Næsten 14.000 fordrevne ukrainere i job på det danske arbejdsmarked
24.2.2025 08:22:50 CET | Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse
8 ud af 10 af de fordrevne fra Ukraine, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, er i beskæftigelse. Det viser de seneste tal på 3-årsdagen for krigen i Ukraine.
Antallet af fordrevne fra Ukraine med job i Danmark er steget i løbet af det seneste år. Der var 13.900 fordrevne fra Ukraine med ophold efter særloven i beskæftigelse i januar 2025. Det svarer til 81 pct. af dem, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, og 51 pct. af alle i den arbejdsdygtige alder. Der er dermed 2.500 flere fordrevne fra Ukraine i job siden januar 2024.
De fleste er ansat i brancher som rejsebureauer, rengøring og hotel- og restauration. Men mange har også fundet vej til virksomheder inden for handel, industri og landbrug.
Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger:
- Det er virkelig positivt, at det er lykkedes at få så mange ukrainere ind på det danske arbejdsmarked. Det er ikke nemt, når man flygter fra krig, at finde sig til rette i et nyt land, nyt sprog og en anden hverdag. Det siger også meget om den tilgang, ukrainerne har. Mange både vil og kan selv forsørge familie og bidrage til det samfund, de nu er en del af.
- Vi skal fortsætte arbejdet med at få dem ind i det danske samfund. Det kan i første omgang handle om bolig og krisehjælp, men så er det også vigtigt, at hverdagen fungerer med institution, skole og job. Derfor har vi haft stort fokus på, at vejen til en arbejdsplads er kort og uden unødvendige forhindringer.
I dag er det tre år siden, at Rusland indledte deres uprovokerede angreb på Ukraine. Der er omkring 38.800 fordrevne fra krigen i Ukraine med ophold i Danmark efter særloven i februar 2025.
Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelses- og Ligestillingsministeriet
Deling af prøveresultater skal forhindre svindel med asbestprøver fra årsskiftet28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 1. januar 2027 skal arbejdsgiver sikre, at de ansatte får adgang til resultater af asbestprøver direkte fra analysevirksomheden. Samtidig skal bygherre sikre adgang til asbestresultater på byggepladsen via Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS). På den måde bliver det sværere at snyde med asbestprøver. Ministeren takker fagforeningsfolk for at hjælpe med at få udfordringerne frem og komme med forslag til regelændringerne.
Myndigheder slår ned på social dumping: Sender skatteopkrævninger for over en halv milliard i 202524.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Skatteopkrævninger på 539 millioner kroner og mere end 8.000 reaktioner fra Arbejdstilsynet. Det er nogle af resultaterne fra den fælles myndighedsindsats sidste år.
Regeringen hæver ydelsen og styrker retten til tidlig pension - allerede fra 1. januar 202712.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ydelsen til tidlig pension forhøjes med 3.095 kr. om måneden, og tusindvis får ret til at trække sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet allerede fra årsskiftet.
Folketinget vedtager nyt id-kort, der skal sætte en stopper for udnyttelse af udenlandsk arbejdskraft3.9.2026 13:23:06 CEST | Pressemeddelelse
Ansatte på større byggepladser skal fremover bære id-kort. Det vil gøre det nemmere for myndighederne at kontrollere, at arbejdet foregår på lovlig vis og bekæmpe ulovlig udenlandsk arbejdskraft. Det har Folketinget vedtaget torsdag.
Nyt tilbud skal hjælpe LGBT+ -personer udsat for hadforbrydelser31.8.2026 09:13:26 CEST | Pressemeddelelse
Der skal være bedre støtte og vejledning til LGBT+ -personer, der har oplevet hadforbrydelser eller hadefulde ytringer. Derfor udbydes nu en pulje på 3,4 millioner kroner.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum