Forbruget blandt børn er for højt: Lidl opfordrer til aldersgrænse på energidrikke
Forbruget af energidrikke blandt børn og unge under 16 år er et problem – det bekræfter helt nye tal fra Center for Sundt Liv og Trivsel. Siden 2018 har Lidl haft en aldersgrænse på 16 år ved køb af energidrikke med højt indhold af koffein, og viceindkøbsdirektør i Lidl, Khalil Jehya Taleb, håber, at andre aktører følger trop.

Børn og unges forbrug af energidrikke er for højt. Det viser en helt ny rapport fra Center for Sundt Liv og Trivsel, der har undersøgt børn og unges drikkevaner i 2024. Denne tendens flugter med den generelle udvikling i salget af energidrikke, som er tredoblet i løbet af de seneste fem år. I undersøgelsen fremgår det, at hver fjerde unge mellem 13-15 år har drukket energidrikke den seneste måned, og mange unge overstiger de anbefalede mængder for indtag af energidrikke, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for deres sundhed og trivsel.
Lidl Danmark tog allerede i 2018 ansvar ved at indføre en aldersgrænse på 16 år for køb af energidrikke – og nu opfordrer Lidl igen politikerne til at lytte til eksperterne på sundhedsområdet og indføre en aldersgrænse på 16 år for køb af energidrikke.
"Undersøgelsen fra Center for Sundt Liv og Trivsel viser med stor tydelighed, at der er alt for mange børn og unge under 16 år, som drikker energidrikke. I Lidl har vi lyttet til eksperterne, hvor blandt andet Fødevarestyrelsen fraråder energidrikke til børn. Den nyeste rapport understreger, at der er behov for at gøre aldersgrænsen til lov i hele Danmark,” siger viceindkøbsdirektør i Lidl, Khalil Jehya Taleb.
I 2023 blev der solgt næsten syv gange så mange dåser og flasker med energidrikke som i 2010, hvilket svarer til en stigning fra knap fire millioner liter til over 11 millioner liter årligt. Samtidig viser trenden, at energidrikke i stigende grad sælges i større enheder. Ifølge en rapport fra 2024 udarbejdet af Folkehelseinstituttet i Norge er det unge, der har det største forbrug af energidrikke. Dette bakkes op af undersøgelsen fra Center For Sundt Liv og Trivsel, som viser, at energidrikke er særligt populære blandt de ældre børn i folkeskolen.
Eksperter og producenter er enige - der skal indføres en aldersgrænse
Det er ikke kun Lidl, som ønsker en aldersgrænse på 16 år for køb af energidrikke. Tilbage i oktober 2024 gik Lidl sammen med den danske producent af energidrikke, State Drinks, ud og opfordrede til en aldersgrænse på 16 år for salg af energidrikke.
Også Hjerteforeningen synes, der skal gøres mere for at holde energidrikke ude af børns liv.
"Det er stærkt bekymrende, at så stor en andel af børn mellem 13 og 15 år drikker så meget energidrik, for energidrikke er absolut ikke for børn. Vi ved, at store mængder koffein påvirker børn og unges krop og hjerne negativt, at det er afhængighedsskabende, og at børnene ofte oplever bivirkninger som hjertebanken, uro, ondt i maven, koncentrationsbesvær og søvnforstyrrelser ved langt mindre mængder end voksne," siger Natasha Selberg, ernæringsfaglig chefkonsulent i Hjerteforeningen og fortsætter:
"Samtidig indeholder energidrikke ofte mere tilsat sukker end sodavand. Det er tydeligt, at det, som man allerede har gjort, ikke har været nok. Vi skal sikre en ordentlig beskyttelse af børn og unge mod de meget fristende, men helt unødvendige og afhængighedsskabende energidrikke. Vi er glade for, at Lidl er gået forrest her," siger Natasha Selberg.
Andre europæiske lande som fx Polen, Rumænien, Letland, Litauen har alle vedtaget en aldersgrænse mod salg af energidrikke til børn. Derudover arbejder både Storbritannien, Norge og Ungarn på en aldersgrænse for køb af energidrik.
Udvalgt fakta fra rapporten:
• 25 % af de 13-15-årige har drukket energidrik den seneste måned.
• 34 % af de 16-20-årige drikker mere end 350 ml energidrik om ugen.
• Fødevarestyrelsen fraråder energidrik til børn under 16 år.
• Link til undersøgelsen: https://sundtlivogtrivsel.dk/da/nyhed/ny-undersoegelse-3-ud-af-4-boern-drikker-flere-soede-drikke-end-anbefalet
Kontakter
Thomas SejersenPresseansvarlig - Lidl
Tlf:76 35 00 10presse@lidl.dkOm Lidl Danmark
I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem vores effektive processer og det tillidsfulde samarbejde med vores partnere garanterer vi et fremragende forhold mellem kvalitet og pris og et velgennemtænkt vareudbud. Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 163 butikker.
Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk
Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark
Lidl fejrer 20 år i Danmark og åbner pop up-butik på Kærligheden til Smukfest4.7.2025 06:04:00 CEST | Pressemeddelelse
Lidl åbner en spritny pop up-butik midt i et af festivalens hjerter, nemlig campingområdet Kærligheden. Aftalen med Smukfest skal være med til at fejre Lidl 20-års jubilæum i Danmark. Med i aftalen er også, at Lidl sender fire frugtstande ind på festivalpladsen, så gæsterne kan få sunde snacks mellem koncerterne.
Vigtig kundeinformation vedr. Carribean Style drikkeklar kokosnød med sugerør1.7.2025 15:47:19 CEST | Pressemeddelelse
Lidl Danmark tilbagekalder af forsigtighedsprincip: Carribean Style drikkeklar kokosnød med sugerør, da det pga. indtagelse med sugerør ikke er synligt, om produktet kan være ramt af råd, også selvom nøddens skal er intakt.
Lidl-kampagne imponerer: Stor vækst i salget af økologisk frugt og grønt1.7.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Salget af økologiske frugter og grøntsager er steget med 21 % i kædens butikker på landsplan i forbindelse med Lidl Danmarks ugentlige øko-kampagner, der kører en gang om måneden i Lidl-Plus-appen. Indkøbsdirektør i Lidl, Peer Sandtner, er glad for, at kunderne har taget tilbuddene til sig, for det skal være nemmere at tage sunde og økologiske valg, siger han.
Lidls tøjkollektioner har før ramt plet – nu lander ny Lidl-Trek-kollektion i butikkerne20.6.2025 14:33:43 CEST | Pressemeddelelse
Dagligvarekæden Lidl har lanceret en ny Lidl-Trek-kollektion i alle danske butikker inspireret af et af verdens bedste cykelhold. Kollektionen henvender sig til både hverdagscyklister og sportsentusiaster og lander midt i en sommer præget af Mads Pedersens etapesejre i flere af forårets løb samt weekendens afholdelse af Copenhagen Sprint, hvor Lidl er Official Fresh Food Partner.
Lidls nye butik i Hillerød er åbnet, og den er helt uden tobak og nikotin12.6.2025 18:44:54 CEST | Pressemeddelelse
Torsdag morgen blev snoren klippet til Lidls nye butik på Frederiksværksgade i Hillerød. Dermed har byen fået sin første tobaks- og nikotinfrie dagligvarebutik, og kunderne strømmede til fra morgenstunden for at besøge den nye butik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum