Madlavningsskole hjælper patienter med lugtetab til at genfinde livsglæden

Forestil dig at miste evnen til at nyde smagen af din yndlingsret eller duften af friskbagt brød. 

For op mod 22 procent af befolkningen er det en hverdag uden nuancer på tallerkenen og en svækket sans, der påvirker både livskvalitet og sociale relationer. 

Men nu viser et nyt studie fra Aarhus Universitet, at en kreativ og multisensorisk tilgang som madlavning kan hjælpe mennesker med lugtetab til at genfinde glæden ved mad og livet.

Madlavning som terapi

Studiet, ledt af lektor og læge Alexander Fjældstad fra Institut for Klinisk Medicin og Regionshospitalet i Gødstrup, skulle undersøge, om madlavning kunne fungere som en alternativ eller supplerende form for lugtetræning.

Normal lugtetræning består typisk af daglige øvelser med æteriske olier, men mange patienter mister motivationen, da det kan tage måneder, før der ses en effekt.

”Vi ønskede at tilpasse behandlingen til patienternes primære klager og behov – nedsat madglæde er den største og hyppigste klage hos patienter med lugtetab,” forklarer Alexander Fjældstad om idéen bag projektet.

Madlavningsskolen bestod af fem ugentlige aftenforløb, hvor deltagerne lavede mad og blev introduceret til teknikker, der fremhæver smag og tekstur i maden.

Markante forbedringer

Resultaterne taler ifølge Alexander Fjældstad for sig selv. Deltagerne opnåede både en subjektiv og målbar forbedring af deres lugtesans. Faktisk var forbedringerne større end ved normal lugtetræning alene. 

”Deltagerne fortalte, at de fik større glæde ved madlavning og en bedre forståelse for, hvordan de kunne udnytte deres sanser, når lugtesansen svigtede,” forklarer Alexander Fjældstad. 

”Samtidig målte vi en markant stigning i deres lugteevner, hvilket bekræfter, at madlavning kan være en effektiv form for lugtetræning.” 

Skjulte konsekvenser

Lugtetab er ikke kun en udfordring for smagsoplevelserne. Det kan også have alvorlige konsekvenser for livskvaliteten. 

”Denne patientgruppe lever ofte med et skjult handicap. Mad og socialt samvær er centrale elementer i vores kultur, og for mange med lugtetab føles det som kun at kunne opleve verden i sort-hvid,” siger han. 

For flere grupper patienter er der en forøget forekomst af lugtetab. Det gælder blandt andet ældre patienter med nyresygdom, kræft eller diabetes. Derfor vil kokkeskolen ifølge Alexander Fjældstad potentielt have stor effekt på disse grupper. 

Hjælp til andre patientgrupper?

Madlavningsskolens succes har allerede ført til nye initiativer. En gratis kogebog baseret på kurset er nu tilgængelig på flere sprog, så patienter kan bruge teknikkerne derhjemme. 

Samtidig ser forskerne på mulighederne for at tilpasse metoden til andre patientgrupper, som fx kræftpatienter, hvor ernæring er afgørende i behandlingen. 

”Vi håber, at denne tilgang kan give patienter værktøjer til at tage kontrol over deres sansetab og forbedre deres livskvalitet. Det næste skridt er at udvide forskningen og undersøge, hvordan madlavning kan hjælpe andre grupper med sanseforstyrrelser, ” siger Alexander Fjældstad. 

Fakta: Effekter af madlavningsskolen

• Deltagerne oplevede en gennemsnitlig forbedring på 3,0 point i deres lugtefunktion tre måneder efter madlavningsforløbet. 
• En tredjedel af deltagerne opnåede en forbedring på mindst 5,5 point, hvilket anses for at være en betydelig ændring. 
• For deltagere, der tidligere havde gennemgået standard lugtetræning, var forbedringerne under madlavningsskolen endnu større.
• Deltagerne vurderede selv, at deres lugtesans som markant forbedret – fra 21,9 til 34,0 på en skala fra 0 til 100. 
• Deltagerne oplevede større glæde ved madlavning og lærte at bruge andre sanser som smag, tekstur og krydderier til at kompensere for lugtetabet.

Bag om forskningsresultatet

Studietype: Self controlled case series 

Samarbejdspartnere: Kokkene Christian Bøjlund og Rasmus Bredahl 

Ekstern finansiering: VELUX Fonden 

Interessekonflikt: Ingen

Link til videnskabelig artikel: https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S1878450X25000228