Dansk cykelstjerne bliver ambassadør for Red Barnet: Cykling blev min vej til trivsel

21.2.2025 07:00:00 CET | Red Barnet | Pressemeddelelse

Del

Den professionelle cykelrytter og tidligere danske mester Mattias Skjelmose har som barn selv oplevet, hvordan det er at føle sig udenfor og ikke altid at passe ind i fællesskabet. Cyklingen blev hans vej ind i et godt fællesskab, og nu bliver han ambassadør for Red Barnet, fordi han gerne vil være med til at styrke børns trivsel.

Det er ofte med selvsikker stil, at den 24-årige amagerkaner kører på den store klinge på landeveje verden over på jagt efter nye triumfer.

Men sådan har det langt fra altid været for cykelrytteren Mattias Skjelmose. Som barn følte han sig ofte lidt anderledes og udenfor. Det sociale var vanskeligt, og han var ikke motiveret i skolen. Tværtimod.

”Det var svært for mig at skabe sociale relationer og holde fast i dem. Det med venskaber og skole var ikke nemt for mig, og det var først, da jeg fandt i cyklingen, at jeg fandt et fællesskab, hvor jeg følte, jeg passede ind,” fortæller den 24-årige rytter og tilføjer:

”Det er derfor, at jeg gerne vil være ambassadør for Red Barnet. Jeg har lært rigtig meget af det, jeg har været igennem, da jeg voksede op og følte mig anderledes. Nu vil jeg være med til at lære børn, at det er helt okay at skille sig ud fra det, som de fleste vil kalde normen, og at man ikke altid passer ind i alle kasser eller alle steder. Det handler om at finde et godt fællesskab, at finde sin egen plads, gå sine egen vej – så skal det nok gå.”

En vej til succes på to hjul
Det fandt Mattias Skjelmose selv ud af, da han satte sig op på cyklen og blev en del af den lokale cykelklub, Amager Cykle Ring.

”Her fandt jeg et godt socialt sted, hvor jeg var god til noget, og hvor jeg følte, at jeg passede ind. Det hjalp mig helt vildt, også i skolen. Jeg fandt ud af, at det var okay, at jeg ikke kunne være med hver gang sammen med vennerne i skolen. For jeg havde min cykling og en social gruppe at være sammen med,” siger Mattias Skjelmose. 

Denne følelse vil Mattias Skjelmose gerne være med til udbrede til andre børn, og derfor er han blevet ambassadør for Red Barnets trivselsarbejde og Trivselsdagen, der løber af stablen fredag d. 7. marts.

Samarbejdet vækker glæde hos Red Barnets generalsekretær, Johanne Schmidt-Nielsen:

”Vi er meget glade for, at Mattias vil være med til at sætte fokus på vigtigheden af at styrke trivslen blandt børn – og ikke mindst den vigtige rolle, som et godt fritidsliv sammen med andre børn, kan spille i et barns liv. Der er brug for, at vi gør meget mere for at skabe trygge fællesskaber, både i skolen og i fritiden, så flere børn føler sig set, mødt og inkluderet som dem, de er,” siger Johanne Schmidt-Nielsen.

I år er det elever fra Fårevejle Skole, der har valgt temaet for Trivselsdagen, der løber af stablen fredag den 7. marts. Eleverne har valgt temaet ’hobbyer og fritid’, og Red Barnet vil sammen med hundredvis af skoler landet over samarbejde om, hvordan man på skolerne kan arbejde med trivslen med netop det fokus. Til Trivselsdagen tilbyder Red Barnet aktiviteter og materialer målrettet skolens forskellige klassetrin, der sigter mod at skabe positive fællesskaber for alle elever.

Det er stadig muligt for lærere og skoler at tilmelde sig Red Barnets trivselsdag. Læs mere her.

Blå bog: Mattias Skjelmose

Mattias Skjelmose blev født i 2000. Han var 12 år, da han begyndte i den lokale cykelklub, Amager Cykle Ring. I dag er han en af kaptajnerne på storholdet Lidl-Trek, for hvem han skal køre Tour de France i år.

Skjelmose har blandt andet vundet etapeløbene Tour de Luxembourg (2022) og Tour de Suisse (2023) samt DM på landevej (2023). I 2024 opnåede han sin hidtil bedste placering i en Grand Tour med en samlet femteplads og vinder af ungdomstrøjen i Spanien Rundt.

Kontakter

Billeder

Cykelrytteren Mattias Skjelmose er ny ambassadør for Red Barnet.
Cykelrytteren Mattias Skjelmose er ny ambassadør for Red Barnet.
Download

Om Red Barnet

Red Barnet arbejder i Danmark og flere end 120 andre lande. Vi redder børns liv. Vi beskytter og styrker dem. Vi kæmper for deres rettigheder. Vi er Save the Children – verdens førende uafhængige organisation for børn.

Red Barnet yder nødhjælp og forebygger katastrofer. Vi bekæmper vold, overgreb og mobning. Vi sikrer skolegang, opbygger fællesskaber og styrker børns modstandskraft. Vi arbejder politisk for de dårligst stillede børn og skaber debat om børns livsvilkår.

Følg pressemeddelelser fra Red Barnet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Red Barnet

H.M. Kongen, Ursula von der Leyen og Hillary Clinton sætter fokus på AI’s indvirken på børn og unges liv ved stor international konference i København8.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Den 12. maj samles globale beslutningstagere, eksperter og erhvervsledere på Christiansborg til Copenhagen Summit – en international konference om kunstig intelligens og børn. Tidligere EU-kommissær Margrethe Vestager, Red Barnet og Common Sense Media står bag konferencen, som skal sætte en ny retning for den digitale børnebeskyttelse i en tid, hvor AI fylder mere og mere i børn og unges liv.

Red Barnet og Aalborg Universitet indgår partnerskab for at styrke beskyttelsen af børn mod seksuelle overgreb30.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Som samfund skal vi blive langt bedre til at forhindre seksuelle overgreb mod børn, og det kræver, at vi markant styrker vores viden om de personer, som er i risiko for at begå overgrebene. Det mener Red Barnet og forskere ved Aalborg Universitet, som nu indgår partnerskabet ”Viden Mod Overgreb”. Børnerettigheds-organisationen og forskerne advarer samtidig om, at det i dag er uvist, om flere eksisterende tiltag reelt forebygger seksuelle overgreb mod børn bedst muligt.

Flere børn og unger søger hjælp efter grov afpresning16.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse

SletDet Rådgivningen i Red Barnet har i 10 år hjulpet børn og unge, der bliver udsat for digitale krænkelser. De seneste år er sagerne blevet mere alvorlige og komplekse, og særligt når børn og unge bliver afpresset med intime billeder online, er metoderne til at få dem til at overføre penge blevet grovere og mere organiseret. På to år er antallet af den type sager steget med 50 procent. Det kalder på større ansvar hos techgiganterne, bedre internationalt politisamarbejde og mere oplysning til unge, mener Red Barnet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye