Medaljevindere og frivillige ildsjæle søges – hvem skal have et særligt skulderklap?
Kultur- og Fritidsudvalget og FritidsForum søger prismodtagere til årets store prisfest inden for foreningslivet.
Den 21. maj er Kultur- og Fritidsudvalget og FritidsForum værter ved Prisuddeling 2025 i Tønderhallerne. Her vil det store frivillige arbejde under FritidsForums område blive påskønnet og hold og enkeltpersoner, som har vundet et mesterskab i det forgangne år, vil blive hædret.
Kultur- og Fritidsudvalget og FritidsForum efterlyser nu indstillinger til både foreningspriser under FritidsForums område og hædring af mesterskaber. Ildsjæle, som fortjener et ekstra skulderklap, og hold eller enkeltpersoner, som har vundet et mesterskab, kan indstilles.
Formanden for Kultur- og Fritidsudvalget René Andersen siger:
"Vi er stolte af de mange folkeoplysende foreninger under FritidsForums område, som året rundt yder en stor frivillig indsats. Det er virkelig anerkendelsesværdigt. Derfor vil vi igen hylde dem og håber at modtage mange indstillinger. Foreningerne selv er de bedste til at komme med forslag, så nu er det tid til at indsende indstillinger".
Også Formanden for FritidsForum, Morten Riis, ser frem til at hædre foreninger og særligt unge.
"Mange frivillige i foreningerne har ydet en imponerende indsats gennem årene, men vi ønsker også indstillinger til Ungdomsprisen for de unge under 25 år. De unge i vore folkeoplysende foreninger yder en prisværdig indsats og fortjener at blive anerkendt".
Fristen for at indsende indstillinger er den 2. april 2025, og der uddeles følgende Foreningspriser:
To ungdomspriser, seks leder-, instruktør- og trænerpriser og seks foreningsindsatspriser.
Desuden hædres mesterskaber fra perioden 1.4.2024 – 31.3.2025.
Personer eller hold under 18 år hædres, hvis man har vundet DM, LM, JM eller et sønderjysk/regionsmesterskab eller vundet guld, sølv eller bronze ved OL, VM, EM eller NM.
Personer eller hold over 18 år hædres for samme mesterskaber – bortset fra JM og sønderjysk/regionsmesterskab.
Sådan indstiller du:
Indstillingsformular til både Foreningspriser og Hædring af mesterskaber findes på Tønder Kommunes hjemmeside www.toender.dk/priser.
Kontakter
Hanne Bjerregaard PaulsenKultur- og fritidsadministratorKultur & Fritidsafdelingen
Tlf:74 92 94 00Tlf:30 54 78 62hbp@toender.dkFølg pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tønder Kommune
Ekstra vand til landmænd under tørken9.5.2025 12:34:04 CEST | Pressemeddelelse
De mange uger uden regn har sat sine tydelige spor på markerne i Tønder Kommune. Derfor åbner kommunen nu for, at landmænd kan søge om tilladelse til at indvinde ekstra grundvand til vanding af deres afgrøder.
Stor interesse ved åbningen af byværksted i Tønder2.5.2025 17:11:03 CEST | Pressemeddelelse
Fredag eftermiddag var der god energi og masser af engagement i Tønder Midtby, da dørene blev slået op til byværkstedet. Arbejdet med en ny samlet helhedsplan for Tønder by er i fuld gang.
Ny stisløjfe til Marskstien indvies i Soldaterskoven29.4.2025 12:10:09 CEST | Pressemeddelelse
Ny stisløjfe forbinder Tønder midtby med Soldaterskoven og Zeppelinbasens historie – officiel åbning den 9. maj 2025.
Unge i Tønder fik deres eget mødested: “Vores Sted” er nu officielt åbnet28.4.2025 18:59:10 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 28. april var en helt særlig dag for de unge i Tønder Kommune. Her blev dørene slået op til "Vores Sted" – et nyt samlingspunkt og frirum for unge i hele kommunen.
Indvielse af nye lokaler24.4.2025 11:07:42 CEST | Presseinvitation
Invitation til indvielse af Selvhjælp Sydvest, FrivilligSammen samt Kultur & Frivilligheds nye lokaler hos DGI Sønderjylland i Brundtlandparken
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum