Guldborgsund Kommune

Hyldester og klapsalver til Prisfest 2024

Del

Nykøbing F. Teater dannede i går rammen om en festlig aften, hvor Guldborgsund Kommune hyldede lokale ildsjæle, idrætsudøvere og kulturpersonligheder ved den årlige prisfest. Hele otte priser blev uddelt, og 39 medaljevindere blev fejret for deres imponerende sportspræstationer.

Alle prismodtagerne på scenen efter en aften med hyldester og skulderklap.
Alle prismodtagerne på scenen efter en aften med hyldester og skulderklap. Guldborgsund Kommune

Prisfesten i Guldborgsund er en tradition, hvor kommunen anerkender de personer og foreninger, der har gjort en ekstraordinær indsats for lokalsamfundet, såvel som de atleter, der har opnået store resultater på nationale og internationale sportsscener.

Aftenens prismodtagere

  • Årets Ildsjæl: Lukas Høier-Jensen
  • Årets Forening: Nykøbing FC
  • Årets Idrætspræstation: Turpal Bisultanov
  • Årets Talent: Silje Gudesen Plovdahl
  • Kulturprisen: Kun For Forrykte Festival

Udover Guldborgsund Kommunes fem priser blev 39 dygtige idrætsudøvere hyldet for deres medaljer ved danmarksmesterskaber, nordiske mesterskaber, europamesterskaber, verdensmesterskaber og De Olympiske Lege i 2024. Samlet set har de 39 atleter vundet hele 63 medaljer.

Yderligere hædringer

Guldborgsund Sports- og Idrætsråd samt DBU Lolland-Falster Banegruppen uddelte desuden tre særpriser:

  • "Du gør en forskel"-prisen: Anne Fløistrup
  • Guldborgsundpokalen: Sofia T.D. Pedersen, Sigrid Skov Frederiksen og Mira Broskov Kørup
  • Årets Fodboldklub Anlæg: Nørre Alslev Boldklub

Et skulderklap til lokalsamfundet

Aftenens prisuddeling markerede endnu engang den store betydning, som frivillige, foreninger, kulturaktører og atleter har for lokalsamfundet i Guldborgsund Kommune, siger Ole K. Larsen, formand for Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalget: "Det er fantastisk at deltage i denne vidunderlige fejring. På tværs af hele Guldborgsund findes der utallige ildsjæle, kulturaktører og atleter, der yder en enestående indsats og skaber stærke fællesskaber. Prisfesten giver os mulighed for at stoppe op og anerkende de frivilliges engagement samt atleternes og kulturaktørernes præstationer og betydning med velfortjente skulderklap."

For yderligere information om Prisfesten i Guldborgsund og baggrunden for hædringerne kan du besøge www.guldborgsund.dk/prisfest.

Kontakter

Billeder

Alle medaljemodtagerne blev hyldet på scenen på Nykøbing F Teater
Alle medaljemodtagerne blev hyldet på scenen på Nykøbing F Teater
Guldborgsund Kommune
Download

Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye