Pesticiderne ’stjæler’ det rene vand

Lad os vende blikket bagud og begynde med et smukt citat. Ved Folketingets åbning den 4. oktober 2022 sagde daværende statsminister Mette Frederiksen (S) blandt en del andet:

”Vi skal blive meget bedre til at beskytte vores natur og miljø. Vores skove med de brede bøge. Løvet, der står så grønt.

’Jeg ved en lærkerede’, synger vi for vores børn. Og nok er lærken stadig almindelig i Danmark. Men den barske sandhed er, at Danmarks bestand af lærker er halveret.

Sommerfuglen er et andet eksempel på en art, der er blevet væsentligt færre af.

Vores plante- og dyreliv forsvinder bogstavelig talt for øjnene og næsen af os. Hvis vi ikke gør noget. Så bliver det kun i sangene, at vores børnebørn hører om lærker, viber, engdrag og moser.

Det var A.P. Møller, der sagde, at ”den, der har evnen, har pligten”.

Vi ved, vi har evnen. En evne, der gror med de krav, vi stiller. Vi har også pligten. Men det kræver, at vi fortsætter den nuværende kurs.

Vi skal beskytte det danske guld: Vores rene drikkevand.”

Det er den sidste sætning, vi sætter fokus på her. Dels fordi den er overmåde vigtig. Dels fordi den er udtryk for en fejlagtig opfattelse. Det danske drikkevand er ikke længere guld, fordi det ikke længere er rent. Og det bliver kun værre.

Mængderne af uønskede stoffer i grundvandet er hastigt stigende og vil i stadigt større omfang ramme drikkevandet i de kommende årtier, når det pumpes op, uanset hvor meget vi beskytter det nu. Pesticider og kemikalier fra landbrug, industri og gamle lossepladser har allerede fundet vej ned i vores grundvand i stort omfang - og stadig mere er undervejs, fordi landbruget kører løs med giftsprøjten, som om intet var hændt. 

I dag er der pesticidrester i over halvdelen af vandværkernes testede indvindingsboringer - og i 15 pct. af boringerne er grænseværdierne for drikkevand overskredet. Sådan ligger landet. Tilsyneladende har det ingen positiv betydning for tallene, at de mest forurenede boringer lukkes og dermed glider ud af den årlige statistik.

Og læg mærke til, at der i dag er indført grænseværdier, altså hvor mange og hvor meget sprøjtegift der må være i det vand, du drikker. Det betyder, at selvom dit drikkevand erklæres rent, så vil det stadig oftere indeholde rester af sprøjtegifte, men altså under de politisk vedtagne mængder.

Grænseværdier for pesticider i grundvand blev indført i Danmark i 1999, som en ganske skelsættende beslutning. Indtil da havde miljømyndighederne håndhævet en nultolerance overfor landbrugspesticider i drikkevandet. Det vil sige, blev der påvist pesticider i en drikkevandsboring, så blev den lukket. Punktum. 

Sådan er det ikke mere.

Grænseværdierne blev indført som en politisk tilpasning til en virkelighed, hvor der blev målt flere og flere pesticider i grundvandet. Det skete allerede for 25 år siden under en socialdemokratisk miljøminister.

I sommeren 1999 fandt man dansk landbrugs mest populære pesticid, Roundup, i grundvandet under Fyn i koncentrationer mange gange højere end grænseværdien. Både aktivstoffet glyfosat og nedbrydningsproduktet AMPA blev påvist i gentagne boringer fra 1,5 til 5 meters dybde på Østfyn, og koncentrationerne var helt op til tyve gange den tilladte værdi for drikkevand. Den daværende miljøchef i Fyns Amt afslørede det store illusionsnummer, da han udtalte til Danmarks Radio, at ”da Roundup i sin tid blev godkendt, skrev man, at det ikke kunne udvaskes til grundvandet. Det kan det altså.”

Konsekvensen udeblev. Daværende miljøminister Svend Auken (S) turde ikke lægge sig ud med landbrugslobbyen. Han valgte på vegne af alle danskere at tillade en vis mængde glyfosat i det grundvand, som vi bruger som drikkevand. Det skete som en del af implementeringen af EU’s vandrammedirektiv, hvis formål angiveligt var at beskytte grundvandet og sikre, at både overfladevand og grundvand har en rimelig god kemisk status, men altså ikke længere uden pesticider.

Så det ’rene’ danske drikkevand er en farlig illusion. Grænseværdierne fastsættes politisk, hvilket har betydet stort spillerum for landbrugets og kemibranchens lobbyister, der benytter alle midler for at holde liv i den falske forestilling om det danske guld. 

De seneste 70 års udsprøjtning af kemiske gifte over halvdelen af Danmark gør det sværere og sværere for vandforsyningerne at skaffe tilstrækkeligt rent grundvand, som overholder de nødvendige kvalitetskrav. De store byer er i dag pressede på vandforsyningen, og flere steder er man nødt til at blande forurenet grundvand med rent vand for at kunne levere nok drikkevand under grænseværdierne til forbrugerne.

Så ja – vi skal beskytte det danske guld: Vores ’rene’ drikkevand. Men altså nej – det er ikke længere rent, Mette Frederiksen. De tider er forbi, hvor enhver vandhane leverede det fineste rene drikkevand direkte fra undergrunden efter en simpel filtrering og beluftning. Fat det dog.