Gylle.dk

Ved svineproducenterne overhovedet selv, hvor meget tungmetal de udleder på vores marker?

Del

Svineproducenternes brug af tungmetaller starter en forureningskæde, der kan ende i maven på dig – også selvom du ikke spiser svinekød. Vi kender ikke omfanget, for staten kigger den anden vej

Uanset hvor lækker reklamen lyder for din svinekotelet, rokker den ikke ved det faktum, at svinet med stor sandsynlighed er opdrættet på den sædvanlige menu af antibiotika og tungmetaller. Halm i båsen og lovpligtig krølle på halen er ingen garanti for odræt uden miljøforurening. Reklamefoto til download.

Danske svineavlere er stolte af deres store kuld; hele 34,8 grise per årsso bliver det til. De store kuld bevirker desværre, at mange pattegrise fødes med en fødselsvægt langt under det normale niveau. Og pattegrisene fjernes fra soen, når de er mellem tre og fire uger gamle. 

Herefter bliver pattegrisene til smågrise, og efter cirka 53 dage når smågrisene en vægt på 30 kilo, så de kan flyttes videre til slagtesvinestalden. Den tidlige fravænning betyder, at grisene er for små, når de flyttes til smågrisestalden, og smågriseperioden er fyldt med udfordringer med fordøjelsen i form af diarré og nedsat vækst.

Derfor har man i mange år anvendt vækstfremmere i form af antibiotika og tungmetaller som zink og kobber. Vækstfremmerne virker ved at reducere den totale mængde af bakterier i grisens tarmkanal, herunder de sygdomsfremkaldende bakterier. Det betyder, at risikoen for diarré nedsættes, så grisen får mere energi og næring og derfor vokser hurtigere med et tilsvarende lavere foderforbrug. 

Vækstfremmerne har været i søgelyset, fordi et stort forbrug af antibiotika og tungmetaller giver forøget risiko for resistens, og fordi høje doser af tilsatte tungmetaller er giftige for dyr, planter og mennesker. For eksempel er der set en sammenhæng mellem høje doser kobber og udvikling af Parkinsons sygdom. Alligevel er vores viden om omfanget af vækstfremmere i svineproduktionen og dets påvirkning på miljøet kritisabelt mangelfuld.

Antibiotikaforbruget bør få alarmklokkerne til at ringe

Af det samlede forbrug af antibiotika til husdyr blev 48 procent brugt til smågrise i 2023. Det betød i alt 42 ton antibiotika og en stigning på 2,8 procent fra året før.

Disse tal er i sig selv skræmmende, men en yderligere understregning af problemets omfang får man ved at sammenligne dette forbrug med forbruget af ovennævnte vækstfremmere. I 1998 var forbruget af antibiotiske vækstfremmere til grise op til 35 kilo på 49 ton. Det tal anså man dengang for at være så kritisk, at landbruget og siden EU valgte at forbyde anvendelsen til grise.

”Stigningen i forbruget af antibiotika og den fortsatte anvendelse af høje doser tungmetaller vidner om et produktionssystem, som ikke tager hensyn til grisenes normale fysiologi”

Der er således indført grænseværdier for forbruget af antibiotika, den såkaldte ’Gult kort-ordning’, med påbud om reduktion ved overskridelser. Ligeledes skal der med seks måneders mellemrum udtages prøver til laboratorieundersøgelse med henblik på at dokumentere tilstedeværelsen af diarréfremkaldende bakterier hos grisene, inden behandlingen starter – alt sammen for at reducere forbruget. Alligevel er vi i dag bekymrende tæt på et forbrug, som tidligere har fået myndighedernes alarmklokker til at ringe.

De receptpligtige antibiotika fungerer i praksis som vækstfremmere i smågriseproduktionen. Man regulerer grisenes fordøjelse for at fremme tilvækst og øge foderoptagelsen.

Høje doser zink blev brugt som erstatning
Med den nye EU-forordning i 2022 er der indført en række regler for dyrlægernes ordination og udlevering af medicin. Dette tvinger, ifølge dyrlægeforeningen, dyrlægerne til at behandle i længere tid end nødvendigt og øger medicinforbruget. En argumentation, som harmonerer meget dårligt med, at dyrlægerne ofte kritiseres for at udskrive for meget medicin til grisene.
Svinebranchens forklaring på det voksende forbrug af antibiotika er forbuddet mod at anvende tungmetallet zink i høje doser umiddelbart efter fravænning.

Grises fysiologiske behov for zink er på 100 milligram per kilo foder. Historisk har forbruget af zink i svineproduktionen dog været meget højt. Indtil 2022 var det tilladt at tilsætte op til 2,5 gram zink per kilo foder i de første to uger efter fravænning. Det totale årlige forbrug blev i 2015 estimeret til 1.100 ton zink.

I 2014 viste prøver fra landbrugsjord, at mange marker overskred grænseværdien for zink, og udviklingen fra 1998 til 2014 viste en årlig stigning i jordens indhold på tre procent. Et direkte resultat af det høje forbrug af zink, der udskilles i gyllen og spredes ud på marken.

Samme undersøgelse viste, at der fra 1998 til 2014 var en årlig stigning i indholdet af kobber i jorden på 1,7 procent. Grises behov for kobber er seks mg per kilo foder. Selv efter der trådte et nyt EU-regulativ i kraft i 2019 om reduceret tilsætning af kobber i foderet til grise, må der i dag være op til 150 mg kobber per kilo foder frem til fire uger efter, at smågrisene er fravænnet soens mælk, 100 mg kobber per kilo foder fra femte til ottende uge efter og 25 mg kobber per kilo foder fra otte uger efter fravænning.

Sammen med forbuddet mod de høje doser zink er der efterfølgende sket en yderligere reduktion i tilsætningen af zink til foderet, så forbruget i dag er lavere end tidligere. Der er altså lavet en række tiltag til reduktion af udledningen af kobber og zink.

Smågriseproducenter udskiller fortsat store mængder tungmetaller
SEGES har lavet modelberegninger af den forventede effekt af disse reduktioner.

Konklusionerne er, at der ikke længere er risiko for en væsentlig zinkophobning i jorden, og at der for kobbers vedkommende er sket en reduktion i udbringningen på 25 procent.

Men siden 2014 er der sket en yderligere specialisering i svineproduktionen med stadig større bedrifter, der alene har sohold og smågriseproduktion. Det bevirker, at der fra den enkelte produktionsenhed fortsat udskilles betydelige mængder af kobber og zink. Ifølge tallene fra SEGES vil et sohold med for eksempel 2.000 søer og 35 grise per so om året udskille 380 kilo kobber og 593 kilo zink årligt – tungmetaller, som spredes med gyllen. Spørgsmålet er, om virkeligheden passer med modelberegningerne?

De store og højt specialiserede sohold skal håndtere store mængder tungmetaller, og få fejl kan føre til væsentlige ændringer i tilførslen af tungmetaller til vores miljø:

Er mængden af zink og kobber i det indkøbte foder, som det skal være? Blander svineproducenten selv sit foder, kan der ske fejl under fremstillingen. Får grisene ved en fejl den høje dosis uden for den tilladte periode? Hvad er det naturlige indhold af kobber og zink i fodermidlerne? Hvordan og hvor spredes gyllen?

Vores viden om jordens aktuelle indhold af svineproducenternes tungmetaller er nu mere end ti år gammel. Så tilbage er spørgsmålet: Hvad er det aktuelle niveau af zink og kobber på de marker, som regelmæssigt tilføres svinegylle fra smågriseproducenter?

Spildevandsslam må ikke spredes på markerne uden dokumentation af indholdet af tungmetaller. Landbruget er fritaget for disse krav. Hvorfor?

Der er brug for mere kontrol med udledningerne
Resultatet af den manglende viden om svineproducenternes udledninger er, at vi i dag ikke kender niveauerne for zink og kobber i vores fødevarer. I den officielle database i Fødevaredatabanken kan man for eksempel læse, at byg indeholder 1,2 milligram kobber og 13 milligram zink per kilo. Men disse tal stammer fra 1986.

Til sammenligning regner SEGES med et naturligt indhold på seks milligram kobber og 30 milligram zink per kilo svinefoder, hvor byg udgør hovedbestanddelen. Mængden af kobber er altså øget med en faktor fem og mængden af zink med en faktor 2,3 siden 1986. Er det samme tilfældet for vores fødevarer produceret på landbrugsjord med forhøjet indhold af zink og kobber?

Stigningen i antibiotikaforbruget og den fortsatte anvendelse af høje doser tilsatte tungmetaller vidner om et produktionssystem, som ikke tager hensyn til grisenes normale fysiologi.
Kontrollen med svineproduktionens udledning af tungmetaller skal styrkes, og den eneste effektive måde at reducere forbruget af antibiotika og tungmetaller på er ved at øge pattegrisenes alder og vægt, når de tages fra soen.

Denne kronik har været bragt i dagbladet Information den 16. februar 2025

Nøgleord

Kontakter

Billeder

I 2014 viste prøver fra landbrugsjord, at mange danske marker overskred grænseværdien for zink, og udviklingen fra 1998 til 2014 viste en årlig stigning i jordens indhold på tre procent, som et direkte resultat af det høje forbrug af zink, der udskilles i gyllen og spredes ud på marken. Siden da er svineproduktionen øget yderligere med nogle millioner svin, men først i 2022 kom forbuddet mod tilsætning af zink. Foto til download. Foto: Henrik Leth.

Download
Kampen mod de resistente stafylokokker fra svinekødsindustrien resulterede i den første nationale MRSA-handlingsplan i 2015. Den skulle reducere det antimikrobielle forbrug i svineindustrien med 15 % i 2018 i forhold til 2014. Dette mål blev dog først nået i 2019. En revideret handlingsplan blev vedtaget i august 2021, hvor det nye, frivillige mål skulle være et fald i forbruget med 2% hvert år fra 2019-2022 i forhold til forbrugsniveauet i 2018. Handlingsplanen måtte forlænges til 2023, men målet blev ikke nået. En ny fødevare- og veterinæraftale er etableret i juni 2024, og den sigter mod en 8 % reduktion i brugen af antimikrobielle stoffer fra 2024 til 2027 i forhold til forbrugsniveauet i 2018. Kilde: Danmap 2023.

På trods af hvad der påstås i visse kredse indenfor svinekødsindustrien, er det selvfølgelig muligt at producere svinekød uden brug overhovedet af antibiotika. Med 12,5 millioner kroner i ryggen fra Miljø- og Fødevareministeriets støtteordning GUDP (Grønt Udviklings- og DemonstrationsProgram) blev der i 2017 skabt et videnbaseret grundlag for at øge produktionen af danske slagtesvin opdrættet uden brug af antibiotika, det såkaldte ”OUA-opdræt”.

Danmark er et af de få lande i verden, hvor man tillader en større anvendelse af antibiotika til husdyr end til mennesker. De årlige Danmap-opgørelser viser, at trods flere handlingsplaner siden 2015 er det ikke lykkedes at nedbringe forbruget. Kilde: Danmap 2023.

DTU Veterinærinstituttet undersøgte i 2012 et mindre antal analyser for kobberindhold i levervæv fra rådyr. Formålet var at vurdere om kobber kunne være årsag til det syndrom, der resulterer i afmagring og diarré – også kaldet ”den fynske rådyrsyge”. Ingen af de gennemførte undersøgelser har kunnet bekræfte kobber som en direkte årsag til syndromet, men DTU Veterinærinstituttet påpegede i sin rapport, at de mængder af kobber der ledes ud via gylle og slam sammenholdt med visse drøvtyggeres følsomhed over for kobber bør vække bekymring. Foto til gratis download.

Svinekødsindustrien er helt dominerende for landbrugets forbrug af antibiotika. Kilde: Danmap 2023.
Svinekødsindustrien er helt dominerende for landbrugets forbrug af antibiotika. Kilde: Danmap 2023.
Download
Uanset hvor lækker reklamen lyder for din svinekotelet, rokker den ikke ved det faktum, at svinet med stor sandsynlighed er opdrættet på den sædvanlige menu af antibiotika og tungmetaller. Halm i båsen og lovpligtig krølle på halen er ingen garanti for odræt uden miljøforurening. Reklamefoto til download.
Uanset hvor lækker reklamen lyder for din svinekotelet, rokker den ikke ved det faktum, at svinet med stor sandsynlighed er opdrættet på den sædvanlige menu af antibiotika og tungmetaller. Halm i båsen og lovpligtig krølle på halen er ingen garanti for odræt uden miljøforurening. Reklamefoto til download.
Download

Vedhæftede filer

Om Gylle.dk

Foreningen GYLLE.DK er en nonprofit, uafhængig sammenslutning, der udgiver et journalistisk nyhedsmedie med kritisk journalistik om natur, klima og landbrug. Mediet bringer nyheder, baggrundsartikler og analyser, der tilbyder engagerede borgere, beslutningstagere, lobbyister og andre indsigt med et præcist fokus på emner og årsagssammenhænge, der sjældent eller aldrig publiceres af traditionelle medier.

Publiceringen følger den amerikanske metode: "Tell the Facts, Name the Names".

Da agroproduktion beslaglægger 63 procent af det yndige land, undgås det næppe, at der af og til vil optræde indlæg, som beskæftiger sig med den omdiskuterede industri og dens stadig færre udøvere. Sådan er det bare!

GYLLE.dk anbefaler, at du abonnerer på bloggens RSS-feed, så du løbende orienteres om nye indlæg.

Velkommen til en verden af viden om alt det, der betyder noget for livet omkring os!

Følg pressemeddelelser fra Gylle.dk

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gylle.dk

Ingen røg uden ild – Danmark hærger skovene i Baltikum20.2.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse

En ny rapport, "No smoke without fire," fra miljøgrupperne NOAH, Save Estonia's Forests og Latvian Ornithological Society, har vist, at Danmarks bæredygtighedslov ikke rigtig har den effekt, man havde håbet. Loven skulle ellers beskytte klimaet og naturen, men den stopper ikke Danmark fra at importere masser af træ fra de baltiske landes skove, give statsstøtte til at brænde det af og samtidig kalde det for grøn og bæredygtig energi.

Den danske landmand lader sig hverken gå på af dårligt vejr eller samfundets kritik18.2.2025 05:55:00 CET | Pressemeddelelse

Den danske landmand går glad og tilfreds til dagens arbejde, uanset om han har svin, køer eller dyrker afgrøder. Familien er vigtig for ham, mentale problemer er ikke det store samtaleemne, og stressniveauet er nok ikke værre end i andre job. Det er nogle af konklusionerne fra en ny undersøgelse, "Toppen af isbjerget", lavet af SEGES INNOVATION P/S, der blev færdig i august 2024.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye