Malte Ebert tager på turné med debutalbum
Med Alle veje fører hjem har den danske sangskriver skabt et album, der folder sig ud som en coming-of-age-fortælling om et menneske, der finder sig selv. Nu finder Malte og hans band tourbussen frem fra garagen til en spillestedsturné rundt i landet i starten af 2026.

Det er sjældent, at debutanter kommer med så meget erfaring, som Malte Ebert. Bag sig har han allerede adskillige hits og priser, både i eget navn og med sit satiriske alterego, Gulddreng. Nu har Malte Ebert udgivet sit debutalbum, som også skal med på sætlisten til den kommende turné.
- ”Det er det album, jeg har ventet på og drømt om, siden jeg begyndte at skrive sange. Titlen kredser om at finde sit hjem i livet. 20’erne går ud på at sortere fra og navigere i alle muligheder man får. For mig har der været mange omveje, men de har alle sammen gjort mig klogere på, hvor jeg ville stå. At få lov til at udtrykke mig selv og mine følelser. Den glæde og forbindelse har jeg fundet tilbage til,” fortæller Malte Ebert.
30-årige Malte Ebert har skrevet sange, siden han som dreng købte en guitar, han sparede sammen til ved at gå med aviser. I 2016 slog han igennem med den satiriske figur Gulddreng, hvis syv første singler gik nummer et, og har vundet en række priser. Som dansksproget solokunstner har han skrevet millionstreamende numre som danmarkssangen ’Kun med dig’, ’Kalde Dem for du’ til Dronning Margrethe II og ’Julehjertets hemmelighed’. I 2024 har han, foruden førstesinglen fra albummet ”Fortæl Mig Hvis Du Vil Noget Andet”, hittet med to singler, der begge er gået guld – først ’Mindst ondt’ med Svea S, derefter ’Kongen af Danmark”.
Sideløbende med sine udgivelser har Malte eksperimenteret med koncertformen, hvor han med først Mellem himmel og Jord – der var et samarbejde med Nikolaj Cederholm – og senest med Gennemsnitsdansker, der fik seks stjerner i Gaffa – trak på greb fra teatrets verden. Samtidig har han spillet på nogle af de største festivalscener i det danske land. Men denne gang er det Malte og hans band, der inviterer til koncerter, hvor man roligt kan se frem til nogle store aftener:
- ”I starten af 2026 drager hele mit band og jeg ud på landets spillesteder og holder koncerter og det bliver med alle jeres yndlingssange i centrum. De sidste par år har vi eksperimenteret og jeg har udviklet mig helt vildt med teaterformatet, men nu drømmer jeg om at spille koncerter med guitarsoloer, store sange og det fedeste band. Og det sker i starten af 2026, jeg er heldig! Tak fordi I lytter og kommer til koncerterne. Jeg glæder mig så meget til at spille for jer.”
13.02 SLAGELSE MUSIKHUS. Slagelse
14.02 STORE VEGA. København
20.02 FERMATEN. Herning
21.02 GODSET. Kolding
27.02 BYGNINGEN. Vejle
28.02 RIDEHUSET. Randers
06.03 POSTEN. Odense
07.03 ROYAL STAGE SKRÅEN. Aalborg
13.03 TOBAKKEN. Esbjerg
14.03 GJETHUSET. Frederiksværk
21.03 TRAIN. Aarhus
Koncerterne er i salg d. 28. februar, find billetinfo her: pdh.dk/tour/malteebert
Kontakter
Amanda BlochPDH
abl@pdh.dkBilleder

Links
Følg pressemeddelelser fra PDH Music
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PDH Music
Buki Yamaz genforenes og spiller jubilæumskoncert på Hotel Cecil den 3. december16.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter mere end fire årtiers fravær vender det legendariske danske latin-funk-ensemble Buki Yamaz tilbage til scenen. Onsdag den 3. december 2025 spiller bandet en eksklusiv jubilæumskoncert på Hotel Cecil i København i anledning af, at det i år er 50 år siden deres debutalbum udkom i 1975. Som et af 70’ernes mest stilskabende orkestre blandede Buki Yamaz jazz, funk, latin og psykedeliske elementer med en kompromisløs musikalitet og en intens live-energi. I deres korte, men banebrydende karriere nåede de at udgive fem albums på blot fire år, spille op mod 100 koncerter årligt og fast navn på Roskilde Festival fra 1974 til 1979. Nu genopstår gruppen med flere originale medlemmer. Koncerten på Hotel Cecil bliver en sjælden mulighed for at opleve denne markante del af dansk musikhistorie i levende live. Line-up: Ben Besiakov: Keyboards Mikkel Nordsø: Guitar Kim Sagild: Guitar Kim Yarbruogh: Bas Ethan Weisgard: Trommer Christina von Bülov: Fløjte Tira Skamby: Percussion Om Buki Yamaz Buki Y
Gramsespektrum genbesøger København efter flere udsolgte shows4.6.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gramsespektrum tager en runde til i København. Efterspørgslen har været massiv, og med flere udsolgte shows i bagagen lægger Simon Bonde, Pedersen og Mikael Bertelsen nu vejen forbi Bremen Teater i januar 2026. Allerede i september kan man opleve dem i Aarhus, Aalborg og Odense, hvor flere af stederne allerede nu melder udsolgt og ”få billetter”.
POPTALENTET KEDDE DRAGER PÅ EFTERÅRSTOUR28.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I kølvandet på en Roskilde Festival-annoncering og en succesfuld koncert på SPOT Festival, annoncerer poptalentet KEDDE nu sin første headliner-tour, hvor han kommer forbi København, Lyngby, Aarhus og Odense. Touren hedder Kun for os - ligesom KEDDEs nyeste single, der lige nu roterer på P3.
Gramsespektrum - Det var din fucking svømmehal dengang!14.5.2025 13:41:27 CEST | Pressemeddelelse
Efter 12 udsolgte talks i Aarhus og København har Simon, Peder og Mikael besluttet at tage deres masterclass i Gramsespektrum ud til resten af landet.
KELLERMENSCH annoncerer to eksklusive koncerter i efteråret 202514.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en succesfuld tour med flere udsolgte koncerter, heriblandt to udsolgte aftener på Det Kongelige Teaters Gamle Scene og en lang tour i hele landet samler KELLERMENSCH trådene og spiller to eksklusive koncerter på VEGA i København og TRAIN i Århus.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum