L&F-formand tigger fødevareministeren om hjælp til stop for overforbruget af antibiotika til svin

Med et opsigtsvækkende tiggerbrev til fødevareminister og gårdejer Jacob Jensen (V) kaster svineproducent H.C. Gæmelke håndklædet i ringen og beder om hjælp til at tvinge forbruget af antibiotika til småsvin ned. 

H.C. Gæmelke er nyudnævnt formand for Landbrug & Fødevarer Sektor Gris pr. 1. januar i år, men allerede efter en måned løber han fra ansvaret for det løbske antibiotikaforbrug på de danske svinekødsfabrikker. Gæmelke er selv svinekødsproducent.

Gæmelke har udformet en klassisk bønskrivelse til ministeren, som han 4. februar opfordrer til ”snarest muligt” at stramme op på ”gult kort ordningen”, så der kan gennemtvinges en reduktion af antibiotikaforbruget til smågrise. Han beder også om en opstramning af dyrlægers omgang med recepter på antibiotika til svin, så der kan gribes ind over for dem, der udskriver mest antibiotika.

Tiggerbrevet vidner om, at Landbrug & Fødevarer har sovet godt og grundigt i de syv år, der er gået, siden EU varslede sit forbud mod at fodre småsvin med zink. Begrundelsen var den, at tungmetallet forurener landbrugsjord og afgrøder, når den zinkholdige svinegylle sprøjtes ud på markerne. Forbudsvarslet blev mødt med skrig og skrål fra Landbrug & Fødevarer og fra svinekødsproducenternes brancheforening, og det lykkedes at fremtvinge en frist på fem (5) år, før forureningen skulle ophøre. 

Trods den årelange indfasning har et stort antal svinekødsproducenter valgt den udygtige løsning blot at erstatte tungmetallerne med antibiotika. Landbrug & Fødevarer har stiltiende set til, at antibiotikaforbruget er eksploderet, og nu sendes ’aben’ videre til fødevareministeren.

Alternativet er velkendt
Fidusen med zink til småsvin var blevet opfundet som en effektiv kur mod den fravænningsdiarre, som tog livet af rigtig mange småsvin, fordi kødproducenterne fjerner småsvinene fra moderdyrets mælkeforsyning alt for tidligt. Selv om alle ved, hvor udfordrende det er at skifte fra moders mælk til anden føde i en meget ung alder, så klarede producenterne det med en omgang zink, indtil forbuddet trådte i kraft i sommeren 2022.

I dag er branchen nærmest kommet fra asken til ilden. 

Rigtig mange udygtige svinekødsproducenter har simpelthen erstattet den forbudte zink med antibiotika, og forbruget er nærmest eksploderet. Det er stærkt bekymrende, fordi udviklingen af resistente bakterier øges voldsomt i takt med stigende antibiotikaforbrug. Resistens mod antibiotika er under hastig udvikling verden over som fremtidens helt store medicinske problem, og en af de mest udfordrende årsager er det enorme forbrug af veterinære lægemidler i svinekødsindustrien.

Alternativet er velkendt – senere fravænning, bedre foderkvalitet og ren staldhygiejne - gør det muligt at producere sunde svin uden medicinering. Hvorfor sker det så ikke? Udfordringen er den simple, at det er lidt billigere at købe antibiotika end fodre med kvalitetsfoder. En logisk løsning ville være at lægge en passende økonomisk afgift på salget af veterinære antibiotika, så det bliver billigere at forbedre dyrenes forhold. 

Det er de andres skyld
Trods den årelange forberedelsestid og omfattende økonomisk forskningsbistand har svinelandbruget atter svigtet samfundskontrakten og atter brudt en politisk aftale. 
Landbrug & Fødevarer kunne have forberedt sine medlemmer langt bedre på udfasningen af tungmetallet, men i stedet må formanden for Sektor Gris vælge den klassiske landmandsattitude, at ”det er de andres skyld”. 

For en gangs skyld kan der være noget om snakken. 

Det er velkendt i branchekredse, at kemien mellem Danske Svineproducenter og Landbrug & Fødevarer Sektor Gris ikke er god og har heller ikke været det i snart mange år. I sommeren 2024 kom uenigheden frem for fuld udblæsning, da Landbrug & Fødevarer hilste den grønne trepartsaftale med jubel, hvorimod formanden for Danske Svineproducenter erklærede, at han agtede at sælge sin svinefabrik, når trepartens CO2-aftale bliver til virkelighed.

Som et tilsyneladende ubetydeligt men alligevel sigende signal om det manglende fodslag mellem lobbyorganisationen Landbrug & Fødevarer Sektor for Gris og producentforeningen Danske Svineproducenter er forskellen på ordene ”gris” og ”svin”. Da L&F i 2017 besluttede at ændre danskernes sprogbrug ved at fjerne ordet ”svin” fra stort set alle sammenhænge, strittede producenterne som de eneste kraftigt imod den sproglige kosmetik. De insisterede på at kalde en spade for en spade – og en gris for et svin. Derfor hedder de stadig den dag i dag Danske Svineproducenter.

Læs brevet fra H.C. Gæmelke til fødevareminister Jacob Jensen