Too Good To Go opfordrer til højere ambitioner i EU's nye madspildsmål
I onsdags vedtog EU for første gang juridisk bindende mål for nedbringelse af madspild som en del af affaldsrammedirektivet. Det er et vigtigt skridt, men ambitionerne skal være højere, ifølge Too Good To Go.

Som en del af det reviderede affaldsrammedirektiv bliver alle medlemslande nu forpligtet til at reducere madspild med 10% i produktion og forarbejdning samt 30% i detailhandel, fødevarebranchen og hos private husholdninger inden 2030.
Dette er en milepæl i kampen mod madspild, men der er behov for yderligere tiltag, hvis EU skal leve op til FN’s bæredygtighedsmål SDG 12.3, hvor ambitionen er at halvere madspild inden 2030. Too Good To Go opfordrer til mere vidtrækkende initiativer, der sikrer en reel og målbar forandring.
Mere ambition og hurtigere handling er nødvendig
Madspild er ikke blot et økonomisk problem, men også en væsentlig miljømæssig udfordring. Ifølge World Wildlife Fund (WWF) koster madspild verdensøkonomien mere end 7.7 billioner danske kroner årligt og er ansvarlig for 10% af de globale drivhusgasudledninger.
At reducere madspild er en af de mest effektive måder at bekæmpe klimaforandringer på. Når mad går til spilde, spildes også de ressourcer, der er brugt til at producere den – såsom vand, energi og landbrugsjord. Derfor er det afgørende, at EU’s nye mål ikke blot forbliver gode intentioner, men bliver bakket op af stærke nationale initiativer.
Landedirektør i Too Good To Go, Ken Vanhoegaerden siger: ”De nye juridisk bindende mål er en stærk markering af, at madspild er en alvorlig udfordring, der kræver politisk handling. Men for virkelig at opnå en markant reduktion af madspild, er det ikke nok med overordnede mål – der er brug for flere konkrete tiltag, der sikrer effektive resultater”.
Too Good To Go mener, at medlemslandene bør forpligtes til at tage yderligere skridt for at accelerere indsatsen, herunder:
- Obligatorisk rapportering af madspild for fødevarevirksomheder: Gennemsigtighed er afgørende for at sikre, at virksomheder tager ansvar og aktivt reducerer deres madspild.
- Eliminering af spildtunge processer: Madspild opstår ofte på grund af ineffektive processer i fødevareforsyningskæden. En målrettet indsats mod disse vil have stor effekt.
- Større støtte til virksomheder og forbrugere: Incitamenter, oplysningskampagner og teknologiske løsninger kan hjælpe virksomheder og forbrugere med at træffe bedre valg, der mindsker spild.
Samarbejde er vejen frem
Aftalen opfordrer også fødevarevirksomheder til at samarbejde med fødevarebanker og organisationer at forebygge og omfordele overskudsmad mere effektivt. Dette er en vigtig anerkendelse af, at kampen mod madspild kræver en fælles indsats fra både den private og offentlige sektor.
"Madspild er en udfordring, der kun kan løses, hvis vi arbejder sammen. Politikere, detailhandlen, fødevareproducenter, restauranter, forbrugere og organisationer spiller alle en rolle i at sikre, at overskydende mad bliver spist i stedet for at gå til spilde. Samarbejde er nøglen til at omsætte ambitioner til reel forandring," siger Ken Vanhoegaerden
Too Good To Go forpligter sig til at støtte dette samarbejde gennem sin platform, der forbinder forbrugere med fødevarevirksomheder for at redde overskudsmad, og gennem den fortsatte dialog med politikere for at fremme stærkere lovgivning på området.
Nøgleord
Kontakter
Caroline Cecilie OlesenFRIDAY
Tlf:22257976caroline@fday.dkJulie SolemCommunications Manager
Tlf:53369737jsolem@toogoodtogo.comBilleder
Om Too Good To Go
Too Good To Go er en certificeret B Corp social impact-virksomhed med en mission om at inspirere og give alle mulighed for at bekæmpe madspild sammen. Gennem sin markedsplads forbinder Too Good To Gos fællesskab usolgte fødevarer fra en række forretningspartnere, herunder detailhandlere, bagerier, caféer, restauranter og producenter. Siden 2016 har Too Good To Go hjulpet med at redde over 330 mio. måltider fra at gå til spilde, hvilket svarer til 891.000 tons CO2.
Det anslås, at 40 pct. af alle producerede fødevarer går til spilde hvert år, hvilket bidrager til 10 pct. af alle menneskeskabte drivhusgasudledninger (WWF, 2021). Derfor er bekæmpelse af madspild udnævnt til at være den vigtigste løsning til at løse klimakrisen (Project Drawdown, 2020).
Too Good To Go er vokset til over 95 mio. registrerede brugere og 160.000 aktive forretningspartnere på tværs af 18 lande i Europa, Nordamerika og Australien, hvilket gør selskabet til den førende teknologivirksomhed i kampen mod madspild.

Følg pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS
Too Good To Go fylder ti år: Fra dansk app til global bevægelse mod madspild3.11.2025 12:25:31 CET | Pressemeddelelse
På bare ti år er danske Too Good To Go blevet til et globalt eksempel på, hvordan teknologi, forretning og bæredygtighed kan trække i samme retning. Med over 130 millioner brugere og 500 millioner reddede måltider har virksomheden gjort kampen mod madspild til en hverdagsvane for brugere i over 20 lande. Nyeste tilføjelse til Too Good To Go-verdenskortet er Japan.
Nye tal fra Eurostat viser, at Danmarks madspild er dobbelt så stort som det europæiske gennemsnit16.10.2025 11:48:21 CEST | Pressemeddelelse
Danmark ligger fortsat i bunden af Europa, når det gælder madspild. Det viser de nye tal fra Eurostat, der er blevet offentliggjort i dag. Ifølge opgørelsen har Danmark et samlet madspild på 261 kilo pr. indbygger, hvor det europæiske gennemsnit ligger på 130 kilo pr. indbygger. I det private smider de danske husholdninger markant mere mad ud end det europæiske gennemsnit, hele 87 kilo pr. år, mod gennemsnittet på 69 kilo. Hos Too Good To Go kalder man tallene “et alvorligt wakeup call”.
FNs Internationale Madspildsdag: Tusindvis af svenske flag har prydet København i dag29.9.2025 15:56:38 CEST | Aktuelt
Danmark ligger blandt de to dårligste lande i EU, når det gælder madspild, mens vores svenske naboer klarer sig langt bedre. Det har Too Good To Go synliggjort i dag, på FN's Internationale Madspildsdag, med en klar opfordring til danskerne om at "komme ind i kampen og vise flaget".
Too Good To Go flager med det svenske flag på FN’s Internationale Madspildsdag26.9.2025 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Blå-gule flag vil mandag den 29. september præge gadebilledet i København, når Too Good To Go markerer FN’s Internationale Madspildsdag. Med budskabet “Danmark skal til at vise flaget. Indtil da må vi låne det svenske” sætter virksomheden fokus på, at Danmark hører til bundskraberen i Europa, mens naboerne mod øst klarer sig langt bedre.
Too Good To Go indgår samarbejde med Vuffeli og lancerer lykkepakker med hundefoder8.5.2025 08:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Der bor over 800.000 hunde i de danske hjem, og deres foder fylder både i budgettet og i klimaregnskabet. Nu indgår madspildsvirksomheden Too Good To Go et samarbejde med den danske hundefoderproducent Vuffeli, der skal sikre, at overskudsfoder til hunde ender i hundeskålen, i stedet for skraldespanden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
