstæder hører op, og Nordsjællands skove, søer og åbne landskaber begynder. Her er grønt, så langt øjet rækker, med ranke kongebøge, gennem dale og bakker – og med malerisk flotte områder langs Furesøen, Sjælsø, Mølleåen og Øresund.
Følg pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Rudersdal Kommune
Fællesskaber i fokus i ny idrætspolitik6.5.2025 16:33:18 CEST | Pressemeddelelse
Flere mennesker skal have adgang til idrættens fællesskaber. Det er en central ambition i Rudersdal Kommunes nye idrætspolitik.
Tæt på grønt lys for cykelsti på Hørsholm Kongevej5.5.2025 07:26:41 CEST | Pressemeddelelse
De sidste sten er nu ved at være ryddet af vejen for cykelsti på Hørsholm Kongevej – efter planen begynder anlægsarbejdet til sommer.
Regnskab 2024 bekræfter en økonomi i god form30.4.2025 21:45:32 CEST | Pressemeddelelse
Rudersdal Kommune brugte i 2024 færre penge end budgetteret, har overholdt sin serviceramme og forbedret sin likviditet mere end forudsat. Det viser regnskabet for 2024, der nu er behandlet af kommunalbestyrelsen og sendt til revision. Regnskabet godkendes endeligt i juni måned.
Rudersdal aflyser besparelse på mad til ældre29.4.2025 21:40:53 CEST | Pressemeddelelse
En samlet budgetforligskreds har i dag besluttet at tilbagerulle en årlig besparelse på 7 mio. kr. på maden til kommunens ældre borgere.
Rudersdal indfører foretræde for politiske udvalg15.4.2025 09:13:32 CEST | Pressemeddelelse
Som borger, forening eller virksomhed kan man nu anmode om at få foretræde for et politisk udvalg.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum