Københavns Rådhus oplyses i Ukraines farver på treårsdagen for Ruslands invasion af Ukraine
Den 24. februar er det tre år siden, Rusland invaderede nabolandet Ukraine. I den anledning vil København Rådhus blive lyst op i de ukrainske nationalfarver blåt og gult. Oplysningen sker for at markere solidaritet og sympati med Ukraine.

På mandag for præcis tre år siden invaderede Rusland nabolandet Ukraine. For at markere solidaritet og sympati med Ukraine vil Københavns Rådhus mandag blive oplyst i Ukraines nationalfarver.
Overborgmester Lars Weiss (S) siger:
”På tredje årsdag for Ruslands invasion af Ukraine lyser vi Københavns Rådhus op i Ukraines farver. Det føles i disse dage mere aktuelt end nogensinde at vise vores sympati og solidaritet med ukrainernes kamp for frihed og stå op for vores fælles håb om fred i Europa”.
Teknik-og miljøborgmester Line Barfod (EL) siger:
”USA skulle være vores allierede, men bliver nu ledet af en mand, der åbent lader sig inspirere af Putin og på skammeligste vis svigter ukrainernes kamp mod invasionen af deres land. Situationen er ekstremt alvorlig, og det er kun blevet vigtigere, at vi viser vores fuldtonede støtte til Ukraine. Derfor er jeg glad for, at vi i København kan vise det ukrainske folk, at vi ikke har glemt dem, og at de ikke står alene.”
Børne- og ungdomsborgmester Jakob Næsager (K) siger:
”Selvom den rædselsfulde krig i Ukraine nu har varet tre år, er det mere end nogensinde før vigtigt, at København viser opbakning til det ukrainske folk. Derudover er det vigtigt, at vi i København gør vores ypperste for at løfte vores opgave. På børneområdet er jeg meget stolt over den indsats, som bliver gjort for, at de børn og unge, som er flygtet fra krigen, har det bedst mulige ophold her i København.”
Sundheds- og omsorgsborgmester Sisse Marie Welling (SF) siger:
”For tre år siden blev vi mindet om, hvor sårbar vores frihed og demokrati er. Det var dagen, hvor Rusland gik ind i Ukraine. Hvor de angreb de værdier, som vi tager for givet. Her tre år senere er det bestemt ikke blevet mindre vigtigt at vise vores støtte til ukrainerne i deres kamp for frihed og uafhængighed. Siden krigen brød ud, har København modtaget mange ukrainske flygtninge, og Ukraines hovedstad Kyiv er blevet vores venskabsby. Vores støtte stopper ikke. Ukraines kamp er vores kamp"
Kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV) siger:
”Ved at oplyse rådhuset i de ukrainske farver markerer København sin fortsatte solidaritet og støtte til Ukraine og ukrainerne. Det er en markering, der skal minde os om at stå fast om medmenneskelighed og demokrati. Det er vigtigt, særligt set i lyset af den seneste tids internationale uenigheder om situationen i Ukraine.”
Fungerende beskæftigelses- og integrationsborgmester Louise Theilade Thomsen (V) siger:
”I København giver vi lige nu tag over hovedet til flere end 2.500 ukrainere. Jeg er stolt over, hvor godt vi er lykkes med at hjælpe ukrainerne i København med at finde arbejde, uddannelse og ikke mindst et sted at bo. Det har været – og er stadig – utrolig svært at finde plads til så mange mennesker i så tætbefolket en by som København. Men når det lykkes, er det, fordi København står bag ukrainerne – og det vil vi blive ved med!”
Gruppeforperson for Alternativet, Birgitte Kehler Holst, siger:
”I Alternativet mener vi stadig, at vi som kommune skal være varsomme med udenrigspolitike tilkendegivelser, men Verdensordenen som vi har kendt den, slår knuder på sig selv og demokratiet er under pres. Ukrainerne har desværre mere end nogensinde brug for vores støtte og ved at lyse rådhuset op sender vi forhåbentligt et lille lys i mørket”
Gruppeformand for Dansk Folkeparti, Finn Rudaizky, siger:
”Treårsdagen er en sørgelig markering og bør minde os om, at Ukraine barbarisk og uden grund blev overfaldet af Rusland. Men den skal også minde os om, at en fred ikke bør ende med, at aggressoren, Rusland, belønnes, og at det overfaldne land, Ukraine, svigtes af sine venner.”
Foruden oplysningen af Københavns Rådhus i Ukraines farver vil der også flages med det ukrainske flag i Rådhushallen. Rådhuset flager desuden fortsat med det ukrainske flag fra Balustraden foran Rådhuspladsen.
Gruppeforpersonskredsen på Københavns Rådhus har godkendt beslutningen.
FAKTA
- Københavns Rådhus har tidligere været oplyst i gult og blåt i forbindelse med en støttekoncert for Ukraine på Rådhuspladsen den 12. marts 2022, nytårsaften den 31. december 2022 samt ifm. markeringen af etårsdagen, toårsdagen og 1000-dagen for Ruslands invasion.
- Her finder du information til frivillige, foreninger og virksomheder, der gerne vil hjælpe ukrainere i Københavns Kommune. Find også kommunens information til ukrainere: Ukraine | Københavns Kommune.
Nøgleord
Kontakter
Økonomiforvaltningens pressetelefon
Tlf:21251524presse.okf@kk.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Økonomiforvaltningen
17-årige Louise er Europas bedste blomsterdekoratør: Nu har hun fået særlig hæder19.9.2025 13:47:18 CEST | Pressemeddelelse
Louise Søltoft Pedersen blev fredag hædret på Københavns Rådhus med pandekager og fejring.
Otte mulige metrolinjer undersøgt: Sådan kan de komme til at se ud16.9.2025 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Økonomiudvalget i Københavns Kommune har tidligere lagt sig fast på, hvilke otte mulige kommende metrolinjer, der skal undersøges nærmere. Nu er en ny detaljeret analyse klar.
Politisk aftale baner vejen for nyt dansk epicenter for innovation med internationale ambitioner8.9.2025 09:52:12 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen, Københavns Kommune, Københavns Universitet og en bred partnerkreds præsenterer i dag en samlet visionsplan for Innovation District Copenhagen, som skal være Danmarks nye fyrtårn for life science, biotechnologi og kvante.
Sammen om København: Samtlige partier og løsgængere indgår historisk bred aftale om Københavns Kommunes budget for 20264.9.2025 10:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er landet en historisk bred aftale om Københavns Kommunes budget for 2026.
København lander budgetaftale: Invitation til doorstep3.9.2025 21:18:13 CEST | Presseinvitation
Der er indgået aftale om Københavns Kommunes budget for 2026. Aftalen præsenteres torsdag d. 4. september kl. 10.30 på Københavns Rådhus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum