Nye EU-regler: Skærpede krav til nye dæk
Bremselængden skiller fortsat de bedste dæk fra de dårligste, viser årets store test af sommerdæk. Samtidig stiller nye EU-regler nu krav om, at dækkenes egenskaber ikke må forringes markant, efterhånden som de bliver slidt. Det vil fjerne de ringeste dæk fra markedet, mener FDM.

Foråret er ikke mange kalenderblade væk, og dermed rykker også sæsonen for sommerdæk også tættere på. Med den hårdere gummiblanding og det anderledes dækmønster er sommerdæk nemlig et mere sikkert og komfortabelt valg, når temperaturen begynder at stige.
Der er dog stadig stor forskel på, hvor godt de forskellige dæk står fast. Det viser årets store test af sommerdæk, som FDM har lavet sammen med en række europæiske bilklubber.
Årets test er gået en smule op i størrelse og tæller i år 18 dæk i størrelsen 18-tommer (225/40 R18). Det er dæk, der bl.a. passer til biler som VW Golf, Skoda Octavia og Peugeot 308.
Som tidligere år er dækkenes egenskaber testet på våd og tør vej, ligesom deres rullemodstand, støj og miljøpåvirkning er blevet målt. Det er dog køreegenskaberne, som tæller mest, og det er også her, de største forskelle viser sig. Det gælder især bremseegenskaberne på våd vej. Hvor det bedste dæk ’bare’ skulle bruge 28,4 meter på at bremse ned fra 80 km/t, skulle testens ringeste dæk bruge hele 45,1 meter. Det svarer til, at bilen med det dårligste dæk kørte 49 km/t, da bilen med det bedste dæk holdt stille.
De store forskelle får bilteknisk redaktør i FDM Søren W. Rasmussen til at understrege vigtigheden af, at man tænker sig godt om, før man vælger dæk til sin bil:
”I det store bilbudget udgør forskellen i priserne på billige og dyre dæk en forsvindende lille del, og man bør derfor ikke gå på kompromis med sikkerheden, når det handler om dæk. Husk på, at de fire dæk er den eneste kontakt mellem bilen og vejbanen, når man skal styre og bremse,” understreger han.
Det er dog ikke kun bremselængden, der er til forskel. Årets sommerdæktest afslører også stor forskel på dækkenes holdbarhed. Hvor det mest slidstærke dæk holdt 71.000 km, inden det var slidt ned til mindstekravet på 1,6 mm, klarede det mindst slidstærke dæk ’kun’ 34.000 km.
Spørgsmålet er, hvor godt dækkene står fast, når de bliver slidt. Som noget nyt har EU derfor indført et nyt krav om, at nye dæk skal testes både som nye og som næsten nedslidte, så man kan se, hvor godt de bevarer deres egenskaber. De nye EU-regler, som er trådt i kraft, skal dels få dækproducenterne til at fokusere på dækkenes levetid, dels give forbrugerne vished om, hvor gode dæk er, efterhånden som de slides.
I FDMs dæktest vægtes dækkenes sikkerhed og køretekniske egenskaber 70 %, mens de miljømæssige egenskaber som støj, rullemodstand og produktionssted vægtes 30 %.
Se alle resultaterne fra årets sommerdæktest på fdm.dk
FDMs 8 råd til køb af sommerdæk
- Ved køb af dæk skal du sørge for, at dækkene på alle fire hjul om muligt har samme produktionsdato og dermed også samme egenskaber.
- Køb ikke nye dæk, der er mere end tre år gamle. Oplysninger om dækkenes alder kan findes i DOT-specifikationen på dækket.
- Køb om muligt nye dækmodeller for at drage fordel af den tekniske udvikling og de forbedringer, som dækproducenterne foretager.
- Brug altid fire dæk af samme model og type.
- Sommerdæks mønsterdybde bør være mindst 3 mm.
- Hvis mønsterdybden er forskellig på de fire dæk, skal du montere dækkene med mest mønster på bagakslen, da dette øger kørestabiliteten, især i sving, på grund af dækkenes bedre evne til at overføre kræfter på tværs af kørselsretningen.
- Kontrollér dæktrykket regelmæssigt.
- Ved tung last i bilen skal dæktrykket øges i henhold til bilfabrikantens specifikationer.
Nøgleord
Kontakter
FDM presseafdeling
Tlf:45270967presse@fdm.dkMads Bregenov-PedersenPressemedarbejder
Tlf:21187030mbp@fdm.dkBarbara Borre LangeKommunikationschef
Tlf:26270721bbc@fdm.dkBilleder




Om FDM
FDM er med 284.000 medlemshusstande Danmarks største interesse- og forbrugerorganisation.
FDM arbejder for en afvikling af registreringsafgiften, en grøn omstilling af bilparken, bedre trafiksikkerhed, bedre infrastruktur og bedre forbrugersikkerhed.
Derudover sidder FDM i en lang række råd og nævn som Ankenævn for biler, Parkeringsklagenævnet, Færdselssikkerhedskommissionen og Rådet for Sikker Trafiks forretningsudvalg.
Læs mere om FDM
Følg pressemeddelelser fra FDM
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FDM
Forhadt type p-afgifter er fortsat ulovlige2.7.2025 12:27:18 CEST | Pressemeddelelse
Minister præciserer: Det er ikke lovligt for private p-selskaber at udstede usynlige p-afgifter. Godt for bilisternes retssikkerhed, mener FDM, som forventer, at p-selskaberne retter ind.
Ny test: Stor forskel på de bedste og værste helårsdæk24.6.2025 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Milde vintre og udsigt til bøder får flere bilister til at vælge helårsdæk. Ny test af 16 helårsdæk viser, at de bedste dæk nu trygt kan bruges året rundt. Flere af dækkene er omvendt komplet uegnede for danske bilister.
Populære Tesla-modeller ramt af nye problemer12.6.2025 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Mange Tesla-biler døjer med slør i både rat og hjulophæng. Det skaber tvivl om bilernes sikkerhed, og om bilerne kan bestå bilsyn. FDM anbefaler Tesla-ejere at få bilerne testet af en uvildig, inden garantien udløber.
Ingen har overblik over milliardstort efterslæb på vejene11.6.2025 07:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Kommunerne er bagud med at vedligeholde vejene, men der er ikke noget klart billede af, hvor stort efterslæbet er – kun at det er milliardstort. FDM mener, det er uholdbart, og frygter at de mange vejhuller går ud over trafiksikkerheden.
Ny test: Autostole har aldrig været mere sikre22.5.2025 09:43:38 CEST | Pressemeddelelse
Trods nye, skrappere testkrav imponerer 20 autostole i stor test. Både sikkerheden og betjeningen er i top, og så er alle testens stole fri for skadelige stoffer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum