DI-topchef: Tyskerne skal samles om en regering, der også kan samle Europa
Det kristendemokratiske parti CDU løber efter alt at dømme med valgsejren i Tyskland, og nu begynder arbejdet med at danne ny regering, som kan sætte gang i reformer, landets økonomi, grøn omstilling og som ikke mindst kan samle Europa. Det håber Dansk Industris topchef, fordi udviklingen i Tyskland også smitter af på Danmark og vores erhvervsliv.

Tyskland skal have en ny regering. Det besluttede tyskerne ved valget søndag, hvor CDU blev det største parti. Dermed lyder startskuddet til en ny politisk linje i vores naboland i syd, og Danmarks største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI), holder et vågent øje med udviklingen i de kommende regeringsforhandlinger, og hvordan den endelige konstellation bliver, fordi Tyskland ikke bare er Europas største økonomi, men også en vigtig allieret og et yderst vigtigt marked for tusindvis af danske virksomheder og arbejdspladser, som også bidrager væsentligt til Danmarks økonomi og velstand.
- Sidste år kollapsede den tyske regering og tysk økonomi, hvilket har været noget af en udfordring for Europa, og for Danmark og dansk erhvervsliv. Vi har brug for et stærkt, stabilt og handlekraftigt Tyskland, som ikke bare er en utroligt vigtig allieret, men som kan være med til at sætte retning i et Europa, der lige nu er ekstremt udfordret sikkerhedsmæssigt, geopolitisk og i forhold til vores konkurrenceevne, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI, og fortsætter:
- Nu har tyskerne talt, og vi holder et meget vågent øje på de kommende regeringsforhandlinger i Berlin, fordi de simpelthen kan være afgørende for hele Europas fremtid. Tyskland har i årevis befundet sig i et dødvande hvad angår reformer, og når landets økonomi skranter, så kan det mærkes i hele Europa. Det skal der hurtigst muligt rettes op på, hvilket vi heldigvis også hører, at politikerne kommer til at have fokus på, siger Lars Sandahl Sørensen.
Tyskland er Danmarks næststørste eksportmarked. Sidste år købte tyskerne danske varer og tjenester for 235 mia. kr., og eksporten understøtter omkring 140.000 danske arbejdspladser. Ifølge DI’s Virksomhedspanel har 60 pct. af danske virksomheder direkte eller indirekte salg til Tyskland, og 40 pct. af disse har oplevet faldende omsætning som følge af den negative økonomiske udvikling. Hver fjerde virksomhed, der har tabt omsætning, har allerede afskediget medarbejdere, mens 4 pct. yderligere overvejer det.
- Tusindvis af danske virksomheder og arbejdspladser lever af at handle på det store tyske marked. Og når danske virksomheder vinder i Tyskland, så vinder hele Danmark. Derfor er det selvfølgelig bekymrende, at der nu igennem længere tid har været betydelig økonomisk nedgang. CDU har varslet, at partiet vil skære i regulering for at tiltrække investeringer, prioritere militærbudgettet og fastholde et stramt budget. Det er sød musik i mange virksomheders ører, og jeg håber, at det kan genoprette tilliden til tysk økonomi, siger Lars Sandahl Sørensen.
Friedrich Merz har i sin valgkampagne lovet, at genoprette Tysklands industrielle konkurrenceevne ved at nedprioritere klimaindsatsen. Det synes DI’s topchef er en meget ærgerlig vej at gå.
- Den grønne omstilling kan blive en katalysator for stærkere konkurrenceevne, fordi energi fra vedvarende energikilder rent faktisk er billigere end fossilt energi. Derfor er det umiddelbart en dårlig ide, at skrue ned for klimaindsatsen. Derudover har vi også fælles projekter, som energieffektivisering, Energiøer og brintinfrastruktur på spil, og derfor håber jeg virkelig, at der bliver holdt fast i det grønne. For vores erhvervsliv, klode og de næste generationer, siger Lars Sandahl Sørensen.
Kontakter
Ditte RielandPresserådgiver
Tlf:+4522467822dirh@di.dkFølg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: 3F Transport og DI sikrer med ny aftale et stabilt grundlag for dansk arbejdsmarked23.2.2025 15:30:00 CET | Pressemeddelelse
Ny balanceret aftale på transportens område cementerer den danske model som et solidt grundlag under det danske arbejdsmarked og dansk velfærd, mener DI’s chefforhandler, viceadm. direktør Kim Graugaard.
Invitation til pressemøde: Gennembrudsforlig på normallønsområdet23.2.2025 13:36:39 CET | Pressemeddelelse
DI og 3F Transport har indgået en aftale om ny overenskomst på transportområdet. Aftalen præsenteres på pressemøde klokken 15:30 i Industriens Hus.
DI: Godt at regeringen vil forenkle regler for rapportering21.2.2025 15:04:57 CET | Pressemeddelelse
Regeringen har i dag meldt ud, at de støtter EU's bestræbelser på en forenkeling af reglerne om bæredygtigshedsrapportering og lægger op til, at færre virksomheder skal være omfattet af reglerne og sætte indfasningen af nye krav på pause. Det hilses velkomment at landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri.
3F Transport og DI mødes til slutforhandlinger i weekenden21.2.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forhandlerne i 3F Transport og Dansk Industri (DI) har indkaldt deres respektive forhandlingsudvalg i weekenden med henblik på at forsøge at nå et gennembrudsforlig på Fællesoverenskomsten på transportområdet.
DI: Reformer skal sikre langsigtet løft af forsvarsudgifter19.2.2025 17:20:34 CET | Pressemeddelelse
Dansk Industri bakker helt og fuldtonet op om regeringens løft af forsvarsudgifterne, men erhvervsorganisationen efterspørger de reformer og prioriteringer, som kan finansiere et langvarigt løft af forsvarsudgifterne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum