En sprudlende Don Quixote i verdensklasse
Den Kongelige Ballet præsenterer en forrygende version af Don Quixote.

Balletten Don Quixote er et overflødighedshorn af virtuos dans, varme følelser og sprudlende humor – en forestilling, der garanterer underholdning i topklasse.
"At opleve Don Quixote på scenen føles næsten som at være til en hæsblæsende fodboldkamp," siger balletchef Amy Watson. "Publikum hepper, jubler og holder vejret i spænding, når danserne fyrer de store spring og lynhurtige pirouetter af. Det er ballet med høj puls, smittende energi og en festlig stemning, der får salen til at koge af begejstring!"
Baseret på Cervantes’ legendariske roman og Marius Petipas ikoniske koreografi, bringer Nikolaj Hübbes opsætning Kitri og Basilios kærlighedskamp til live i et festfyrværkeri af gnistrende trin, spansk lidenskab og Minkus’ forførende musik.
I Steffen Aarfings farverige scenografi folder fortællingen sig ud med sydlandsk charme, smældende kastagnetter og halsbrækkende spring. En ekstra stjerne på scenen er tidligere solodanser i Den Kongelige Ballet Alexander Kølpin, der indtager rollen som Don Quixotes trofaste følgesvend, Sancho Panza.
En forestilling med højt tempo, humor og hjerte – danset af et kompagni i absolut verdensklasse!
Kontakter
Anna-Katarina GravgaardPR- og presseansvarlig, ballet
Tlf:+45 61 70 84 94akgr@kglteater.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Fire nye solister udnævnt i Den Kongelige Ballet6.6.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Balletchef Amy Watson afslutter sæsonen med fire nye udnævnelser.
Over 100.000 børn og voksne har besøgt Det Kongelige Teaters magiske teaterlegeplads27.5.2025 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Siden september 2021 har Postyrium på hjul, Det Kongelige Teaters mobile oplevelsesunivers for børn, lagt vejen forbi udvalgte byer over hele landet, og nu har over 100.000 børn og deres voksne besøgt den magiske teaterlegeplads.
Unge tager ordet – og scenen – på grundlovsdag22.5.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 5. juni forvandles Skuespilhusets foyer til en levende demokratisk scene, når Talerskolen Røst og Det Kongelige Teater inviterer til en anderledes markering af grundlovsdag – med unge talere, korsang, scenekunst og sanselige smagsoplevelser.
Oplev Kongelig sommerballet fra Vrå til Stege15.5.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Kongelig sommerballet er en elsket tradition, hvor Den Kongelige Ballet opfører en stribe gratis forestillinger i hele landet – under åben himmel i smukke, historiske omgivelser.
To af Nordens store kunstnere mødes i ny opera9.5.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nobelprismodtageren Jon Fosse og en af Danmarks mest betydningsfulde komponister Bent Sørensen forener ord og musik i ASLE OG ALIDA – en ny, dansk-norsk opera om tro, håb og kærlighed på Operaens Store Scene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum